Mandag den 22. juni sendte Videnskabernes Selskab LIVE, hvor 10 førende forskere kom med nye, spændende videnskabelige vinkler på coronakrisen og dens betydning for os som mennesker og som samfund – og ikke mindst fremtiden for det hele.

Fik du ikke set alle oplæg live, har du muligheden for at se eller gense dem alle her.

Fotos: Videnskabernes Selskab, Lars Svankjær/Les Kaner/Thomas Szanto


Professor Marie-Louise Bech Nosch 

er moderator for dagen

Mette Birkedal Bruun

Professor i kirkehistorie og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Centre for Privacy Studies, Københavns Universitet

Hvordan coronakrisen fik flyttet på privatlivets grænser

Privatliv handler om grænser. Grænsen mellem hjem og arbejde, grænsen mellem personligt og offentligt, grænsen mellem de data, vi gerne vil holde for os selv, og dem, der fint kan være alment tilgængelige. Coronakrisen har vendt op og ned på de grænser. Vi går på arbejde, til fitness, til fest og i kirke derhjemme; digitale møder åbner vores stuer og soveværelser for folk, vi først lige har mødt; og vi giver villigt personlige data fra os for at lette smittetrykket. Jeg forsker i privatliv historisk set og har de sidste måneder været optaget af spørgsmålet: hvilket lys kaster historien på coronakrisens privatlivsforskydninger – og omvendt?

Andreas Roepstorff

Professor ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

Usikkerhed, uforudsigelighed og refleksionsrum i coronakrisen

Corona-krisen handler ikke blot om en virus, der truer med at sprede sig og skabe ravage i kroppe. Vi er alle blevet ramt af en anden effekt af coronakrisen, en voldsom vækst i usikkerhed og uforudsigelighed, der sætter spørgsmål ved stort og småt. Må staten vide, hvem jeg mødtes med i går? Bør bedsteforældre kramme deres børnebørn? Hvilke flyselskaber vil findes om seks måneder? Vi kan følge spredningen af usikkerhed og uforudsigelighed blandt andet i mediebilledet. Men det ser ikke ud til kun at føre til kaos. Hurtigt etableres en række nye handlemønstre og refleksionsrum. Det er måske her, vi kan finde kimen til den læring, coronakrisen også trækker med sig. 

Jesper Ryberg

Professor i etik og retsfilosofi ved institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, RUC

På den røde kurve – Etiske overvejelser om prioritering i intensiv behandling

Mens Danmark indtil nu er sluppet mere nådigt gennem coronakrisen, har man i Sydeuropa set en egentlig overbelastning af sundhedsvæsenet. Dette har rejst spørgsmålet - som det vil være vigtigt at revurdere forud for kommende sundhedskriser - om, hvordan der bør prioriteres mellem liv og død, når kapaciteten for intensiv-behandling overskrides. Oplægget vil præsentere overvejelser desangående.

Lone Simonsen

Professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø, RUC

Coronavirus, en ny pandemitrussel

Da SARS-CoV-2 virusset forårsagede en global COVID-19 pandemi, var det verdens første erfaring med en corona-virus-pandemi. Forskere og sundhedsmyndigheder måtte hurtigt lære den at kende: så at sige sejle skibet, mens det blev bygget. Jeg taler, om hvad vi nu ved om dens epidemiske ”signatur”, dvs evne til at sprede sig, kliniske billede og dødelighed, samt om det mærkværdige ved, at epidemien ikke begyndte igen efter genåbning af Danmark i foråret 2020.  Med denne voksende COVID-19 forståelse kan vi bedre forstå den utrolige succes med at udrydde den beslægtede SARS-virus i 2003.  Man kan tale om, at corona-vira har en akilleshæl, som unikt gør det muligt at kontrollere den, indtil gode behandlingsmuligheder eller en vaccine kommer. 

Kim Sneppen

Professor i biokomplexitet ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Hvad betyder superspredere i Covid-19 epidemien?

Covid-19 har dikteret vores sociale liv i år. Det har vist sig, at smitterisikoen varierer meget fra person til person, sådan at mange næsten ikke smitter andre, medens nogle få smitter rigtig mange. I mit oplæg vil jeg beskrive en model, som kan kortlægge superspredernes indflydelse, og som strategisk kan bruges til at begrænse epidemien.

Ole Wæver

Professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Sikkerhedsliggørelsen af den nye coronavirus

Verden rundt er COVID-19 blevet imødegået som meget mere end “en sygdom”, der kunne og skulle imødegås med de normale midler for sygdomme. I stedet er virussen blevet håndteret som en ”trussel”, der krævede og retfærdiggjorde brug af ekstraordinære midler. Vi kan sammenligne, hvordan forskellige lande har ”sikkerhedsliggjort” truslen, for der er forskel på, præcis hvad det er, man udnævner til at være truet af hvad – og det har haft betydning for landenes corona-politik. Og det kan få betydning på længere sigt for verdens muligheder for at imødegå andre globale trusler som eksempelvis klimaforandringerne.

Michael Bang Petersen

Professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Hvem ændrede adfærd og hvorfor?

Corona-epidemien skabte hurtige adfærdsændringer hos den danske befolkning. Men hvilke grupper ændrede adfærd mest, da Danmark lukkede ned, og hvilke psykologiske processer lå bag? Foredraget fokuserer på det spørgsmål og diskuterer, hvad det fortæller os om effektiv politisk kommunikation under en af de største kriser i nyere dansk historie.

Bente Klarlund Pedersen

Overlæge og professor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet

Hellere rask og rig – end syg og fattig. Hvorfor corona-infektionen rammer os forskelligt

COVID-19 har ikke personsanseelse, selv de royale kan blive ramt. Men hvis uheldet er ude, kan man så selv gøre noget for, at sygdommen ikke bliver så slem, at man skal indlægges, måske på intensiv, måske i respirator? Det polemiske svar er, at det er bedre at være rask og rig end syg og fattig. Oplægget vil pege på faktorer, der er afgørende for at corona-infektionen manifesterer sig som en lille forkølelse eller dødelig sygdom.

Dan Zahavi

Professor ved institut for Kommunikation, Københavns Universitet & Faculty of Philosophy, University of Oxford

Socialitet og kropslighed –online kommunikation under coronakrisen

Coronakrisen har gjort de fleste af os fortrolige med nye digitalt medierede former for samvær. Hvem har efterhånden ikke prøvet zoom, skype eller teams? Teknologigiganterne ser gerne, at vi også fremover skal udvide vores brug af disse kommunikationsformer. I mit oplæg vil jeg diskutere nogle af deres mangler og argumentere for, at en analyse af disse vil kunne gøre os klogere på, hvad det egentlig vil sige at være menneske.

Rebecca Adler-Nissen

Professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Misinformation og ammestuehistorier i coronakrisen

Hvem spreder misinformation om COVID-19, og påvirker det vores opfattelser og adfærd under coronakrisen? Ammestuehistorier og konspirationsteorier florerer over hele verden, også i Danmark. I Victor Orbáns Ungarn kan man nu blive fængslet i op til fem år for at dele misinformation under corona-epidemien. Men de vigtigste aktører i bekæmpelsen af misinformation er tech-giganterne, der fjerner indhold og har valgt at promovere kilder som Sundhedsstyrelsen i søgninger om COVID-19. Jeg fortæller om vores undersøgelser af danskernes forestillinger om COVID-19, omfanget af misinformation, betydningen af indgreb mod misinformation, og hvad der karakteriserer de grupper, der dyrker falske historier.