Om Det Unge Akademi


Det Unge Akademi er et nyt videnskabeligt akademi for unge talentfulde forskere i Danmark, der er oprettet af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i efteråret 2011.

Det Unge Akademi er en ny uafhængig platform for unge forskere inden for alle videnskabsgrene og dermed en nyoprettet institution i dansk videnskab.

Formålet med Det Unge Akademi er at styrke grundforskning og den tværfaglige udveksling, bygge bro mellem videnskab og samfund - og give nogle af landets dygtigste unge forskere en stemme i offentligheden.

Der er i 2011 og 2012 i alt optaget 24 yngre danske forskere fra forskellige videnskabsgrene. Medlemmerne er alle markante profiler med stærke internationale erfaringer og interessante syn på forskning og samfund.

Medlemmerne tildeles et femårigt medlemskab, og der optages otte nye medlemmer hvert år. Fra 2016 og fremover vil akademiet bestå af 40 medlemmer.

 

 

 

Om Det Unge Akademi