Arrangementer

Videnskabernes Selskab inviterer til foredragsrækken Aktuelt fra Forskningen, The Royal Academy Lectures in the Humanties and Social Sciences og The Royal Academy Nobel Laurate Lectures.

Gratis adgangskort, der kan rekvireres længere nede på denne side, sendes via e-mail og skal printes og medbringes til foredraget. Man kan også møde op på dagen og få anvist en evt. ledig plads. Bemærk, at man tidligst kan tilmelde sig Aktuelt fra Forskningen-foredragene 14 dage før.


25. feb 2019

19:30-21.00

Hvad sker der, når du går? - og når du går i stå?

FOREDRAGET I NY MØDESAL ER UDSOLGT, MEN DET ER NU MULIGT AT SE FOREDRAGET PÅ STORSKÆRM I GL. MØDESAL (LIVE-STREAMING)

Når du går, nedsætter du din risiko for 35 forskellige sygdomme herunder kræft, demens og hjertesygdom. Er du syg, kan du i nogle tilfælde gå dig rask. Gåture er også et middel i kampen mod depression, stress og angst. I snit kan en 30-årig kvinde, der ikke bevæger sig i det daglige, regne med at leve godt fire et halvt år længere, hvis hun begynder at gå 30 minutter hver dag. For en mand er gevinsten 3 år. Foredraget går på 3 ben - det fysiske, det mentale og det eksistentielle. Mange store tænkere giver udtryk for, at der er en særlig friskhed i den tanke, der er frembragt, mens kroppen er i bevægelse. Nietzsche siger: ”Det er når man går, de store tanker kommer”. Musklerne taler til hjernen, når vi går. En gåtur sætter gang i en masse hjernehormoner og musklerne udskiller stoffer til blodet, der kan kommunikere med alle vores organer. Du kan gå dig gladere, mere kreativ og til en bedre hukommelse. Hukommelsescenteret i hjernen vokser, når du går, og du husker derfor bedre.





Når du går, nedsætter du din risiko for 35 forskellige sygdomme herunder kræft, demens og hjertesygdom. Er du syg, kan du i nogle tilfælde gå dig rask. Gåture er også et middel i kampen mod depression, stress og angst. I snit kan en 30-årig kvinde, der ikke bevæger sig i det daglige, regne med at leve godt fire et halvt år længere, hvis hun begynder at gå 30 minutter hver dag. For en mand er gevinsten 3 år. Foredraget går på 3 ben - det fysiske, det mentale og det eksistentielle. Mange store tænkere giver udtryk for, at der er en særlig friskhed i den tanke, der er frembragt, mens kroppen er i bevægelse. Nietzsche siger: ”Det er når man går, de store tanker kommer”. Musklerne taler til hjernen, når vi går. En gåtur sætter gang i en masse hjernehormoner og musklerne udskiller stoffer til blodet, der kan kommunikere med alle vores organer. Du kan gå dig gladere, mere kreativ og til en bedre hukommelse. Hukommelsescenteret i hjernen vokser, når du går, og du husker derfor bedre.


Når du går, nedsætter du din risiko for 35 forskellige sygdomme herunder kræft, demens og hjertesygdom. Er du syg, kan du i nogle tilfælde gå dig rask. Gåture er også et middel i kampen mod depression, stress og angst. I snit kan en 30-årig kvinde, der ikke bevæger sig i det daglige, regne med at leve godt fire et halvt år længere, hvis hun begynder at gå 30 minutter hver dag. For en mand er gevinsten 3 år. Foredraget går på 3 ben - det fysiske, det mentale og det eksistentielle. Mange store tænkere giver udtryk for, at der er en særlig friskhed i den tanke, der er frembragt, mens kroppen er i bevægelse. Nietzsche siger: ”Det er når man går, de store tanker kommer”. Musklerne taler til hjernen, når vi går. En gåtur sætter gang i en masse hjernehormoner og musklerne udskiller stoffer til blodet, der kan kommunikere med alle vores organer. Du kan gå dig gladere, mere kreativ og til en bedre hukommelse. Hukommelsescenteret i hjernen vokser, når du går, og du husker derfor bedre.


Når du går, nedsætter du din risiko for 35 forskellige sygdomme herunder kræft, demens og hjertesygdom. Er du syg, kan du i nogle tilfælde gå dig rask. Gåture er også et middel i kampen mod depression, stress og angst. I snit kan en 30-årig kvinde, der ikke bevæger sig i det daglige, regne med at leve godt fire et halvt år længere, hvis hun begynder at gå 30 minutter hver dag. For en mand er gevinsten 3 år. Foredraget går på 3 ben - det fysiske, det mentale og det eksistentielle. Mange store tænkere giver udtryk for, at der er en særlig friskhed i den tanke, der er frembragt, mens kroppen er i bevægelse. Nietzsche siger: ”Det er når man går, de store tanker kommer”. Musklerne taler til hjernen, når vi går. En gåtur sætter gang i en masse hjernehormoner og musklerne udskiller stoffer til blodet, der kan kommunikere med alle vores organer. Du kan gå dig gladere, mere kreativ og til en bedre hukommelse. Hukommelsescenteret i hjernen vokser, når du går, og du husker derfor bedre.


