Mirjam Gelfer-Jørgensen:

Kunstneriske impulser fra Japan

Mirjam Gelfer-Jørgensen

Offentligt foredrag i Videnskabernes Selskab

Efter Japans åbning i 1853 kom der snart en strøm af japansk kunst og kunsthåndværk til Vesten. Snart påvirkede det danske kunstnere med nye motiver. Den danske japanisme gennemløb forskellige, til dels kronologiske, faser. I den første fra 1885 til ca. 1900 er det især de mange japanske naturmotiver såsom vilde planter og dyr, havet og vejret, der inspirerer danske kunstnere til at finde paralleller i Danmarks natur. I perioden frem til 1940, men fortsættende op til vor tid, er det stoffet, glasuren, strukturen, der er i fokus; man søger ægtheden i stedet for det illuderende. 

En ny fase træder til efterhånden som danske kunstnere og designere rejser til Japan og på værksteder lærer de traditionelle processer at kende. Teknik, fremstillingsproces og ofte materialer inkorporeres i det danske formsprog. I dag har fascinationen af det japanske bredt sig til nye områder som havekultur, manga og ikke mindst moden med forskellige facetter. 

Dr. phil. Mirjam Gelfer-Jørgensen blev, efter at have været lektor på institut for kunsthistorie ved KU, overbibliotekar på Det danske Kunstindustrimuseum, hvis rige arkivsamlinger bl.a. har givet stof til en række bøger om dansk kunst og design. Foruden oversigtsværker har hun udgivet bøger, hvor indfaldsvinklen har været den ikonografiske. Blandt disse kan nævnes flere om danske møbler, desuden bøger om dansk jødisk kunst, islamisk kunst og i 2013 bogen ”Japanisme på dansk”. Senest har Videnskabernes Selskab udgivet hendes bog om kunstneren, kostumieren og museumsmanden Pietro Krohn.


21. sep 2015

19:30 - 21:00

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  Copenhagen V

  • Arrangement:

    Offentligt Foredrag

  • Pris:

    Gratis

  • Tilmelding:

    Tilmelding til dette foredrag åbner den 7. september 2015

Find vej

wptiger.com

Spørgsmål

  • Eva Bang-Hansen
  • Projektleder
  • +4525360770
  • ebh@royalacademy.dk