Vælg år:

2012| 2011| 2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006

I år har FPU med inspiration fra verserende politiske reformplaner for Danmark, herunder det nye regeringsgrundlag, valgt at fremlægge et 2020-reformoplæg for de danske universiteter. Årets Hvidbog er tænkt som et konkret bud på hvorledes universiteterne kan imødekomme et bredt politisk ønske om med en øget satsning på uddannelse og forskning at bidrage til at skabe vækst, velstand og velfærd for Danmark i en globaliseret verden.

FPU deler den overordnede politiske vurdering af at viden er nøglen til en god samfundsudvikling, men mener ikke at udviklingen på universiteterne gennem de seneste 10 år, som et bredt politisk flertal har ansvaret for, er gået i den rigtige retning. Det nye regeringsgrundlag har på et overordnet plan nogle positive målsætninger, som imidlertid kun kan realiseres ved på afgørende punkter at bryde med denne udvikling. FPU opstiller derfor en mere vidtgående plan med 10 indsatsområder. Tanken er ikke at give færdige løsninger eller teknisk færdigbearbejdede forslag, men snarere at tilvejebringe et debatoplæg der i argumenterende form fremlægger forslag til principper som vi mener bør ligge til grund for universiteternes virke og forvaltning fremover. FPU håber dermed at lægge op til en god og konstruktiv debat der vil sætte sig spor i det videre arbejde med at udvikle de danske universiteter. 

Hent Hvidbogen: Danske Universiteter 2020

Oplæg ved Forskningspolitisk Årsmøde 2012

Uddannelsesminister Morten Østergaard: Et universitet i udvikling

Michael Christiansen, bestyrelsesformand, Aarhus Universitet: Udfordringer til ledelse og medarbejdere i det moderne universitetsmiljø

Hanne Leth Andersen, prorektor, RU: Hvordan sikres (og udvikles) høj kvalitet i danske forskningsbaserede fuldtidsuddannelser? Mellem ekstern systemtankegang og kritisk rekonstruktion af den faglige kvalitetskultur.

Claus Hviid Christensen, formand for Danmarks Forskningspolitiske Råd: Forskning: En investering, der kræver indsigtsfuld ledelse


>FPU tager i 2011 temaet forskningsbaseret uddannelse op til debat. Baggrunden for dette valg er at den forskningspolitiske debat de senere år har stillet meget skarpt på en række vigtige emner som fx styring og ledelse af universiteterne, udviklingskontrakter, forskningsfrihed, bibliometri, patenter og forskningsfinansiering, men ikke på et af universiteternes absolutte hovedbidrag til samfundet, nemlig tilførselen af viden og kompetence gennem de mange kandidater som universiteterne uddanner, og som skal føre samfundet ind i en god fremtid. Med sin Hvidbog ønsker det Forskningspolitiske Udvalg at pege på nogle problemstillinger i forbindelse med selve adelsmærket for universitetsuddannelser til forskel fra andre uddannelser, nemlig forskningsbaseringen.

Hent Hvidbogen: Kvalitet i universitetsuddannelserne - Forskningsbaseret undervisning

Oplæg ved Forskningspolitisk Årsmøde 2011

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen: Udvikling af uddannelserne - uddannelser der udvikler

Mogens Hørder, professor, dr.med: Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Hanne Leth Andersen, prorektor, RUC: Forskningsbasering og anvendelsesorientering - begrebsforståelser og kompetencemål

Stina Vrang Elias, direktør, DEA: Bedre uddannelse, højere vækst – hvorfor uddannelseskvalitet er det nye sort


Det forskningspolitiske årsmøde i Videnskabernes Selskab 2010 lægger op til en præcisering af institutionernes ansvarsområder ud fra de betingelser, der er givet med universitetsloven og deraf følgende bekendtgørelser, bevillingspraksisser m.v. I Hvidbogen tages der udgangspunkt i nogle af de forslag til ændringer i universitetsloven, hvor det internationale evalueringspanels anbefalinger falder sammen med de synspunkter, der tidligere er blevet ført frem af Videnskabernes Selskab.

Hvidbogen peger på risikoen for et uønsket kulturskred. En oplevelse af at reformerne under ét betyder en markant omprioritering i retning af, at forskerne og deres institutioner skal styres og kontrolleres, snarere end stimuleres. Hvidbogen tager derfor udgangspunkt i den centrale anbefaling fra evalueringspanelet, der går på at indføre en højtillidsstrategi over for forskerne, og belyser nogle vigtige elementer i en sådan strategi. Håbet er, at dette kan afværge utilsigtede skadevirkninger af reformerne, og dermed bidrage til at sikre universiteternes fortsatte bidrag til samfundsudviklingen.

Hent Hvidbogen: Samfundets bevågenhed - Universiteternes ansvarlighed. Hvad kan forskerne, universiteterne og forskningsrådene selv gøre

Oplæg ved Forskningspolitisk Årsmøde 2011

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen: Regeringens syn på forskningens rammebetingelser: Frihed under ansvar

Rektor på Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen: Det tillidsfulde samspil: Udfordringer til universiteterne

Professor Nina Smith: På vej mod et velfungerende forskningsrådssystem?

