Fredag den 15. juni havde Selskabets præsident, Mogens Høgh Jensen en kronik i Weekendavisen:



Grundforskning. Etablerede forskere får store bevillinger i det nuværende system, så adjunkter og yngre lektorer bliver klemt, og forskningsmiljøer brydes op.

Vi gentager herhjemme hele tiden og ved enhver lejlighed for hinanden, hvor vigtig viden er - at den reelt er vores eneste ressource. Og det er igen og igen blevet påvist, hvor givende investering i grundforskning er, da nye indsigter og opdagelser herfra baner vejen for innovation i private virksomheder og den offentlige sektor, der kommer hele samfundet til gavn.

Men en tendens til primært at give store forskningsbevillinger til etablerede forskere betyder, at det i forskningsbevillingssystemet er blevet sværere at få adgang til de små og mellemstore bevillinger, som de fleste forskere faktisk efterspørger. Forskningsbevillingssystemet er dermed på flere områder blevet en hæmsko for noget af det vigtigste, det skal understøtte, nemlig yngre forskeres forskning.

Der skabes dermed en timeglas-effekt mellem ph. d. er og etablerede forskere, hvor især mellemlaget af adjunkter og yngre lektorer bliver klemt. Konsekvensen er, at igangværende forskning må bremses eller helt stoppes, at forskningsmiljøer brydes op, og kompetencer spredes.

Det viser en helt ny undersøgelse blandt 923 forskere, foretaget af Det Unge Akademi under Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) og Tænketanken DEA. Alle adspurgte forskere har modtaget en forskningsbevilling fra DFF i perioden 2010-14. Heraf har 455 eller 49 procent besvaret spørgsmål om deres ideelle forskningsbevilling samt deres vurdering af mulighederne for at finansiere forskning i Danmark.

Undersøgelsen er den første af sin art herhjemme, hvor man spørger forskere selv, hvilke bevillinger de efterspørger. Her er nogle af resultaterne: - En væsentlig andel af de adspurgte forskere har negative forventninger til deres muligheder for at få ønskværdige forskningsbevillinger i det nuværende system. Konkurrencen om forskningsmidlerne er blevet stor, og mulighederne for en bevilling tilsvarende lav. Det kan dels tilskrives manglende villighed til at investere i grundforskning, dels den nuværende tendens til at give større bevillinger.

- Tendensen i retning af store forskningsbevillinger - større end 15-20 millioner kroner - harmonerer ikke med, hvad flertallet af adspurgte forskere, på tværs af faggrene, efterspørger. Tre ud af fire forskere efterspørger bevillinger på 3-10 millioner kroner, hvilket inden for de fleste forskningsfelter betragtes som en mindre eller mellemstor investering. Samtidig mindsker de store bevillinger det samlede udbud af forskningsmidler. De fleste fonde har i dag en bevillingsprofil, der tilgodeser ansøgninger på bevillinger over 10 millioner kroner.

- Mange forskere efterspørger projektbevillinger til eksisterende, igangværende forskningsspor, mens fondene ofte alene bevilger til nye projekter. Og en forskningsperiode på et-tre år er ikke tilstrækkelig længe til, at de får den nødvendige arbejdsro til at videreføre forskningsarbejdet.

Fire af fem adspurgte forskere ønsker at fortsætte eksisterende forskningsspor med henblik på ny eller dybere indsigt. Over halvdelen ønsker mulighed for at videreføre eller udvide eksisterende forskningsgrupper og dermed fastholde opnåede kompetencer. Og to tredjedele ønsker at kunne forfølge nye forskningsspor, som de ikke uden yderligere bevillinger har ressourcer til.

Undersøgelsen viser samlet set en mangel på midler i forskningsbevillingssystemet, specielt inden for Danmarks Frie Forskningsfond. Men man kunne begynde med dem, der er til rådighed, og sikre en omfordeling af de eksisterende midler til flere små og mellemstore forskningsbevillinger. Det vil gavne flere forskningsprojekter. Og dermed os alle sammen.

Mogens Høgh Jensen er professor og præsident for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.