Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab virker for at styrke videnskabens stilling i Danmark og for at fremme tværvidenskabelig forståelse. Det fungerer som samarbejdsorgan og mødested for fremtrædende forskere fra alle områder af grundvidenskabelig forskning fra hele landet.

Selskabet udøver sin virksomhed ved at afholde medlemsmøder, ved udgivelse af skrifter, ved rådgivende og formidlende virksomhed, samt ved deltagelse i internationalt samarbejde. 


VEDTÆGTER

Nærværende reviderede vedtægter er udarbejdet af Selskabets præsidium og efter indstilling vedtaget i plenum torsdag den 2.

maj 2013. Vedtægterne træder i kraft den 2. maj 2013

Selskabets forretningsorden kan downloades her


I.

Selskabets formål (§1)

II.

Selskabets medlemmer (§§2-7)

§ 2. Medlemskab og medlemmer

§ 3. Selskabets klasser

§ 4. Valg af medlemmer

§ 5. Indvalg af indenlandske medlemmer

§ 6. Indvalg af udenlandske medlemmer

§ 7. Medlemmernes stemmeret

III.

Selskabets præsident, embedsmænd og øvrige organer(§§8-17)

§ 8. Præsident, embedsmænd og øvrige hverv

§ 9. Valg

§ 10. Præsidenten

§ 11. Generalsekretæren

§ 12. Redaktøren

§ 13. Præsidiet

§ 14. Budget, regnskab og revision

§ 15. Det Unge Akademi

§ 16. Faste og særlige udvalg m.v.

§ 17. Sekretariat

IV.

Selskabets Virksomhed (§§ 18-23)

§ 18. Medlemsmøder

§ 19. Publikationsvirksomhed

§ 20. Internationalt samarbejde

§ 21. Rådgivende virksomhed

§ 22. Medaljer og legater

§ 23. Carlsbergfondets bestyrelse

V.

Forretningsorden (§ 24)

VI.

Forandringer i vedtægterne (§ 25)

I. Selskabets formål

§ 1

Stk. 1. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, stiftet den 13. november 1742, har til formål at styrke videnskabens stilling i Danmark og navnlig at fremme grundvidenskabelig forskning og tværvidenskabelig forståelse.

Stk. 2. Selskabet udøver sin virksomhed ved at afholde medlemsmøder, ved udgivelse af skrifter, ved rådgivende og formidlende virksomhed, samt ved deltagelse i internationalt samarbejde . Denne virksomhed omfatter også arbejdet i Det Unge Akademi under Selskabet.

Stk. 3. Selskabet uddeler priser og legater i henhold til de respektive fundatser.

Stk. 4. I forhold til Carlsbergfondet udøver Selskabet de funktioner, som er tillagt det i Carlsbergfondets fundats.

Stk. 5. Selskabet tegnes af præsidenten og generalsekretæren.

  

II. Selskabets medlemmer

§ 2. Medlemskab og medlemmer

Stk. 1. Selskabet optager som medlemmer forskere, hvis videnskabelige kvalifikationer findes egnede. Det tillægges vægt, om deres kundskaber og deres hidtidige videnskabelige indsats giver grund til at vente, at de vil virke aktivt for Selskabets øjemed.

Stk. 2. Selskabets medlemmer er dels indenlandske, det vil sige danske statsborgere, der fungerer i Danmark, dels udenlandske medlemmer.

Stk. 3. Som indenlandske medlemmer kan kun vælges danske statsborgere med fast bopæl eller stilling i Danmark. Hvis et indenlandsk medlem tager fast ophold og fungerer i udlandet, overflyttes vedkommende til udenlandsk medlemskab.

Stk. 4. Hvis et udenlandsk medlem, bosat i Danmark, bliver dansk statsborger, eller et udenlandsk medlem, der er dansk statsborger, tager fast ophold i Danmark, overflyttes den pågældende til indenlandsk medlemskab. Udenlandske medlemmer, der har fast bopæl eller stilling i Danmark, har samme rettigheder som de indenlandske medlemmer.

Stk. 5. I tvivlstilfælde træffer præsidiet afgørelse om, hvorvidt et medlem skal betragtes som indenlandsk eller som udenlandsk medlem.

 

§ 3. Selskabets klasser

Stk. 1. Selskabet består af to klasser, en humanistisk og en naturvidenskabelig klasse.

