1742

Videnskabernes Selskab stiftes den 13. november med Kong Christian VI's approbation som et "lærdt Societeet" af lensgreve, gehejmekonferensråd  J. L. Holstein, justitsråd, kgl. historiograf, professor Hans Gram, professor i teologi Erik Pontoppidan og sekretær i Danske Kancelli Henrik Henrichsen (senere Hielmstierne).

Portræt af Hans Gram efter hans dødsmaske. Kobberstik 1754.

Hans Gram (1685-1748)










 

1745

Selskabet udgiver første bind af sine "Skrifter". Udgivelsesvirksomheden er fortsat uafbrudt lige siden.

1761-1843

Selskabet forestår en geografisk og trigonometrisk opmåling af Danmark og Slesvig-Holsten og udgiver 24 nøjagtige kort.
1774

 Kongen, Christian VII, erklærer sig formelt for Selskabets protektor.

1776

Selskabets første egentlige statutter vedtages.

1838-1848

Prins Christian Frederik, fra 1839 konge under navnet Christian VIII, er Selskabets præsident.

1855-1899

Selskabet holder sine møder i Prinsens Palais, som i dag huser en del af Nationalmuseet. Før da havde Selskabet haft hjemsted forskellige steder, siden 1774 som anvist af kongen. 

1866



 Selskabets to klasser, den humanistiske (oprindelig den historisk-filosofiske) og den naturvidenskabelige (oprindelig den naturvidenskabelig-matematiske), dannes ved sammenlægning af de fire klasser, som var oprettet siden 1792. Videnskabernes Selskab lægger vægten på grundforskning frem for anvendt videnskab.  

1876

Brygger J. C. Jacobsen stifter Carlsbergfondet med det formål at fremme videnskaben; fondets midler stammer fra Carlsberg Bryggerierne. Carlsbergfondets direktion består af fem videnskabsmænd valgt af og blandt de indenlandske medlemmer af Videnskabernes Selskab. Direktionen beslutter ikke blot uddelinger fra fondet, men sidder også i bestyrelsen for bryggeriet og de tilknyttede selskaber, fonde og museer (fx Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot).

1899

Videnskabernes Selskab får sammen med Carlsbergfondet hjemsted i den nuværende bygning tegnet i nyrenæssancestil af arkitekten Vilhelm Petersen og opført på Dantes Plads i det centrale København. Selskabets medlemsmøder finder sted hver anden torsdag i sæsonen i den store mødesal.

Carlsbergfondets bygning fotograferet år 1900 (J. Hauerslev)

H.C. Andersens Boulevard 35 fotograferet år 1900






 

1914

J. C. Jacobsens domicil i Valby skænkes til æresbolig for en fremragende forsker udpeget af Selskabet. Fra 1997 huser bygningen Carlsberg Akademi, hvor der kan afholdes mindre konferencer og workshop-arrangementer bl.a. i Selskabets regi. Der er desuden indrettet en gæstebolig til en udenlandsk forsker.
1968


 Den første kvinde, Eli Fischer-Jørgensen (1911-2010), indvælges som indenlandsk medlem af Selskabet. I 1920 var Marie Curie (1867-1934) blevet indvalgt som det første kvindelige udenlandske medlem.
1976


 Carlsbergfondet donerer i anledning af 100-års jubilæet en omfattende ombygning af Petersens bygning, så den kan rumme det voksende antal medlemmer. Ombygningen resulterer også i en ny, stor mødesal til symposier og offentlige foredrag, hvoraf det første kan holdes i oktober.

2006

I sin nuværende udformning, besluttet 2006, består Selskabets ledelse af et præsidium på syv personer valgt af og blandt medlemmerne: Præsident, to vicepræsidenter (som samtidig er klasseformænd), generalsekretær og kasserer (samme person), redaktør, samt en repræsentant for hver af klasserne. I de første to år af en nyvalgt præsidents periode omfatter præsidiet desuden den afgåede præsident.
   Vedtægtsændringerne i 2006 betød også, at udenlandske medlemmer med arbejde og/eller bopæl i Danmark har samme rettigheder, bl.a. stemmeret ved indvalg, som de indenlandske.

   Selskabet har ca. 250 danske og 250 udenlandske medlemmer. Blandt de danske er fordelingen ca. to femtedele humanistiske og ca. tre femtedele naturvidenskabelige medlemmer. Omkring 9% er kvinder.