Peter Birch Sørensen

Økonomi og miljø - er grøn vækst mulig?

Hvordan sikrer vi en økonomisk udvikling, der er miljømæssig bæredygtig? Er det muligt at opretholde fortsat vækst i den samlede produktion og samtidigt opnå et renere miljø og standse den globale opvarmning? Hvad siger de historiske erfaringer om sammenhængen mellem vækst og miljø, og hvordan kan man måle, om udviklingen er bæredygtig? Kan og bør man sætte ”kroner og øre” på miljøgoder som ren luft, rent vand, uberørt natur, biodiversitet m.m.? 

Foredraget handler om, hvordan miljøøkonomer angriber disse spørgsmål, og om foredragsholderens eget arbejde med at beregne et ”grønt bruttonationalprodukt” for Danmark. Det grønne BNP skal bl.a. bruges til at vurdere, om udviklingen er bæredygtig, eller om den økonomiske vækst sker på bekostning af miljøet. I beregningen af det grønne BNP indgår værdisætning af en række vigtige danske økosystemtjenester, der bl.a. afhænger af arealanvendelsen. I foredraget forklares de udfordringer, beregningen af det grønne BNP rejser.




Peter Birch Sørensen har i en årrække været professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut, hvor han forsker og underviser i Miljø-, Ressource- og Klimaøkonomi. Han har også forsket i den offentlige sektors økonomi og har fungeret som rådgiver for OECD, EU-Kommissionen, Den Internationale Valutafond og en række udenlandske regeringer. Herhjemme har han bl.a. været formand for De Økonomiske Råd (”overvismand”) og senest for Klimarådet.




25. mar 2019

19:30-21.00

  • Sted:


    H.C. Andersens Boulevard 35
    1551  København V

  • Pris:

    Gratis

TILMELDING:

HVOR:

Spørgsmål

  • Mette Miller Danielsen
  • 33435314
  • mda@royalacademy.dk

Hos Videnskabernes Selskab gør vi brug af cookies, med det formål at forbedre hjemmesiden, og give dig den bedste brugeroplevelse. Ved brug af hjemmesiden accepterer du, at vi lagrer dine cookies hos os.