Stk. 2. Samfundsvidenskaberne indgår i den humanistiske klasse. De matematiske videnskaber indgår i den naturvidenskabelige klasse. I den naturvidenskabelige klasse bør den biologiske og den matematisk-fysiske gruppe have tilnærmelsesvis samme størrelse.

Stk. 3. Hver klasse vælger en formand på et møde i klassen. De to klasseformænd er tillige Selskabets vicepræsidenter. Valgreglerne fastsættes i forretningsordenen.

§ 4. Valg af medlemmer

Stk. 1. Ethvert stemmeberettiget medlem kan stille forslag om valg af nye indenlandske og udenlandske medlemmer i sin klasse. Regler for behandling af de indkomne forslag fastlægges i forretningsordenen.

§ 5. Indvalg af indenlandske medlemmer

Stk. 1. Den humanistiske klasse afholder valg i ulige år og kan besætte 6 ledige pladser. Den naturvidenskabelige klasse afholder valg i lige år og kan besætte 9 ledige pladser.

  

Stk. 2. Besættes ikke alle ledige pladser ved et afholdt valg, kan de ubesatte pladser overføres til næste gang, der afholdes valg i den pågældende klasse. Valgregler fastsættes i forretningsordenen

  

§ 6. Indvalg af udenlandske medlemmer

Stk. 1 Den humanistiske klasse afholder valg i ulige år og kan besætte 4 ledige pladser. Den naturvidenskabelige klasse afholder valg i lige år og kan besætte 6 ledige pladser.

Stk. 2. Besættes ikke alle ledige pladser ved et afholdt valg, kan de ubesatte pladser overføres til næste valg i den pågældende klasse. Valgregler fastsættes i forretningsordenen.

 

§ 7. Medlemmernes stemmeret

Stk. 1. De indenlandske og de herboende eller her ansatte udenlandske medlemmer har stemmeret på Selskabets og klassens møder.

Stk. 2. Medlemmer af en klasse kan deltage i den anden klasses møder og øvrige virksomhed med den pågældende klasseformands billigelse. De kan ikke tillægges stemmeret.

                     

III. Selskabets præsident, embedsmænd og øvrige organer

§ 8. Præsident, embedsmænd og øvrige hverv

Stk. 1. I spidsen for Selskabet står en præsident bistået af et præsidium (jf. § 13).

Stk. 2 Selskabets embedsmænd er en generalsekretær og en redaktør. Til at varetage særlige opgaver udpeges stående eller midlertidige udvalg (se § 16).

Stk. 3. Selskabet tegnes af præsidenten og generalsekretæren. De to vicepræsidenter, jf. § 3, stk. 3, fungerer som suppleanter for præsidenten i dennes fravær; den længst siddende vicepræsident er første suppleant.

§ 9. Valg

Stk. 1. Præsidenten, generalsekretæren og redaktøren vælges af og blandt Selskabets stemmeberettigede medlemmer. Valg og genvalg kan kun finde sted, når den pågældende ikke er fyldt 70 år.

Stk. 2. Præsidenten vælges for fire år. Generalsekretæren vælges for fire år. Redaktøren vælges for seks år. Genvalg efter en fuld valgperiode kan kun finde sted én gang.

Stk. 3. Bliver en post vakant i løbet af en valgperiode, afholdes der snarest muligt erstatningsvalg for den resterende del af perioden.

Stk. 4. Valget til de i stk. 1 nævnte funktioner afholdes i slutningen af en sæson, dvs. sidst på foråret, med henblik på overtagelse af hvervet efter sæsonens afslutning.

Stk. 5. Valget mellem opstillede kandidater undergives to behandlinger på Selskabets medlemsmøder med mindst 14 dages mellemrum. Genvalg kan dog ske ved første behandling, hvis ikke der er opstillet modkandidater. Valg og genvalg sker ved hemmelig, skriftlig afstemning. 

Stk. 6. For opstilling og valg til præsident og generalsekretær kræves det, at kandidaterne senest én uge før førstebehandlingen skriftligt anmelder og begrunder deres kandidatur over for Selskabets medlemmer. Ved førstebehandlingen besvarer kandidaterne spørgsmål fra medlemmerne. Ved andenbehandlingen foretages den egentlige afstemning.

Stk. 7. Den kandidat til hvervet som præsident, generalsekretær eller redaktør, der ved afstemningen i forbindelse med andenbehandlingen til de nævnte poster har opnået over halvdelen af de afgivne stemmer, er valgt. Opnår ingen af de opstillede kandidater det fornødne antal stemmer, foretages der omvalg på samme møde. Ved hver af de efterfølgende valgrunder udgår den kandidat, der ved den forudgående afstemning har opnået færrest stemmer. Er der tale om valg mellem to kandidater, vælges den kandidat, der har opnået flest stemmer.

