Livestreaming fra Aarhus Universitet

Kvantecomputeren

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover foråret transmittere fem af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.

Aftenens foredrag er med professor i kvantefysik Klaus Mølmer.

Atomernes og molekylernes mikroskopiske verden er beskrevet af kvantefysikken. Den kvanteverden, som kvantefysikken beskriver, er meget forskellig fra fænomener i vores dagligdag: fx er atomare partikler tilsyneladende flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater.

Kvantefysikken revolutionerede fysikken i begyndelsen af det 20. århundrede og rystede mange fysikere i deres verdensbillede, men dens forudsigelser er afprøvet med stor præcision i alle områder af fysikkens og kemiens verden.

I foredraget vil du få en introduktion til kvantefysikken og herefter vil du høre om en ny ”kvanterevolution”, som åbner perspektiver for teknologier, som virker netop i kraft af atomers og molekylers kvantefysiske opførsel. Der foregår især en intens forskning i kvantecomputere, som bruger atomare kvantetilstande til at regne på mange tal på samme tid.

En ny teknologisk milepæl blev nået i efteråret 2019, hvor Googles kvantecomputer Sycamore udførte en særlig beregning, som den kun brugte 200 sekunder på at udføre. Hvis den samme beregning skulle udføres på verdens største supercomputer, skulle den bruge 10.000 år på det!

I foredraget vil du høre hvordan kvantecomputere virker og hvad de kan bruges til.

(Foto: Mette Høst©)

18. feb 2020

19.00-21.00

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

  • Arrangement:

    Livestreaming fra Aarhus Uni

  • Pris:

    Livestreamingen er gratis

  • Andet:

    Tilmelding er nødvendig

    Dørene åbnes kl. 18.30

Find vej

Tilmelding

Spørgsmål

  • Mette Miller Danielsen
  • Programkonsulent
  • 33435314
  • mda@royalacademy.dk

Hos Videnskabernes Selskab gør vi brug af cookies, med det formål at forbedre hjemmesiden, og give dig den bedste brugeroplevelse. Ved brug af hjemmesiden accepterer du, at vi lagrer dine cookies hos os.