I dag, den 10. november, er ”videnskabens dag”, og det fejres overalt på kloden. Dagen skal sætte fokus på videnskabens store rolle i vores samfund. Ikke mindst i en tid, hvor flaskehalsen peger på netop videnskaben, når globale problemer som Covid-19, klimakrisen og demokratisk udhulning skal løses.

- Uden videnskaben kommer vi aldrig til at forstå verden og lovene som gælder i den, og uden den forståelse, kan vi heller ikke ændre verden til det bedre. Videnskaben har allerede spillet en afgørende rolle i den sidste 300 års historie og er grundlaget for den velstand og sundhed, vi nyder i dag. Fremover bliver den afgørende for at redde os selv og ikke mindst vores planet, forklarer Michael Broberg Palmgren, der er professor ved institut for Plante- og miljøvidenskab ved Københavns universitet og i øvrigt Videnskabernes Selskabs medlem af den europæiske organisation EASAC. 

Verdens “videnskabens dag” blev indstiftet af UNESCO i 2001 netop for at styrke den offentlige bevidsthed om videnskabens rolle i samfundet. Den har været fejret siden 2002 og er fortsat nødvendig. I år mere end ellers kunne man næsten sige, hvor videnskabsfolk har arbejdet sammen globalt for at identificere COVID-19s struktur, udvikle diagnostiske værktøjer og ikke mindst lede efter potentielle vacciner. 

Videnskab under pres 

Når videnskaben skal fejres, skyldes det ikke kun den kan løse nogle af tidens store udfordringer. Den videnskabelige metode er også et værn mod den skepsis, der bredder sig ifht videnskab:

- I disse fake news tider, hvor sandheden bliver relativiseret, er det godt at blive mindet om den videnskabelige metode, der ligger bag alle de store fremskridt, der har ledt til det højtudviklede samfund, som vi har i dag, siger Michael Broberg Palmgren. 

At der rent faktisk er en tendens til, at tilliden i befolkningen til forskning er udfordret, ikke mindst indenfor klima og vacciner, med ”science denialism” og fake news, der florerer bredt på både sociale- og mainstream medier, ses fx af en europæisk rapport fra 2019. Netop derfor er det vigtigt, at det ikke bliver sølvpapirshatte og uafprøvede påstande der tager over, men den videnskabelige metode, der igen og igen har vist sit værd: 

- Videnskab handler ikke om at finde argumenter for et standpunkt og vinde en diskussion. Dens formål er at forstå verden, som den nu en gang er, ikke som man ønsker, den skal være. Forskerne opstiller hypoteser for, hvorledes verden hænger sammen, og derefter forsøger de selv og andre forskere at skyde hypoteserne i sænk. Det gøres i naturvidenskaben ved hjælp af eksperimenter. Den simpleste hypotese, der forklarer alle de observationer, som er gjort, er den til enhver tid gældende videnskabelige sandhed, forklarer Michael Broberg Palmgren. 

EASAC: “The European Academies’ Science Advisory Council”, EASAC, er en uafhængig organisation uden relation til industrielle eller finansielle interesser, bestående af Videnskabsakademier fra EU, Norge, Schwitz og UK.