Stk. 8. Valgregler for og sammensætningen af stående og midlertidige udvalg fastsættes i forretningsordenen.

§ 10. Præsidenten

Stk. 1. Præsidenten leder Selskabet og repræsenterer det udadtil. Præsidenten har forsædet ved medlemsmøderne. Kan en sags afgørelse ikke opsættes til næste møde i præsidiet (se § 13) eller i Selskabet, kan den afgøres af præsidenten i forening med generalsekretæren.

Stk. 2.  Vicepræsidenterne er suppleanter for præsidenten ved dennes forfald (jvf. § 8 stk. 3). Hvis hverken præsidenten eller klasseformændene er til stede, varetages deres funktion af generalsekretæren eller redaktøren i nævnte orden.

§ 11. Generalsekretæren

Stk. 1. Generalsekretæren er den øverste ansvarlige for Selskabets sekretariat. I den egenskab er generalsekretæren ansvarlig for, at de af præsidenten og præsidiet samt de på medlemsmøder trufne beslutninger bliver udført.

Generalsekretæren er endvidere ansvarlig for, at der føres protokol over Selskabets medlemsmøder.

Stk. 2. Generalsekretæren er Selskabets kasserer og er i samarbejde med præsidiet ansvarlig for Selskabets budget og regnskab.

Stk. 3. Generalsekretæren holder præsidenten og andre, der er tildelt et ansvar, orienteret om alle væsentlige forhold.

Stk. 4. Generalsekretæren er ansvarlig for, at der hvert år udarbejdes en Oversigt over Selskabets Virksomhed i sekretariatet.

 Stk. 5. Ved en generalsekretærs midlertidige forfald overtager redaktøren dennes funktioner.

§ 12. Redaktøren

Stk. 1. Redaktøren er fagligt ansvarlig for udgivelsen af Selskabets publikationer. Reglerne for opgavens udførelse fastlægges i forretningsordenen.

 

§ 13. Præsidiet

Stk. 1. Præsidiet består af præsidenten, de to klasseformænd, generalsekretæren, redaktøren samt to medlemsrepræsentanter, der er valgt henholdsvis af den humanistiske og den naturvidenskabelige klasse. Valgreglerne for repræsentanterne for de to klasser fastsættes i forretningsordenen.

Stk. 2. Præsidiet drøfter Selskabets anliggender og behandler alle væsentlige sager vedrørende Selskabets virke og drift, før de eventuelt forelægges medlemmerne. Præsidiet behandler det af generalsekretæren fremlagte udkast til budget og fremsender et budgetforslag til behandling på et møde i Selskabet.

Stk. 3. Præsidiet træffer som hovedregel sine afgørelser på møder, hvor præsidenten er mødeleder. I særlige tilfælde kan præsidenten forelægge præsidiet sager til skriftlig afstemning.

Stk. 4. Afgørelser træffes af præsidiet enten ved konsensus eller ved simpelt flertal blandt de fremmødte. Ved stemmelighed er præsidentens stemme udslagsgivende.

Stk. 5. Administrative anliggender varetages løbende af præsident og generalsekretær.

§ 14. Budget, regnskab og revision

Stk. 1. Præsidiet behandler det af generalsekretæren forelagte budget, inden denne forelægger det endelige udkast til vedtagelse af medlemmerne.

Stk. 2. Ved generalsekretærens midlertidige forfald overtager redaktøren regnskabs- og budgetlægningsopgaverne. Hvis generalsekretæren i længere tid er ude af stand til at udføre de nævnte funktioner, træffer præsidiet beslutning om opgavens udførelse.

Stk. 3. Regnskabet fremlægges til godkendelse i plenum, efter at der er foretaget revision. Intern revision foretages af Selskabets præsidium. Ekstern revision foretages efter gældende regler af en statsautoriseret revisor.

§ 15. Det Unge Akademi

Stk. 1. Det Unge Akademi er en selvstændig enhed i Selskabet, til hvilket medlemmer vælges for en femårig periode efter ansøgning og udpegning af et optagelsesudvalg, som nærmere angivet i en særskilt Forretningsorden for Det Unge Akademi. Det igangsættes i 2011 og skal evalueres efter fire år, før der træffes beslutning om en fortsættelse.

