Klosterliv: Hvordan og Hvorfor?

Mette bruun

Mette Birkedal Bruun

Offentligt Foredrag med Mette Birkedal Bruun

Hvad er det, der driver munke og nonner? Hvorfor trækker de sig tilbage fra verden? Hvilket liv leves der bag murene? Hvordan forandrer dette liv sig gennem historien?

Foredraget skitserer klosterbevægelsens historie: Tankerne bag såvel som den konkrete virkelighed. Klostrene grundlægges ud fra et ønske om at lukke verden ude. Paradoksalt nok har de præget den verden, den trak sig tilbage fra, på afgørende måder. Vi følger de første eremitter i den egyptiske ørken, de forskellige middelalderlige afsondringsformer og massakrerne under den franske revolution. Vi ser på de radikale og de moderate, de isolerede og de engagerede; på munke på korstog og nonner i Solkongens Paris. Vi ser på klosterets tid og klosterets rum og på, hvad forskerne kigger efter, når de studerer klostre.

Mette Birkedal Bruun er professor mso. i kirkehistorie, Københavns Universitet. Hun er Cand.theol. fra Københavns Universitet (1996) og ph.d. fra Århus Universitet (2000)

Mette er projektleder på det kollektive forskningsprojekt: Solitudes: Withdrawal and Engagement in the long Seventeenth Century (financieret af The European Research Council) og redaktør af The Cambridge Companion to the Cistercian Order (2013). Hun har skrevet Parables: Bernard of Clairvaux’s Mapping of Spiritual Topography (2007) og arbejder på en bog om den franske 1600-tals abbed Armand-Jean de Rancé. Hun er interesseret i klostre, fordi de viser, hvordan ideer og overbevisninger kan omsættes i konkrete livsformer, og i paradoks, at klostersamfundene opfatter sig selv som fuldstændigt isolerede fra det øvrige samfund – samtidigt med, at de engagerer sig med liv og sjæl i deres omverden.

Link til SOLITUDEs hjemmeside: www.teol.ku.dk\solitudes

10. mar 2014

19:30 - 21:00

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35, 3. sal
    1535  København V

  • Arrangement:

    Offentligt Foredrag

  • For hvem:

    Alle er velkomne

  • Pris:

    Gratis

se foredraget

Spørgsmål

  • Eva Bang-Hansen
  • Projektleder
  • 25 36 07 70
  • ebh@royalacademy.dk