Marianne Holmer

Ålegræs - et våben i klimakampen?

De fleste mennesker tænker på tropisk skov, når de tænker på de af naturens økosystemer, der er i stand til at optage og lagre store mængder kulstof, men også vores hjemlige ålegræs begraver CO2 i havbunden. Ifølge FN's klimapanel (IPCC) er der brug for øjeblikkelige indsatser for at undgå en klimakatastrofe som følge af global opvarmning. En mulighed kan være at lagre kulstof i jordens økosystemer. Ny forskning viser, at havgræsser, deriblandt ålegræs, lagrer kulstof i havbundens iltfrie sediment.

Havgræsser er udbredte langs de fleste af klodens kyster, men de er under pres fra menneskelige aktiviteter og klimaforandringer. I Danmark har ålegræsset været i tilbagegang i de seneste 100 år. Ved at genetablere tabte ålegræsenge kan der lagres mere CO2 i havbunden og dermed mindske frigivelse af CO2 til atmosfæren.  I foredraget vil mekanismer bag kulstofbegravelse samt potentialer for CO2 bliver præsenteret.



De fleste mennesker tænker på tropisk skov, når de tænker på de af naturens økosystemer, der er i stand til at optage og lagre store mængder kulstof. Men vores hjemlige ålegræs begraver også CO2 i havbunden. Ifølge FN's klimapanel (IPCC) er der brug for øjeblikkelige indsatser for at undgå en klimakatastrofe som følge af global opvarmning. En mulighed kan være at lagre kulstof i jordens økosystemer. Ny forskning viser, at havgræsser, deriblandt ålegræs, lagrer kulstof i havbundens iltfrie sediment.

Havgræsser er udbredte langs de fleste af klodens kyster, men de er under pres fra menneskelige aktiviteter og klimaforandringer. I Danmark har ålegræsset været i tilbagegang i de seneste 100 år. Ved at genetablere tabte ålegræsenge kan der lagres mere CO2 i havbunden og dermed mindske frigivelse af CO2 til atmosfæren.  I foredraget vil mekanismer bag kulstofbegravelse samt potentialer for CO2 bliver præsenteret.


Marianne Holmer er marin biogeokemiker og økolog og fik sin Ph.d. i 1994 fra Syddansk Universitet. Hun har arbejdet med at forstå mekanismer bag den globale tilbagegang af havgræsser og specielt samspillet mellem forskellige stressfaktorer. Hun har forsket i havgræsser i tempererede, subtropiske og tropiske områder og i de seneste år med fokus på Blue Carbon, dvs. lagring af kulstof i marine økosystemer. Hun har været institutleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet siden 2010.




De fleste mennesker tænker på tropisk skov, når de tænker på de af naturens økosystemer, der er i stand til at optage og lagre store mængder kulstof. Men vores hjemlige ålegræs begraver også CO2 i havbunden. Ifølge FN's klimapanel (IPCC) er der brug for øjeblikkelige indsatser for at undgå en klimakatastrofe som følge af global opvarmning. En mulighed kan være at lagre kulstof i jordens økosystemer. Ny forskning viser, at havgræsser, deriblandt ålegræs, lagrer kulstof i havbundens iltfrie sediment.

Havgræsser er udbredte langs de fleste af klodens kyster, men de er under pres fra menneskelige aktiviteter og klimaforandringer. I Danmark har ålegræsset været i tilbagegang i de seneste 100 år. Ved at genetablere tabte ålegræsenge kan der lagres mere CO2 i havbunden og dermed mindske frigivelse af CO2 til atmosfæren.  I foredraget vil mekanismer bag kulstofbegravelse samt potentialer for CO2 bliver præsenteret.


29. apr 2019

19:30-21.00

  • Sted:


    H.C. Andersens Boulevard 35
    1551  København V

  • Pris:

    Gratis

TILMELDING:

Tilmelding åbner den 9. april

HVOR:

Spørgsmål

  • Eva Bang-Hansen
  • Project Manager
  • +4525360770
  • ebh@royalacademy.dk

Hos Videnskabernes Selskab gør vi brug af cookies, med det formål at forbedre hjemmesiden, og give dig den bedste brugeroplevelse. Ved brug af hjemmesiden accepterer du, at vi lagrer dine cookies hos os.