Stk. 2. Det Unge Akademi konstituerer sig med eget formandskab og kan vælge sin egen mødeform inden for de rammer, der er udstukket i den særskilte forretningsorden.

Stk. 3. Det Unge Akademi står under præsidiets endelige myndighed og tilsyn, både hvad angår overholdelse af Selskabets formålsparagraf, og hvad angår budget.

§ 16. Faste og særlige udvalg m.v.

Stk.1.  Selskabets Forskningspolitiske Udvalg og Forskningsformidlingsudvalg er faste udvalg. Udvalgsmedlemmerne vælges af plenum efter indstilling fra klasserne.

Stk. 2. Selskabets Forskningspolitiske Udvalg består af seks medlemmer, tre fra hver klasse. Udvalget har til opgave at forberede udtalelser fra Selskabet om forskningspolitiske spørgsmål samt at foretage generelle undersøgelser af dansk forsknings status efter indstilling fra præsidiet eller på eget initiativ og forberede eventuelle udgivelser af sådanne.

Stk. 3. Forskningsformidlingsudvalget består af seks medlemmer, tre fra hver klasse. Udvalget har til opgave gennem offentlige foredrag at gøre grundforskningens funktion og stilling i samfundet bedre kendt og forstået. Udvalget kan desuden afholde specielle foredragsmøder for Selskabets medlemmer og fagfolk uden for Selskabet. Udvalget kan tage andre initiativer, fx i forbindelse med særlige jubilæumsår, aktuelle temaer eller videnskabelige arrangementer, der er initieret udefra. 

Stk. 4. Til at varetage og bestyre særlige hverv kan Selskabet nedsætte stående udvalg, kommissioner, komiteer eller bestyrelser. Selskabet kan også på given foranledning udpege medlemmer til at repræsentere sig i udvalg o.l. samt vælge delegerede til møder uden for Selskabet.

§ 17. Sekretariat

Stk. 1. Selskabets præsident, generalsekretær og redaktør udfører deres opgaver med bistand fra et Sekretariat. Sekretariatet varetager desuden løbende opgaver for de stående udvalg samt varetager administrative funktioner, der understøtter de interesser, der knytter sig til Selskabet.

 Stk. 2. Sekretariatets daglige ledelse varetages af en sekretariatschef. Sekretariatets medarbejdere ansættes af generalsekretæren og sekretariatschefen i forening. Sekretariatschefen ansættes af præsidiet.

                                                                 

IV. Selskabets virksomhed

§ 18. Medlemsmøder

Stk. 1. Medlemsmøder afholdes hver anden uge i sæsonen. Møderne fastsættes af præsidiet. Torsdag er den normale mødedag. Møderne indkaldes skriftligt med angivelse af program og af de punkter, der behandles. Reglerne for invitation af gæster til møderne fastsættes i forretningsordenen.

Stk. 2. På møderne kan medlemmerne give videnskabelige meddelelser og efter præsidiets anmodning tale mindeord over nyligt afdøde medlemmer. Endvidere kan forretningssager forelægges til beslutning, til drøftelse eller til underretning.

Stk. 3. Præsidenten er mødeleder. Ved præsidentens forfald ledes mødet af én af vicepræsidenterne (jf. § 10 stk. 2).

Stk. 4. Afgørelser i beslutningssager træffes ved flertalsafgørelser blandt de tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer. Præsidentens stemme er udslagsgivende ved stemmelighed, medmindre andet følger af særlige regler. Præsidenten kan dog forud for et møde tilkendegive et ønske om lodtrækning ved stemmelighed.

Stk. 5. På ethvert trin af en sags behandling kan Selskabet på et medlemsmøde nedsætte et udvalg eller henvise spørgsmål til behandling i et allerede bestående udvalg. Sker dette under en allerede påbegyndt behandling, stilles sagsbehandlingen i Selskabet i bero, indtil udvalgsbehandlingen er afsluttet.

Stk. 6. Et udvalg er beslutningsdygtigt, når over halvdelen af medlemmerne er til stede. Det vælger selv sin formand, medmindre anden beslutning herom er truffet af Selskabet.

 

§ 19. Publikationsvirksomhed

Stk. 1. Selskabet udsender publikationsserier, der omfatter grundvidenskabelige arbejder og antologier, som er resultater af symposier med tilknytning til Selskabet. Selskabet kan udsende andre publikationer, herunder skrifter af alment oplysende art.

