Videnskaben må hæve stemmen, når videnskabelige fakta tilsidesættes. Derfor marcherede vi for videnskaben den 22. april.


Kronik bragt i Weekendavisen den 21. april 2017.

Mogens Høgh Jensen
Professor, dr.scient., præsident
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab

Ole M. Sejersted

Professor, præsident
Det Norske Videnskaps-Akademi

Christina Moberg
Professor, præsident
Kungl. Svenske Vetenskapsakademien

Den udbredte populisme, vidensresistens og alternative fakta er en trussel mod vores samfund og ildevarslende for hele den demokratiske proces, især fordi vi begynder at opleve, at også politikere undertiden vælger at se bort fra veldokumenterede fakta. Den voksende mistillid til videnskab og viden er udtryk for, at man har glemt, at det gode liv, vi lever i dag, i betydelig grad bygger på videnskabelige fremskridt. Tænk, hvordan en verden uden telekommunikation, biler, tog og fly, penicillin og vacciner ville se ud. Alt dette, som vi i dag tager for givet, er resultater af de seneste 200 års videnskabelige udvikling og af forskeres og opfinderes arbejdsindsats.

Videnskaben nyder stadig stor respekt hos mange mennesker, ikke mindst i de skandinaviske lande, og tilliden til forskere og deres arbejde er stor. Men stærke kræfter – støttet af populistiske partier – arbejder nu for at forvanske fakta og erstatte sandheder med falske postulater. Det hævdes af og til, at synspunkter er lige så relevante som evidensbaseret viden.

For at manifestere betydningen af videnskab og videnskabelig viden arrangeres i morgen – på Jordens dag – en »March for Science«. Marchen finder sted i omkring 500 byer verden over, inklusive de skandinaviske hovedstæder. Målet med marchen er ikke at protestere mod konkrete personer eller partier, men at vende sig mod videnskabsfjendtlige tendenser i dagens samfund.

Vi står over for store globale udfordringer, og behovet for en videnskabelig indsats på en lang række område er stort. Vi kan nævne klimaforandringer og menneskets fortsatte overlevelse på jorden. Det handler om, hvordan vi skal skaffe føde til jordens befolkning og det voksende problem med overvægt – i dag et større problem end underernæring. Det handler om vores sundhed, om behovet for at behandle og forebygge opkomst og spredning af alvorlige sygdomme, ikke mindst den tiltagende antibiotikaresistens. Det handler om vores adgang til energi og nødvendigheden af at finde kilder til vedvarende energi, der ikke skader klimaet. For at løse alle disse problemer, må vi have viden og effektive redskaber. Det er videnskabens opgave at hjælpe os med dette.

Videnskaben søger også at give svar på en lang række andre spørgsmål og problemer af økonomisk, social og kulturel betydning – i samfundets og den enkelte borgers interesse. Den hjælper os med at tilfredsstille vores nysgerrighed ved at undersøge forudsætningerne for vores eksistens og diskutere, hvor vi kommer fra, og hvordan vores verden er indrettet – fra de mindste partikler til de fjerneste galakser.

Hvad er det, der gør, at videnskabelig viden er mere pålidelig end personlige synspunkter, pseudovidenskab, folketro og almene holdninger? Den afgørende forskel er, at videnskabeligt begrundede påstande kan kontrolleres. Den videnskabelige metode bygger på en antagelse om, at påstande kan testes systematisk ved hjælp af metoder, der er tilpassede det problem, der skal undersøges. Videnskabelige resultater må kunne stå for en kritisk undersøgelse, og forskere må være parate til at kunne redegøre for deres arbejdsprocesser og resultater. Det er et krævende, men spændende arbejde, der ofte forudsætter stor kreativitet og iderigdom.

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, det Norske Videnskaps-Akademi og Kungl. Vetenskapsakademien i Sverige er uafhængige organisationer, hvis målsætning er at fremme videnskaben og styrke dens indflydelse i samfundet. Disse akademier består af fremtrædende forskere med anerkendte kompetencer inden for hele det videnskabelige felt fra matematik og fysik, over kemi og biovidenskab til samfundsvidenskab og humaniora. Fri tænkning og fri udveksling af viden på tværs af emne- og landegrænser er deres grundlæggende principper. Det er i den sammenhæng afgørende, at forskere frit kan diskutere deres resultater med hinanden og med det omgivende samfund uden politisk bestemte begrænsninger. Derfor er disse akademier sammen med universiteterne et vigtigt fundament for fri tænkning og demokrati.

Politikere skal ofte træffe beslutninger, som kræver indsigt i komplicerede videnskabelige spørgsmål. Akademierne forsyner derfor på mange områder politikere og beslutningstagere, både på nationalt, europæisk og internationalt niveau med de relevante vidensgrundlag.

Befolkningen har også krav på at få adgang til den nye videnskabelige viden, ikke bare for at få valuta for deres skattekroner, men for at kunne tage stilling i sager, der kræver videnskabelig indsigt. En vigtig opgave for de videnskabelige akademikere er derfor at formidle forskningsresultater til offentligheden.

Nye forskningsresultater kan undertiden skabe angst og uro – forhold der undertiden bygger på uvidenhed. Det gælder for eksempel miljøspørgsmål og global opvarmning, men også genteknologi og vacciner. Men vi vil ikke blot redegøre for risici og besvare spørgsmål, vi vil også fortælle om vores fantastiske verden og al den nye viden, der udvikles om Universets og livets opståen og alle de andre store gåder, som mennesket har grublet over igennem historien.

Videnskaben vil fortælle historier, og videnskaben kan skabe afklaring. Kun gennem videnskabeligt baserede beslutninger kan den positive udvikling fortsætte. Videnskaben må hæve stemmen, når videnskabelige fakta tilsidesættes. Derfor marcherede vi for videnskaben den 21. april.