Livestreaming fra Aarhus Universitet

På rumkrydstogt ud i Solsystemet

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover efteråret transmittere fire af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab. 

Aftenens foredrag er med professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

Du kommer til at høre om Mars’ udvikling gennem tiderne. Fx at for 3,9 mia. år siden var ca. halvdelen af Mars’ overflade dækket af vand. Siden ændrede klimaet sig – det blev koldere: og i dag finder vi store isglejsere på Mars’ nord- og sydpoler. Her ses et foto af is i bunden af et krater på Mars. (Foto: ESA).

Vi drager på et rumkrydstogt og oplever en række fascinerende naturscenerier i Solsystemet. Vi besøger planeter, deres måner og småplaneter, asteroider og kometer, hvor betagende billeder og målinger afslører verdener, som er meget forskellige fra Jordens.  

I foredraget tager vi på et enestående rumkrydstogt til en række fascinerende og smukke naturscenerier i Solsystemet. På en tænkt rejse fra Jorden besøger vi en række af planeterne, deres måner og småplaneter, asteroider og kometer. Og ved hjælp af billeder og målinger, foretaget af en lang serie af rumsonder, vil vi se nærmere på verdener, som er meget forskellige fra vores egen planet, Jorden. 

De sidste års forskning har åbenbaret nye egenskaber ved Solsystemet – det har vist sig, at Solsystemet har en langt større diversitet og mangfoldighed af fænomener, end man forestillede sig, var muligt. 

Vi begynder turen med at besøge overfladerne på Venus og Mars, hvor vi skal besøge lavasletter, store isgletsjere og enorme kløfter. Vi fortsætter ud i Solsystemet og ser på Jupiter og dens måner med kæmpevulkaner og dybe have under tykke iskapper. Ved Saturn ser vi på dens enorme ringsystem og besøger dens måne, Titans, kolde overflade, inden vi bevæger os ud i det frosne, ydre Solsystem, hvor vi skal se på ismåner, dværgplaneten Pluto og den fjerne iskolde Ultima Thule. 

Alle objekters bevægelser i Solsystemet – både planeters, måners og rumsonders – kan beskrives ud fra kendskab til tyngdekraften, raketligningen og viden om positionerne af objekterne i forhold til hinanden. I 1687 beskrev Isaac Newton tyngdekraften matematisk og formulerede i værket Principia bevægelsen af objekter under påvirkningen af tyngdekraften. Det er i dette værk, at tyngdekraften formuleres som en universel kraft, der virker mellem alle objekter, som har en masse. I foredraget vil vi også se på, hvordan planeters, måners og rumsonders baner afhænger af tyngdekraften, og hvordan man præcist kan beregne, hvilken bane en rumsonde vil følge på sin rejse rundt i Solsystemet. 

Foredraget bliver illustreret med et væld af betagende billeder fra NASA og ESA's rummissioner.

8. okt 2019

19.00-21.00

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

  • Arrangement:

    Livestreaming fra Aarhus Uni

  • Pris:

    Livestreamingen er gratis

  • Andet:

    Tilmelding er nødvendig
    Dørene åbnes kl. 18.30

Tilmelding

Hvor

Spørgsmål

  • Mette Miller Danielsen
  • Programkonsulent
  • 33435314
  • mda@royalacademy.dk

Hos Videnskabernes Selskab gør vi brug af cookies, med det formål at forbedre hjemmesiden, og give dig den bedste brugeroplevelse. Ved brug af hjemmesiden accepterer du, at vi lagrer dine cookies hos os.