Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab indstiftede i 2015 en videnskabspris i anledning af Selskabets protektor HM Dronningens 75 års fødselsdag. Det er den første pris i Dronningens eget navn.

Prisen skal overrækkes én gang årligt de næste 25 år. Prisen, som er på 100.000 kroner gives til en fremragende forsker under 50 år inden for de videnskaber, som Selskabet repræsenterer.

Prismodtager udpeges af Selskabets Præsidium efter indstilling fra Selskabets medlemme, og HM Dronningen overrækker selv prisen i Selskabet på dato tæt på hendes fødselsdag den 16. april.