  • Sted:


    H.C. Andersens Boulevard 35
    1551 København V

Tilmeld og læs mere

26. feb 2019

18:55 - 21.15

Klimaændringer – den danske vinkel

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover foråret transmittere fire af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab direkte fra Søauditorierne på Aarhus Universitet. Foredragene bliver vist på lærredet i Gl. Mødesal. 

Aftenenes foredragsholder er professor i klimafysik Jens Hesselbjerg Christensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab, Gl. Mødesal
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553 København V

Tilmeld og læs mere

11. mar 2019

19:30-21.00

Humanioras rødder

Der tales i disse år meget om humanioras krise og om relevansen af at beskæftige sig med de traditionelle humanistiske fag i det 21. århundrede.

Foredraget tager udgangspunkt i to fremtrædende forskeres bud på, hvad der kan være grunden til humanioras prestigetab.  Hvor man ofte hører, at traditionelle humanistiske fag simpelthen har mindre at byde ind med i vores dages samfund, går de to forskere i en anden retning. De mener tværtimod, at humaniora i dag så at sige har glemt sin kerne og peger begge tilbage på den opfattelse af de humanistiske fag, man finder i Renæssancens Europa. Det var her det moderne humanioras grundlæggede metoder først blev defineret, og sammen med den metodiske refleksion ser vi ofte overvejelser om vigtigheden af, at mennesker beskæftiger sig med sprog og litteratur, kunst og kultur. I foredraget ses der tilbage til humanioras rødder i Renæssancen, og de diskussioner vi finder på den tid om humanioras opgaver

  • Sted:


    H.C. Andersens Boulevard 35
    1551 København V

Tilmeld og læs mere

12. mar 2019

19:00-21.30

EliteForsk-prismodtagerne

Traditionen tro, inviterede Videnskabernes Selskab årets EliteForsk-prismodtagere til at holde offentlige foredrag om deres forskning. 

Prismodtagerne får overrakt deres pris af Kronprinsesse Mary den 28. februar ved en festlighed i Operaen.


  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553 København V

Tilmeld og læs mere

18. mar 2019

16.00-18.30

Quentin Skinner

Thomas Hobbes: picturing the state

Thomas Hobbes was exceptionally interested in the visual representation of philosophical ideas.  His two major works of political theory – his De cive of 1642 and his Leviathan of 1651 – both contain elaborate engraved frontispieces that summarise his arguments.  The lecture traces the visual sources of these two images and illustrates the development of Hobbes’s ideas by comparing them.  With his Leviathan frontispiece, Hobbes finally attempts to picture his distinctive conception of the state both as a fictional person and as a mortal god.

  • Sted:

    Diamanten, The Royal Library
    Søren Kirkegaard Plads 1
    1221  CPH K

Tilmeld og læs mere

19. mar 2019

18:55 - 21.15

Vores urolige klode

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover foråret transmittere fire af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab direkte fra Søauditorierne på Aarhus Universitet. Foredragene bliver vist på lærredet i Gl. Mødesal. 

Aftenens foredrag er med lektor i geofysik Bo Holm Jacobsen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab, Gl. Mødesal
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553 København V

Tilmeld og læs mere

25. mar 2019

19:30-21.00

Økonomi og miljø - er grøn vækst mulig?

Hvordan sikrer vi en økonomisk udvikling, der er miljømæssig bæredygtig? Er det muligt at opretholde fortsat vækst i den samlede produktion og samtidigt opnå et renere miljø og standse den globale opvarmning? Hvad siger de historiske erfaringer om sammenhængen mellem vækst og miljø, og hvordan kan man måle, om udviklingen er bæredygtig? Kan og bør man sætte ”kroner og øre” på miljøgoder som ren luft, rent vand, uberørt natur, biodiversitet m.m.? 

Foredraget handler om, hvordan miljøøkonomer angriber disse spørgsmål, og om foredragsholderens eget arbejde med at beregne et ”grønt bruttonationalprodukt” for Danmark. Det grønne BNP skal bl.a. bruges til at vurdere, om udviklingen er bæredygtig, eller om den økonomiske vækst sker på bekostning af miljøet. I beregningen af det grønne BNP indgår værdisætning af en række vigtige danske økosystemtjenester, der bl.a. afhænger af arealanvendelsen. I foredraget forklares de udfordringer, beregningen af det grønne BNP rejser.




  • Sted:


    H.C. Andersens Boulevard 35
    1551 København V

Tilmeld og læs mere

2. apr 2019

18:55 - 21.15

Hunting exoplanets and life in the Universe

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover foråret transmittere fire af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab direkte fra Søauditorierne på Aarhus Universitet. Foredragene bliver vist på lærredet i Gl. Mødesal. 

