Frans Gregersen

Sproghistoriens sorte hul: Byens kendte skrift – landets ukendte tale

Frans Gregersen

FOREDRAGET ER AFLYST

Vi ved meget om sproghistorie, men der er endnu mere, vi ikke ved. Vi har først og fremmest svært ved at danne os nogen forestilling om sproghistorien i den lange periode af menneskehedens historie, hvor vi var jæger-samlere. Jæger-samlere skriver ikke. Først når skriften opstår, har vi nogenlunde fast grund under fødderne.

Men skrift er ikke tale, og der skal altid en slutningsproces til, før vi får greb om, hvordan folk har talt. Og så er der det yderligere ømme punkt, at folk helt op til i dag i langt større tal boede på landet end i de byer, hvor skriften opstod og blev praktiseret. Måske er skriften kun en afspejling af, hvordan fine folk i byerne talte? I foredraget opridser jeg, hvordan by og sprog hænger sammen gennem historien og afslutter med nogle forslag til, hvordan vi kan forstå landbefolkningens tale, før vi får solid viden om den i og med, at dialektologien opstår i midten af 1800-tallet. Måske er det sorte hul ikke helt uigennemtrængeligt.

Frans Gregersen er cand.mag. i lingvistik og sprogpsykologi. Han blev dr.phil. i 1991 og var fra 1996 til 2018 professor i dansk sprog ved Københavns Universitet. Fra 2005 til 2015 var han leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier, i daglig tale kaldet Sprogforandringscentret, på Københavns Universitet. Han var derefter leder af et projekt om Dansk talt i USA og Argentina (Danske Stemmer) og er nu formand for advisory board på et projekt om den danske sprogvidenskabelige strukturalismes historie (Infrastructuralism).

7. okt 2019

19.30-21.00

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

  • Arrangement:

    Offentligt Foredrag

  • Pris:

    Foredraget er gratis
    Tilmelding nederst på denne side

Tilmelding

Foredraget er aflyst

hvor

Spørgsmål

  • Mette Miller Danielsen
  • Programkonsulent
  • 33435314
  • mda@royalacademy.dk

Hos Videnskabernes Selskab gør vi brug af cookies, med det formål at forbedre hjemmesiden, og give dig den bedste brugeroplevelse. Ved brug af hjemmesiden accepterer du, at vi lagrer dine cookies hos os.