Thomas Gammeltoft-Hansen

Flygtningeforskning midt i en krisetid

Flygtningene kommer! Hver eneste dag hører vi om presset på Europas grænser. De seneste år har billeder af asylansøgere, der vandrer langs de danske motorveje og overfyldte både på vej over Middelhavet været med til at sætte ordet ”flygtningekrise” allerøverst på den politiske dagsorden både i Danmark og internationalt. Men hvad ligger der egentlig i denne krise? Med udgangspunkt i sin forskning går Gammeltoft-Hansen i dette foredrag bagom flygtningekrisen som fænomen og forsøger at besvare en række spørgsmål: Hvordan er denne krise opstået? For hvem er det en krise? Hvad betyder flygtningekrisen retligt og politisk? Flygtningekrisen rejser endeligt spørgsmål om forskerens rolle og muligheder, når man arbejder med et politisk højspændt emne.


Thomas Gammeltoft-Hansen er forskningschef og professor ved Raoul Wallenberg Instituttet i Lund og adjungeret professor i jura på Aarhus Universitet. Han har en PhD i jura fra Aarhus Universitet, en mastergrad i flygtningestudier fra Oxford Universitet og er cand.scient.pol fra Københavns Universitet. Hans forskning fokuserer på flygtninge, migration og forholdet mellem ret og politik. Han har desuden været medlem af Flygtningenævnet og fungeret som rådgiver for en række stater og internationale organisationer.

5. feb 2018

19:30- 21:00

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Loulevard 35
    1553  København V

  • Pris:

    Gratis

TILMELDING

Tilmeldingen er lukket

Se foredraget her:

Spørgsmål

  • Eva Bang-Hansen
  • Projektleder
  • +4525360770
  • ebh@royalacademy.dk

Hos Videnskabernes Selskab gør vi brug af cookies, med det formål at forbedre hjemmesiden, og give dig den bedste brugeroplevelse. Ved brug af hjemmesiden accepterer du, at vi lagrer dine cookies hos os.