Professor

Lasse Heje Pedersen

Fagområde

Finansiering

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Jeg bygger modeller for, hvordan de finansielle markeder fungerer og tester økonomisk teorier ved hjælp af data for globale aktier, obligationer, regnskabstal, makroøkonomiske nøgletal mv. Min forskning har blandt andet beskrevet likviditetskriser, optimale investeringsstrategier og markeds(in)efficiens.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

I mit felt er udfordringen blandt andet at øge den finansielle stabilitet, at øge den økonomiske sikkerhed f.eks. for mennesker der sparer op til deres pension, og øge markedets efficiens, som kan bidrage til den økonomiske vækst i samfundet.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Finansiering er interessant, fordi det kombinerer spændende matematik, omfattende data og relevante samfundsproblemer.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg håber at bidrage til en givende udveksling af ideer mellem forskere på tværs af fagområder.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Udover mit arbejde sætter jeg pris på at være sammen med min familie og at være aktiv f.eks. ved at spille tennis, cykle eller paddleboard.


    • Titel:
    Professor


    • Grad:
    Ph.d., cand.scient.oecon


    • Fagområde:
    Finansiering, økonomi


    • Tilknytning
    CBS, Institut for Finansiering

    • E-mail:
    lhp.fi@cbs.dk