Formand for SEDIRK, direktør Jørgen Søndergaard: Kvalitet og ledelse i offentlig forskning, der sigter mod direkte anvendelse i samfundet


Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab har en naturlig interesse i at sikre forskningen de bedst tænkelige vilkår. Denne interesse handler ikke om ukritisk at beskytte forskerne mod ekstern vurdering, men om at sikre, at de ressourcer, som samfundet via regeringen afsætter til forskning, udnyttes optimalt for samfundets skyld. Hertil kræves et mål af frihed, som gør det muligt at få helt nye ideer og uventede resultater. Videnskabernes Selskab har med stor glæde fulgt de sidste års udvikling i retning af langt større politisk bevågenhed over for forskningen, herunder ikke mindst de mærkbart forøgede bevillinger til forskning af mange slags. Denne positive udvikling slår tilsyneladende ikke ganske igennem blandt offentligt ansatte forskere, som i hverdagen oplever en forringelse af deres vilkår. En del af den oplevede forringelse knytter sig til nye og hastigt skiftende krav til uddannelserne, som jo optager mindst halvdelen af arbejdstiden. En anden del knytter sig til en oplevelse af indskrænkninger i vilkårene for forskning, som igen hænger sammen med den universitetslov, der blev indført i 2003.

Hent Hvidbogen: Kvalitet og styring i fremtidens; Ejerskab, Ledelseskultur og de faktiske følger af universitetsloven

Oplæg ved Forskningspolitisk Årsmøde 2011

Tale v. Videnskabsminister Helge Sander

Professor, cand.scient.pol. Jørgen Grønnegaard Christensen: "Universitetsloven: Hvad skal revideres?”

Direktør, dr.techn. Jens Rostrup­-Nielsen: ”Skal det nytte?”                    

Cand. theol., sognepræst Jesper Langballe, MF: "forskningfrihedens betydning for universitet og samfund"


Både her i landet og internationalt diskuteres forskningens forhold til det øvrige samfund. Hvordan hindres en kløft mellem specialister og resten af samfundet, og hvordan sikrer samfundet, at det får mest muligt for de penge, der bevilges til forskningen? Det er det helt centrale spørgsmål i det, der er kaldet vidensamfundet, og det er det, der er temaet for Videnskabernes Selskabs Forskningspolitiske møde den 4. marts 2008. Det er blevet en tradition, at ledende aktører i den danske forskningsverden ved denne lejlighed mødes for at diskutere aktuelle temaer inden for forskningsverdenen.

Hent Hvidbogen: Forskeren i samfundet: Publicering, evaluering og formidling

Oplæg ved Forskningspolitisk Årsmøde 2008

Take v. Videnskabsminister Helge Sander 

Programproduktionsdirektør, cand.scient.pol. et mag.art. Mette Bock: ”Forskning – offentlighed – presse”

Formand for Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi, Marianne Jelved, MF: ”Forskning – offentlighed – beslutningstagere”

Forskningsdekan ved CBS, professor Alan Irwin: ”Research - the public - international perspective”


Både internationalt og i Danmark er forsknings- og ytringsfriheden til debat. Det er derfor naturligt at tage dette emne op ved Videnskabernes Selskabs Forskningspolitiske Årsmøde den 6. marts 2007. Der er jo ved at have udviklet sig en tradition for, at ledende aktører i den danske forskningsverden mødes ved den lejlighed og indbyrdes og med udenlandske eksperter diskuterer aktuelle temaer inden for forskningsverdenen.

Som oplæg til dette møde har Selskabets Forskningspolitiske Udvalg udarbejdet nærværende debatoplæg.

Hent Hvidbogen: Forsknings- og ytringsfriheden på universiteterne

Oplæg ved Forskningspolitisk Årsmøde 2007

Videnskabsminister Helge Sander: "Et blik på det forskningspolitiske landskab”

Professor Steve Fuller, University of Warwick: “What happens when the same principles are interpreted in radically different ways: The ultimate challenge to free speech and free inquiry”

Rektor Lauritz B. Holm Nielsen: Universiteterne i de kommende år - forskningens organisering - udfordringer og muligheder"

Direktør Lars Goldschmidt: "Loyalitet, følgagtighed og innovationspotentiale – udvikling af ledelseskultur i fusionsuniversiteterne”


På årsmødet var der livlig diskussion mellem forskere, forskningspolitikere fra forskningsrådene, bestyrelsesformænd og embedsmænd fra Forskningsministeriet. Der var enighed om, at baggrundsmaterialet fortjente at blive publiceret. Det sker herved. For god ordens skyld skal vi understrege, at synspunkterne ikke har været diskuteret i Videnskabernes Selskab som sådan. Papiret dækker således kun Forskningspolitisk Udvalgs synspunkter.

Hent Hvidbogen: Universiteterne og fremtidens videnssamfund

Oplæg ved Forskningspolitisk Årsmøde 2006

Professor Ian Halliday, President of the European Science Foundation (ESF): "Funding Excellence: The British Experience”

Departementschef Uffe Toudal Pedersen, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling: ”Fremtidens Forskningspolitik"

Professor, dr.jur. Linda Nielsen, medlem af Globaliseringsrådet: ”Forskning for fremtiden - strategi, synergi og styring”