En aften med

EliteForsk-prismodtagerne

Videnskabernes Selskab inviterer i samarbejde med Det Frie Forskningsråd til en foredragsaften med årets EliteForskere.

De fem modtagere af EliteForsk-priserne 2016 holder hvert et  foredrag på 20 minutter, hvorefter der er spørgsmål fra salen. Gense foredragene fra de forrige år her.


Velkomst v. Hans Bräuner-Osborne, tidligere EliteForsk-prismodtager og medlem af Forskningsformidlingsudvalget Videnskabernes Selskab og Peter Munk Christiansen, bestyrelsesformand, Det Fri Forskningsråd
 

Peter Lodahl, professor i fysik ved Niels Bohr Institutet på København Universitet

Kvanteteknologi med fotoner

Kvantemekanik blev udviklet, som en abstrakt teori for atomernes verden, og opfattes som ’svært begribelig’.  Overraskende kvantemekaniske fænomener er nu hverdag i forskningslaboratorier og leder til helt nye muligheder. Vi vil beskrive, hvordan enorme mængder data kan kodes i lyspartikler (fotoner) og give eksempler på ’kvantehardware’, som muliggør udviklingen af fundamentalt ny og anderledes teknologi: kvanteteknologi.


David Dreyer Lassen, professor i politisk økonomi ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet

Utålmodighed

Hvad er utålmodighed, og hvilke konsekvenser har forskelle i utålmodighed for både individuelle valg og økonomisk politik? Utålmodighed er en af økonomernes byggesten i forsøget på at strukturere forståelsen af individuelle valg over tid, fra motion og rygning over valg af uddannelse til pensionsopsparing og højrentelån. Utålmodighed er imidlertid svært at måle, og vi ved ikke meget om, hvorfor der er forskelle i utålmodighed folk imellem. Foredraget vil give en kort præsentation af, hvordan økonomer og psykologer forstår og måler utålmodighed, hvad det betyder for individuelle valg, og hvorfor det er vigtigt både for økonomisk politik og for politisk holdningsdannelse.


Liv Hornekær, lektor i fysik ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet

Kul-nanostrukturer: fra reaktioner i rummet til fremtidens elektronik

I rummet mellem stjernerne spiller kemiske reaktioner på nanoskopiske kulkorn en hovedrolle i skabelsen af nye molekyler, smukke stjernetåger, samt for fødslen af nye stjerne og planetsystemer. I laboratoriet kan vi genskabe de reaktioner og studere dem. Den viden vi får, leder nogle gange til uventede gennembrud indenfor helt andre felter: Vores studier af reaktioner mellem brint atomer i rummet ledte f.eks. til opdagelsen af en ny metode til, at kontrollere de elektroniske egenskaber i et nyt teknologisk vidundermateriale kaldet grafén. Den kontrol åbner muligheden for, at grafén kan bruges til at bygge fremtidens elektroniske kredsløb, eller som del-element i morgendagens solceller.


Petar Popovski, professor i kommunikationsteknologi ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet

Trådløs Kommunikation til Ultrapålidelig og Massiv Internet-of-Things

På kun 20 år har trådløs kommunikation udviklet sig til en uundværlig ’råvare’, på linje med vand og elektricitet. Den trådløse zeitgeist i dag er spørgsmålet om hvordan de fremtidige 5G (femte generation) trådløse / mobile kommunikationssystemer vil komme til at se ud. Sammenlignet med tidligere generationer, vil 5G promovere et massivt antal forbindelser mellem eksempelvis maskiner, sensorer og aktuatorer, som opererer autonomt, samt ultrapålidelige forbindelser mellem maskiner, biler osv. Dette foredrag adresserer de forskningsmæssige udfordringer i at kommunikere med korte datapakker, den grundlæggende teknologi til det trådløse Internet of Things.

Mette Ramsgaard Thomsen, professor i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Det digitale og det materielle

I dette foredrag fremlægges Mette Ramsgaard Thomsens og CITAs (Centre for IT og Arkitektur) forskning i digital formgivning og arkitektur. Digital formgivning og fremstilling har skabt et nyt grundlag for den måde, vi tænker, designer og bygger vore fysiske omgivelser. Ved at skabe nye interdisciplinære muligheder for at sammenholde formgivning, analyse og fremstilling i en ny ”digital kæde” har arkitekter skabt nye muligheder for, hvordan vi forstår konstruktion og materiale i arkitekturen. Med fokus på nye materialer og digital fremstilling, vises en række arbejder, der undersøger udviklingen af en ny materialepraksis, der optimerer materialebrug i nye lette konstruktioner.


Peter Lodahl, professor i fysik ved Niels Bohr Institutet på København Universitet

Kvanteteknologi med fotoner

Kvantemekanik blev udviklet, som en abstrakt teori for atomernes verden, og opfattes som ’svært begribelig’.  Overraskende kvantemekaniske fænomener er nu hverdag i forskningslaboratorier og leder til helt nye muligheder. Vi vil beskrive, hvordan enorme mængder data kan kodes i lyspartikler (fotoner) og give eksempler på ’kvantehardware’, som muliggør udviklingen af fundamentalt ny og anderledes teknologi: kvanteteknologi.


Peter Lodahl, professor i fysik ved Niels Bohr Institutet på København Universitet

Kvanteteknologi med fotoner

Kvantemekanik blev udviklet, som en abstrakt teori for atomernes verden, og opfattes som ’svært begribelig’.  Overraskende kvantemekaniske fænomener er nu hverdag i forskningslaboratorier og leder til helt nye muligheder. Vi vil beskrive, hvordan enorme mængder data kan kodes i lyspartikler (fotoner) og give eksempler på ’kvantehardware’, som muliggør udviklingen af fundamentalt ny og anderledes teknologi: kvanteteknologi.


8. mar 2016

19.00 - 21.30

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  Copenhagen V

  • Arrangement:

    Offentligt Foredrag

  • Pris:

    Gratis

Hvor?

wptiger.com

Spørgsmål

  • Eva Bang-Hansen
  • Projektleder
  • +4525360770
  • ebh@royalacademy.dk