Marie-Louise Bech Nosch

Med Følelserne uden på tøjet

Marie-Louise Bech Nosch

Siden oldtiden har vi anvendt tøj til at vise vores alder, status og køn. Men i tøjet ligger også familiehistorier og minder. Nogle gemmer studenterhuen hele livet. Dåbskjoler dokumenterer slægtens børn, deres navne og dåbsdatoer. Også inde i vores garderobeskab gemmer vi tøj med særlige minder. Vores udforskning af historisk og arkæologisk tekstil viser, at også tidligere har man brugt tøj og tekstil som særlige erindringsobjekter. I foredraget skal vi derfor undersøge, hvad tøjet kan, og hvordan vi bruger tøjet til at samle og opbevare minder. I Center for Tekstilforsknings podcast serie, The Fabric of My Life, findes et arkiv over tøjminder, som går over flere generationer. Her har vi samlet tøjhistorier fra flygtningekvinder, migranter og fra europæere, som deler deres minder.

Marie-Louise Bech Nosch er historiker, og i årene 2005-2016 var hun leder af Center for Tekstilforskning. Hendes forskning drejer sig primært om tekstil og tøj fra den græske oldtid, fra de mykenske paladsers Linear B indskrifter om tekstilproduktionen og får på Kreta, til det klassiske Athens forvaltning af reb og sejl til flåden. Hun arbejder også med sociale projekter, hvor flygtninge og migrantkvinder kan mødes om håndarbejde.

18. nov 2019

19.30-21.00

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

  • Arrangement:

    Offentligt foredrag

  • Pris:

    Foredraget er gratis
    Tilmelding nederst på denne side

Tilmelding

Tilmeldingen åbner 5. november

hvor

Spørgsmål

  • Mette Miller Danielsen
  • Programkonsulent
  • 33435314
  • mda@royalacademy.dk

Hos Videnskabernes Selskab gør vi brug af cookies, med det formål at forbedre hjemmesiden, og give dig den bedste brugeroplevelse. Ved brug af hjemmesiden accepterer du, at vi lagrer dine cookies hos os.