VIDENSKABERNES SELSKAB

Dyrekroppens tilpasning og en livslang fascination af dyr


Hvad er dit forskningsfelt?
Jeg forsker i, hvordan dyr fungerer, og er særligt interesseret i de forskellige organers evolution hos hvirveldyrene. Mange af vores studier tager udgangspunkt i dyr, som lever under ekstreme vilkår. F.eks. slanger, der kan æde enorme måltider efter mange måneders faste, fisk, som overlever iltmangel i vandet ved at luftånde, skildpadder, som går i dvale under isen i et halvt år, og giraffer, som har det højeste blodtryk i dyreriget. Udover, at disse eksotiske dyr naturligvis vækker enhvers umiddelbare undren, er studier af disse dyrs helt specielle fysiologiske tilpasninger særligt egnede til at give et indblik i de fundamentale mekanismer, som ligger til grund for de fysiologiske funktioner hos alle dyr. Ved at studere ekstreme fysiologiske funktioner, mener vi derfor at kunne afdække en mere generel forståelse for, hvordan kroppen fungerer hos dyr og mennesker.

Jeg samarbejder i stigende grad med medicinske fysiologer og prøver derigennem at drage paralleller mellem dyrenes fysiologiske tilpasninger og de ændringer, som sker under forskellige sygdomme. Hvordan kan det f. eks. være, at skildpaddens hjerte kan klare sig uden ilt i månedsvis, når vores hjerte skades blot efter få minutter uden? Den zoofysiologiske forskning kan således have store perspektiver for en mere klinisk orienteret forskning.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?
Den store udfordring for forskningen indenfor dyrenes fysiologi har altid været at relatere vores laboratoriestudier til dyrenes adfærd i den vilde natur. Denne type studier er imidlertid ved at være mulige, fordi ny teknologi med små sensorer og kraftige computer nu kan indsættes i dyr, som så kan slippes ud i deres naturlige omgivelser, mens vi måler puls, blodtryk og andre fysiologiske funktioner. Et samspil mellem studier under kontrollerede forhold i laboratoriet og en beskrivelse af, hvad dyrene rent faktisk gør i naturen, giver mulighed for at forstå, hvordan og hvorfor dyr har tilpasset sig de mange forskellige levevilkår. Perspektiverne er her, at vi bedre vil kunne forstå, hvordan og særligt hvorfor f.eks. klimaændringer påvirker dyrs udbredelse.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsområde?
Jeg har altid været dybt fascineret af dyr og havde masser af forskellige kæledyr som barn. Der var derfor ikke meget tvivl om, at jeg ville læse biologi, men da jeg samtidig havde stor interesse for medicin, er det nok ikke tilfældigt, at jeg i dag arbejder med dyrenes fysiologi.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?
Jeg håber, at mødet med en masse nye mennesker med en bred interesse for kultur og videnskab kan give mig inspiration og nye idéer. Desuden glæder jeg mig til at kunne udveksle meninger om forskningspolitik, formidling og beskyttelsen af grundvidenskab.

Hvad er din reaktion på at være blevet medlem af Videnskabernes Selskab – en af de fornemmeste udmærkelser i dansk forskning?
Jeg er forfærdelig stolt og blev rigtig glad, da jeg modtog det fine brev!

Lidt om mennesket bag forskeren:
Jeg har to døtre, Selma på fire år og Ronja på fem år, med min kone Ida. Vi bor sammen i et ældre hus, vi selv har restaureret. Jeg arbejder meget og har derfor for lidt tid til mine andre interesser. Dog er jeg glad for at god skønlitteratur og elsker at besøge nye steder rundt om i verden.

Hvor er du vokset op, og hvor bor du nu?
Jeg er født og opvokset i Århus, hvor jeg også læste på universitetet. Indtil min ansættelse ved Aarhus Universitet var jeg ti år i USA, Brasilien, Canada og England.
 

Tobias Wang er optaget som medlem af Videnskabernes Selskab i 2012 i Den naturvidenskabelige klasse.

Læs mere om de andre nye medlemmer her.