Videnskabernes Selskab udgiver festskrift til Dronningen i anledning af 70-års-fødselsdagen.

Det fremmede som historisk drivkraft Danmark efter 1742. Et festskrift til Hendes Majestæt Dronning Margrethe ved 70-års-fødselsdagen den 16. april 2010, redigeret af Marita Akhøj Nielsen, grafisk tilrettelægning ved Mette og Eric Mourier, trykt af Special-Trykkeriet Viborg a-s. 263 sider, indb., ill., stort format. 400 kr. ISBN 978-87-7304-351-6. Udkom den 20. april 2012.

Dronningen har altid interesseret sig for Videnskabernes Selskabs virke og er protektor for selskabet. Derfor hyldede selskabet majestæten med et bogværk og et tilhørende symposium, som fandt sted den 20. april, og ved denne lejlighed blev festskriftet overrakt. Se nogle af foredragene fra symposiet her.

Festskriftet indeholder 24 artikler om temaet Det fremmede som historisk drivkraft i Danmark efter

1742. Temaet lægger op til at se på forholdet mellem fremmed og dansk som et dynamisk samspil snarere end en konfrontation mellem stivnede traditioner. Dronningens egen nuancerede opfattelse af forholdet har inspireret til valget af tema, som Hendes Majestæt selv har accepteret.

Hver af de 24 meget forskellige artikler kaster lys over et lille udkantsområdes stadige bestræbelser for at holde trit med den internationale udvikling uden at miste sin identitet. Blandt emnerne er japansk kultur som afgørende forudsætning for Danish Design, det internationale samarbejde bag skabelsen af et dansk flagskib som Novo Nordisk og det nye nordiske køkkens brug af kemi og teknologi i tilberedningen af de hjemlige råvarer. Uden indvandrere var nationalværket Flora Danica ikke blevet til, og den kanoniserede nationalopera Holger Danske er skabt af en indvandret tysker, der måtte kæmpe med en striks fremmedlovgivning og et ulmende fremmedhad. Dansk ret og statsopfattelse er i vid udstrækning international, om end tilpasset de hjemlige forudsætninger. Et sjældent, personligt og jævnbyrdigt forhold, udviklede sig mellem de to ensomme genier Brandes og Nietzsche. Selvforståelse formes i sam- og modspil med de andre, de anderledes. For dansk identitetsfølelse har mødet med Grønland været en stadig udfordring. For videnskaben, ikke mindst geologien, har rigsfællesskabet været vejen til international anerkendelse. Invasive arter konkretiserer truslen fra det fremmede, mens de mange arter, vi bevidst har indført, repræsenterer nytten og berigelsen ved at inkorporere det fremmede.

Forfatterne af de 24 artikler kommer fra en bred vifte af fag inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. På hver deres felt formidler de noget af den begejstring, der knytter sig til det videnskabelige arbejde, og tilsammen viser de, hvordan mangfoldigheden af perspektiver på et givet tema beriger dem alle. Dermed spejler de også Videnskabernes Selskabs virke. Selskabet blev grundlagt i 1742, både som et led i oplysningstidens internationale bestræbelser for at udvide den menneskelige erkendelse og som et udtryk for en patriotisk ambition om at placere Danmark i det videnskabelige fremstød.

Året er valgt som bogens udgangspunkt for at indsnævre det ret brede tema til en meningsfuld fællesnævner for de forskeligartede artikler.