Selskabets præsident, Mogens Høgh Jensen, og sekretariatschef, Søren Burcharth, havde flg. vigtige debatindlæg i Altinget tirsdag den 20. april 2018.


Aktuelt er der fokus på politisk pres på forskerne fra politikere og embedsmænd. Med Gyllegate, mundkurve, fordrejede data og universiteternes konkurrenceforhold om myndighedskontrakter, som overskrifter. Det har afstedkommet en generel diskussion om forskningsfriheden – og om vi kan stole på de data og resultater, som der træffes beslutninger på grundlag af. Især fordi, de måske har været igennem et politisk‐administrativt filter.

Det er vigtigt at huske på, at de ”sager”, som har været fremført primært kan henføres til ”forskningsfrihedens” tilstand inden for det man kalder forskningsbaseret myndighedsbetjening. Men der er også meget andet ”pres”, som forskerne hverdag må undergive sig. Som også har betydning for forskningsfriheden i den hvidskurede humboldtske forstand.

Der er også pres fra fonde og virksomheder, som har vedtægtsbaserede og snævre interessemål med forskningen. Ligesom universitetsledelserne har stærke præferencer for bestemte forskningsområder, der er styret af universitetets strategier. Forhold som kan være velbegrundede. Men det er vigtigt, at vi ‐ for forskningens funktion i et demokrati ‐ har forskningsfriheden og de forskningsmæssige kodificerede faglige standarder med kvalitet og troværdighed for øje, hvis vi i fremtiden, vil have velunderbygget og evidensbaseret forskning, som også er til gavn for samfundet. Ikke mindst i en tid, hvor alternative fakta og fake news dagligt opviser deres virale dans globalt og nationalt. Til skade for os alle. Og med risiko for, at vi til sidst igen tror på, at Jorden er flad, og at vacciner ikke virker.

Her er grundforskningens principper om faglig kvalitet og forskningsfrihed særdeles centrale. Ikke mindst blandt toppen af virksomhedsledere viser retrospektive analyser, at grundforskningen bærer kimen til rigtig mange opfindelser og erkendelser, som har stor betydning for fx strategisk forskning, myndighedsrådgivning samt store samfundsbeslutninger til gavn for samfund, mennesker og velstand. Men grundforskningen var ikke opstået, hvis ikke forskningen havde haft sin frihed, integritet og uafhængighed. Og dermed uantastet kan holde sig fri af kortsigtede og snævre interesser. Et centralt fundament for alle typer af forskning er derfor, at vi holder grundforskningen og forskningsfriheden i hævd, som et frit, demokratisk og velstående samfunds fyrtårne.

Der er intet i vejen for at give arbejdsdelingen i den forskningsbaserede myndighedsbetjening et tjek: Er den placeret rigtigt på universiteterne? Eller kunne der tænkes andre rammer? Det er i hvert fald kendt i andre europæiske lande. Det kan være, at samarbejdsformen skal tydeliggøres, fx så forskerne og universitetet har garanti for at kunne foretage faglige videnskabelige risikovurderinger uden usaglig påvirkning. Og at myndighederne og politikerne derefter påtager sig risikohåndteringen på baggrund af veldokumenterede fakta.

Både grundforskning og forskningsbaseret myndighedsrådgivning har brug for, at vi kan frembringe troværdige data og analyser, men det kræver af både demokratiske og velfærdsmæssige årsager, at vi er indstillet på at lade forskningsfriheden og den kritiske tænkning være særdeles centrale hjørnesten.

  
Kontakt Søren Burchardt Kontakt Mogens Høgh Jensen