   

Stk. 2. Alle manuskripter underkastes en anonym fagfællebedømmelse (peer review) inden publicering i Selskabets skriftrækker. Redaktøren udpeger i samråd med fagkyndige medlemmer af Selskabet mindst to bedømmere af hvert manuskript.

 

Stk. 3. Eksemplarer af selskabets publikationer kan anvendes til byttevirksomhed med akademier og andre videnskabelige institutioner verden over. De i bytte modtagne publikationer afleveres normalt til førende danske forskningsbiblioteker.

Stk. 4. Nærmere regler for publikations- og udvekslingsvirksomheden fastsættes i forretningsordenen.

§ 20. Internationalt samarbejde

Selskabet varetager en række danske kontakter med udenlandske nationale eller internationale sammenslutninger og organisationer, der varetager videnskabelige funktioner. Nærmere regler herom fastlægges i forretningsordenen.

§ 21. Rådgivende virksomhed

Stk. 1. Selskabet kan efter anmodning eller på eget initiativ rådgive offentlige myndigheder og institutioner.

Stk. 2. I forbindelse med forberedelse af en sådan rådgivning kan Selskabet efter behov nedsætte udvalg med medlemmer, der rekrutteres inden for eller uden for medlemskredsen.

Stk. 3. Udvalgets udtalelse afgives til præsidiet og kan i visse tilfælde forelægges på et medlemsmøde i Selskabet inden endelig besvarelse.

§ 22. Medaljer og legater

Stk. 1. Selskabet kan tildele forskere guldmedaljer og sølvmedaljer. Medaljerne kan ikke tildeles medlemmer. Nærmere regler for uddeling fastsættes i forretningsordenen.

Stk. 2. Guldmedaljen tildeles i helt særlige tilfælde for en langvarig og særlig fortjenstfuld videnskabelig indsats.

Stk. 3.  Sølvmedaljen kan uddeles hvert år, alternerende mellem de to klasser, for at hædre en yngre forsker.

§ 23. Carlsbergfondets bestyrelse

Stk.1. Selskabets medlemmer vælger af sin midte medlemmerne af Carlsbergfondets bestyrelse. Bestyrelsen består af fem medlemmer, inklusive formanden.

Stk. 2. Medlemmer af Fondets bestyrelse vælges på et medlemsmøde efter forudgående drøftelse i den relevante klasse. Valgregler og valgperioder er fastsat i Carlsbergfondets fundats, som godkendes af Selskabet.

Stk. 3. Valg foretages ved en valgperiodes udløb, eller når et bestyrelsesmedlem udtræder.

Stk. 4. Valgperioden i Carlsbergfondets bestyrelse er fem år. Et medlem kan højst indgå i bestyrelsen i 15 år.

Stk. 5. Valg af medlemmer til Carlsbergfondets bestyrelse kræver to behandlinger i plenum, jf. proceduren for valg af præsident og generalsekretær (§ 9).

V. Forretningsorden

§ 24

Stk. 1. Vedr. enkeltheder i Selskabets løbende virksomhed udarbejdes en forretningsorden.

Stk. 2. Forretningsordenens enkelte bestemmelser kan ændres ved simpel flertalsbeslutning af Selskabet på et medlemsmøde. Den ændrede forretningsorden skal offentliggøres i Oversigten og snarest muligt på Selskabets hjemmeside.

Stk. 3. Bestemmelser i forretningsordenen, som alene angår de to klassers indre forhold, kan vedtages af klasserne. Sådanne ændringer og tilføjelser meddeles Selskabet.

VI. Forandringer i vedtægterne

§ 25

Stk. 1. Selskabets præsidium påser, at vedtægterne tilgodeser Selskabets samlede virksomhed. Præsidiet kan af egen drift initiere ændringer af større eller mindre omfang til forelæggelse og godkendelse af medlemmerne (jf. stk 3).

Stk. 2. Medlemmer kan tilstille præsidiet forslag om vedtægtsændringer, som præsidiet derefter forelægger medlemmerne (jf. stk. 3)

  

Stk. 3. Ethvert ændringsforslag undergives behandling på mindst to på hinanden følgende medlemsmøder. Den første behandling af forslagene kan finde sted to uger efter, at medlemmerne er blevet skriftligt orienteret.

Stk. 4. Ændringer kan alene vedtages, hvis der er dobbelt så mange ja- som nej-stemmer ved den endelige afstemning blandt de på mødet tilstedeværende medlemmer.

 

Stk. 5. Ændringer i Selskabets vedtægter offentliggøres i Oversigten og snarest muligt på Selskabets hjemmeside.