Uddannelses- og Forskningsministeriet uddeler hvert år fem EliteForsk-priser til nogle af landets dygtigste og mest talentfulde forskere. 

Videnskaberne Selskab inviterede sammen med Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Danmarks Frie Forskningsfond til en spændende foredragsaften med årets prismodtagere, hvor vi fik et indblik i de unge forskeres banebrydende forskning. 

Formålet med EliteForsk-initiativet er at skabe opmærksomhed om fremragende forskere og forskningens resultater. Derudover skal EliteForsk også fremhæve forskerne som rollemodeller med henblik på at tiltrække flere unge studerende til en forskerkarriere, så vi kan indfri ambitionen om at gøre Danmark til et af verdens førende og mest konkurrencedygtige videnssamfund. 

Torsdag den 27. februar overrakte H.K.H Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen priserne ved en ceremoni i Operaen.



Hør EliteForsk-prismodtagerne fortælle om deres forskningsprojekter (Videoerne kan ses i fullscreen på Selskabets Youtube-kanal).



Bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond David Dreyer Lassen bød velkommen og fortalte lidt om EliteForsk. 


 

Sine Reker Hadrup, professor ved Institut for Sundhedsteknologi, Danmarks Tekniske Universitet

Når kroppens elitesoldater sendes til kamp imod kræft
Hver dag kommer vira og bakterier ind i vores kroppe og bliver effektivt slået ned og bekæmpet af vores immunsystem. Utroligt nok er vores immunsystem også i stand til at identificere forandringer, der sker inde i vores egne celler, såsom omdannelse af en normal celle til en kræftcelle. Men hvordan kan vi bruge vores eget immunsystem til at bekæmpe kræft?
T-celler, kan beskrives som 'elite-soldaterne' i vores immunsystem - de er afgørende i denne hemmelige indre krig i kroppen. De cirkulerer i blodet, identificerer og ødelægger syge celler, f.eks. kræftceller. Men hvordan adskiller de raske celler sig fra kræftceller? Og hvordan bruger vi dem i immunterapi mod kræft, så vi sørger for, at de kun ødelægger kræftcellerne og ikke det sunde væv omkring det?


 

Mads Meier Jæger, professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Ind i familien: Læringsmiljøer og social arv
Selv om vi lever i et land, der bryster sig af høj økonomisk lighed, findes der stadig en betydelig social slagside i børn og unges uddannelseschancer. Men hvorfor klarer børn af veluddannede sig bedre i uddannelsessystemet end børn af lavt uddannede – også når de har de samme målbare færdigheder? I dette oplæg fokuserer jeg på familiens læringsmiljø, dvs. de aktiviteter, det følelsesmæssige miljø og de forventninger og opdragelsesidealer, som forældre skaber. Jeg beskriver, hvordan forskelle i læringsmiljøer skaber ulighed i ”bløde” færdigheder og ambitioner, som har indflydelse på hvordan børn og unge klarer sig senere i livet. Bløde færdigheder og ambitioner kan skabe social ulighed fordi de (a) er særligt udbredte i veluddannede familier, (b) (fejlagtigt) signalerer akademiske færdigheder og (c) skaber en præference for akademisk orienterede uddannelser.


 

Anders Møller, professor ved Institut for Datalogi, Aarhus Universitet

Kan man få en computer til at finde fejl i computerprogrammer?
Verden i dag er afhængig af computerprogrammer. Menneskelige programmeringsfejl er svære at undgå og kan have store konsekvenser for brugerne. Dette har ført til forskning i metoder til at få computere til at hjælpe med at finde fejlene, inden programmerne tages i brug. Foredraget giver et indblik i muligheder og fundamentale begrænsninger for sådanne metoder til automatiseret fejlfinding.


 

Riikka Rinnan, professor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet

Climate change in the Arctic – when tundra becomes volatile
In addition to greenhouse gases, such as CO2 and methane, ecosystems exchange with the atmosphere reactive gases, volatile organic compounds (VOCs), which can impact air quality and even climate. I will present my group's recent research on the effects of climate change on VOC release from arctic tundra, which is experiencing climatic warming about twice as strong as the rest of the globe.


 

Tobias Richter, ph.d., lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet

Tidlige bønder i Mellemøsten: En Revolution af smag? 
For 12.000 år siden var mennesker i det sydvestlige Asien de første i verden til at kultivere planter og domesticere dyr. Hvorfor skete den betydningsfulde ændring, der havde så dybe sociale, økonomiske og kulturelle konsekvenser? Jeg vil præsentere resultaterne af vores seneste arbejde i Jordan og Iran, og jeg vil på baggrund af dette arbejde foreslå, at den neolitiske revolution i dens kerne var en revolution af fødevarer.