Mikkel Schierup:

Hvad Neandertaleren efterlod i vores arvemasse

For blot 60,000 år siden var der mindst fire forskellige slags mennesker på jorden: det moderne menneske i Afrika, Neandertalerne i Europa og Asien, Denisovanerne i Asien og ”hobitterne” (homo florensiensis) i Indonesien. I dag er kun vi "det moderne menneske" tilbage. Hvorfor og hvordan forsvandt de andre mennesker? Ud fra gamle knogler har vi bestemt hele arvemassen hos flere Neandertalere. Vi ved derfor nu, at vi fik børn med Neandertalerne, og at alle mennesker med oprindelse nord for Sahara derfor har Neandertal-DNA i deres arvemasse. Da vi ikke alle bærer på de samme Neandertal-gener, kan vi undersøge, hvad Neandertalerne har betydet for den enkelte. De har blandt andet givet os et stærkere immunsystem, har ændret vores hud og hårfarve, og de har styrket vores tilpasning til klima og fødevalg forskellige steder i verden. De har dog også gjort os til natteravne, samt øget vores risiko for visse sygdomme og trang til f.eks. rygning. Ved at forstå vores indre Neandertal kan vi også lære mere om, hvordan Neandertalerne selv var samt give bud på, hvorfor det er os og ikke Neandertalerne, der er den eneste slags mennesker på kloden i dag.


Mikkel Heide Schierup er professor i Bioinformatik på Aarhus Universitet og medlem af Videnskabernes Selskab.

9. apr 2018

19:30-21:00

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

TILMELDING:

HVOR?

Spørgsmål

  • Eva Bang-Hansen
  • Projektleder
  • +4525360770
  • ebh@royalacademy.dk

Hos Videnskabernes Selskab gør vi brug af cookies, med det formål at forbedre hjemmesiden, og give dig den bedste brugeroplevelse. Ved brug af hjemmesiden accepterer du, at vi lagrer dine cookies hos os.