VIDENSKABERNES SELSKAB

Samspillet mellem klima, jordbund og mennesker - og kærlighed til Arktis


Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
Min forskning tager udgangspunkt i samspillet mellem klima, jordbund og mennesker med fokus på en kvantificering af stofstrømme i landjordens økosystemer. Det gælder f.eks. nedsivning af forurening til dybere jordlag og grundvandet og frigivelse af drivhusgasser til atmosfæren. Jeg arbejder på tværs af breddegrader fra Troperne, Danmark, Arktis og Antarktis. De seneste år har min forskning taget udgangspunkt i en analyse af processer i specielt kolde jordtyper, primært i Grønland. F.eks. måles, hvor hurtigt permafrosten tør, koblet til frigivelsen af drivhusgasser eller frigivelsen af miljøfremmede stoffer fra mineaffald. De miljøgeokemiske processer måles både i felten under naturlige forhold og i mere eller mindre kontrollerede feltforsøg samt i laboratoriet. I min forskning anvendes forskellige computermodeller til at opskalere processer i tid og rum. Det er først, når nye erkendelser har en mere almen betydning, at det bliver rigtig spændende for mig. De fleste projekter, som jeg arbejder med, har et tværvidenskabeligt aspekt og omhandler et samspil mellem fysiske, kemiske og biologiske processer - oftest med mennesket som central medspiller.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?
Udfordringen er at forstå den række af processer, som samspiller, og som giver anledning til observationer i felten. For at opnå en bedre forståelse, studeres processer oftest i et mere simpelt system med færre faktorer og variable. Udfordringen er at bruge denne nye viden på en måde, så vi alligevel bliver lidt klogere på den virkelige verden. Perspektivet er at lave komplekse forsøg i laboratoriet, hvor naturens kompleksitet bringes ind i laboratoriet og omvendt at bringe nye sofistikeret målemetoder i anvendelse i felten. Vi er de seneste år kommet langt ved at anvende og tilpasse måleudstyr, der måler med større og større hyppighed, og rumlighed. Kolde jorder giver dog en række praktiske udfordringer, fordi feltforsøg er svære at vedligeholde året rundt, når temperaturen når minus 30 grader, og det stormer. I laboratoriet er det også en udfordring netop at skabe realistiske forhold på så ekstreme miljøforhold.

Et andet perspektiv er, at forskningen giver svar, som bruges i politiske beslutninger. Vores resultater er på den måde et lille bidrag til den vidensopbygning, som medvirker til, at vi kan vælge at bruge de fælles naturressourcer med lidt større omtanke.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsområde?
Min faglige interesse for naturgeografien opstod tidligt. Jeg kan takke geologiprofessor Gunnar Larsen (Århus Universitet) for at tage en folkeskoleelev med i felten. Min interesse blev derved for alvor vakt. Under mit ph.d.-arbejde i Canada blev jeg sporet ind på den spirende faglighed ”biogeokemi” med udgangspunkt i de øverste jordlag.

Min interesse og nærmest kærlighed for Arktis opstod under mit første besøg i Grønland, hvor jeg var assistent for en ornitolog. På trods af myg, er interessen for Arktis kun vokset. Interessen for fugle er bevaret, men samfundsrelevante problemstillinger omkring minedrift, udnyttelsen af jord og frigivelsen af drivhusgasser er nu drivkraften i min interesse for forskningsområdet.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?
Jeg forventer et øget samspil med andre videnskaber. Min egen forskning er som udgangspunkt tværvidenskabelig, og jeg forventer en udbygning af netværk og viden samt input til netop denne tværvidenskabelig tilgang. Som de fleste andre forskere er jeg desuden født nysgerrig.

Hvad er din reaktion på at være blevet medlem af Videnskabernes Selskab – en af de fornemmeste udmærkelser i dansk forskning?
Jeg er glad og forventningsfuld. Samtidig er jeg stolt på mit fagområdes vegne, fordi et medlemskab af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab også er en anerkendelse af et forskningsområde, både dets forskningsmæssige kvaliteter og perspektiver – om dette er jeg ikke ene, men repræsentant for en voksende gruppe både i Danmark og i udlandet.

Lidt om mennesket bag forskeren:
Jeg er 43 år og gift med Heidi, som er uddannet biolog (ph.d.). Vi har sammen Sophie på 7 år og Christine på 5 år. Som familie sætter vi stor pris på naturoplevelser, at have det sjovt og samværet med venner og familie. Jeg er selv en stor nyder af naturen – ikke mindst den ro, storhed og mangfoldighed, som naturen byder på. Jeg må nok betegnes som værende alsidig, nysgerrig og eventyrlysten med en begrænset tålmodighed. Jeg sætter stor pris på at holde dyr – alt fra hund til markmus, at spille klaver og fordybe mig i bøger, når tiden er til det. Helst kaster jeg mig over faglitteratur om tidligere kulturer, Mayakulturen har netop været i fokus, eller en ny sjov vinkel som f.eks. Isabel Allende eller Umberto Eco ofte kan levere.

Hvor er du vokset op, og hvor bor du nu?
Jeg er vokset op i Viborg og bor nu i Vedbæk med min familie.
 

Bo Elberling er optaget som medlem af Videnskabernes Selskab i 2012 i Den naturvidenskabelige klasse.

Læs mere om de andre nye medlemmer her.