Aftenens foredrag er med Professor Natalie Batalha

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab, Gl. Mødesal
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553 København V

Tilmeld og læs mere

8. apr 2019

19:30-21.00

Ekkolokalisering hos flagermus og hvaler

Flagermus og tandhvaler har udviklet evnen til at fange byttedyr i komplet mørke ved at udsende kraftige ultralydssignaler og lytte efter svage, returnerende ekkoer få millisekunder senere i en proces kaldet ekkolokalisering. Indtil for ganske nylig har man vidst ganske lidt om, hvordan ekkolokaliserende dyr bruger denne aktive sans til at navigere og jage i komplet mørke. Dette foredrag omhandler, hvordan et interdisciplinært samarbejde har ført til udvikling af små akustiske optagere, der kan sidde på ryggen af både 30 grams flagermus og 30 tons hvaler i naturen, og dermed tillade detaljerede studier af deres jagter i nattemørket eller i dybhavet. Disse små dataloggere har således revolutioneret vores indsigt i, hvordan aktiv sansning med ultralyd guider fangstadfærden hos vilde flagermus og hvaler, og til stor overraskelse vist, at de på mange måder har udviklet meget ens biosonarsystemer.    

  • Sted:


    H.C. Andersens Boulevard 35
    1551 København V

Tilmeld og læs mere

9. apr 2019

18:55 - 21.15

Når fysikkens stråler helbreder

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover foråret transmittere fire af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab direkte fra Søauditorierne på Aarhus Universitet. Foredragene bliver vist på lærredet i Gl. Mødesal. 

Aftenens foredrag er med professor i medicinsk fysik Kari Tanderup, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. 


  • Sted:

    Videnskabernes Selskab, Gl. Mødesal
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553 København V

Tilmeld og læs mere

23. apr 2019

16:00-18:30

The Joy of Discovery

The 2016 Nobel Laureate in Chemistry, Professor Ben Feringa from University of Groningen, gives a public lecture on the research that led to the Nobel Prize.


  • Sted:

    Niels K. Jerne Auditoriet, The Mærsk Tower
    Blegdamsvej 3B
    2200 Copenhagen N 

Tilmeld og læs mere

29. apr 2019

19:30-21.00

Ålegræs - et våben i klimakampen?

De fleste mennesker tænker på tropisk skov, når de tænker på de af naturens økosystemer, der er i stand til at optage og lagre store mængder kulstof, men også vores hjemlige ålegræs begraver CO2 i havbunden. Ifølge FN's klimapanel (IPCC) er der brug for øjeblikkelige indsatser for at undgå en klimakatastrofe som følge af global opvarmning. En mulighed kan være at lagre kulstof i jordens økosystemer. Ny forskning viser, at havgræsser, deriblandt ålegræs, lagrer kulstof i havbundens iltfrie sediment.

Havgræsser er udbredte langs de fleste af klodens kyster, men de er under pres fra menneskelige aktiviteter og klimaforandringer. I Danmark har ålegræsset været i tilbagegang i de seneste 100 år. Ved at genetablere tabte ålegræsenge kan der lagres mere CO2 i havbunden og dermed mindske frigivelse af CO2 til atmosfæren.  I foredraget vil mekanismer bag kulstofbegravelse samt potentialer for CO2 bliver præsenteret.



De fleste mennesker tænker på tropisk skov, når de tænker på de af naturens økosystemer, der er i stand til at optage og lagre store mængder kulstof. Men vores hjemlige ålegræs begraver også CO2 i havbunden. Ifølge FN's klimapanel (IPCC) er der brug for øjeblikkelige indsatser for at undgå en klimakatastrofe som følge af global opvarmning. En mulighed kan være at lagre kulstof i jordens økosystemer. Ny forskning viser, at havgræsser, deriblandt ålegræs, lagrer kulstof i havbundens iltfrie sediment.

Havgræsser er udbredte langs de fleste af klodens kyster, men de er under pres fra menneskelige aktiviteter og klimaforandringer. I Danmark har ålegræsset været i tilbagegang i de seneste 100 år. Ved at genetablere tabte ålegræsenge kan der lagres mere CO2 i havbunden og dermed mindske frigivelse af CO2 til atmosfæren.  I foredraget vil mekanismer bag kulstofbegravelse samt potentialer for CO2 bliver præsenteret.


  • Sted:


    H.C. Andersens Boulevard 35
    1551 København V

Tilmeld og læs mere

13. maj 2019

19:30-21.00

Genetik, migrationer og sprog gennem 3000 år

Hvem er vi? Hvor stammer vores forfædre fra? Og hvor kom vores sprog fra? Nye teknikker til analysen af isotoper, proteiner of gammelt dna er ved at revolutionere menneskets fortid. For første gang er arkæologerne, lingvisterne og genetikerne gået sammen i et omfattende tværfagligt samarbejde, der har givet et dybere indblik i europæerne og deres sprogs ældste historie, end man nogensinde har haft før.





  • Sted:


    H.C. Andersens Boulevard 35
    1551 København V

Tilmeld og læs mere

Hos Videnskabernes Selskab gør vi brug af cookies, med det formål at forbedre hjemmesiden, og give dig den bedste brugeroplevelse. Ved brug af hjemmesiden accepterer du, at vi lagrer dine cookies hos os.