Mellem forskning og fortrængning

Morten Heiberg

Offentligt Foredrag med Morten Heiberg

Efter general Francos død i 1975 indgik de demokratiske partier i Spanien en såkaldt ”glemslens pagt”, og med den udeblev også et retsopgør om fortidens forbrydelser. Alt imens faghistorikere i de sidste tredive år har udforsket borgerkrigen videnskabeligt, er det lykkedes historiske revisionister, der arbejder uden for det videnskabelige paradigme, at skabe sig en politisk platform til at påvirke spaniernes opfattelse af den 75 år gamle konflikt. Ydermere synes de politiske partier efter årtusindeskiftet at have opgivet ”glemslens pagt” med en yderligere politisering af borgerkrigsdebatten til følge. Foredraget, der også drager paralleller til debatter i Italien, Frankrig og Tyskland, giver en indføring i de sidste tre årtiers mest spændende og principielle debatter om den spanske borgerkrig.

Morten Heiberg er adjunkt ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Han har udgivet en række bøger om dansk og international politik i det 20. århundrede, herunder tre monografier om den spanske borgerkrig. 2011-2012 leder af DIIS’ undersøgelse af påståede CIA-flyvninger over og i Grønland.

11. mar 2013

19:30 - 21:00

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35, 3. sal
    1535  København V

  • Arrangement:

    Offentligt Foredrag

  • For hvem:

    Alle er velkomne

  • Pris:

    Gratis

Se foredraget

Spørgsmål

  • Eva Bang-Hansen
  • Projektleder
  • 25 36 07 70
  • ebh@royalacademy.dk