Pétur M. Jónasson, Kirsten Hamburger, Claus Lindegaard, Ebbe Lastein and Peter C. Dall†:

Respiratory adaptation of zoobenthos to access to oxygen and habitat structure in dimictic eutrophic lakes affecting vertical distribution. Scientia Danica, Series B, Biologica, Vol. 5. 38 s., illustreret. 80 kr. ISSN 1904-5484. ISBN 978-87-7304-390-5.

Emne: Bunddyrenes respiratoriske tilpasning til den vertikal iltgradient i næringsrige lagdelte søer

Den vertikale fordeling af bunddyrene i næringsrige søer er et klassisk tema i europæisk fersvandsbiologi. Tidligere forskning har fokuseret på ernæringstyper, føderessourcer og til en vis grad på tilgængelig ilt samt antallet af bunddyr i forhold til produktionen af føde. Denne afhandling sammenfatter tidligere og nye data om bunddyr og deres tilpasing til de varierende iltforhold i Esrum Sø, en klassisk næringsrig sø, der afspejler forholdene generelt for søer i det tidligere nedisede Nordeuropa. Esrum Sø har i tidens løb været genstand for undersøgelser på alle økologiske niveauer, og der har især været fokuseret på økologien hos de ca. 300 arter af bunddyr, der lever i søen. Denne afhandling omfatter godt 20 arter, hvis dybdeudbredelse og respirationstype er sat i relation til de omgivende iltforhold både over døgnet og året. Måling af dyrenes respiration fra iltmætning til det kritiske punkt, hvor iltoptagelsen falder markant, forklarer i vid udstrækning dyrenes måde at leve på og deres evne til overlevelse.

                      I relation til valg af habitat er to ting i dyrenes repirationsmønster vigtige:

                      1) placeringen af det kritiske punkt på respirationskurven, og

                      2) det initiale fald i iltoptagelse fra iltmætning og ned til det kritiske punkt.

For at lette sammenligningen mellem arterne er de relative respirationsrater målt fra mætning til det kritiske punkt vist som en funktion af iltmætning og sammenholdt med dyrenes foretrukne dybdeudbredelse. Hver art er karakteriseret som enten regulator, moderat regulator eller konformer i forhold til dens respiration ved 25 % iltmætning. En sammenfatning af de foreliggende data viser, at i brændingszonen og plantebæltet i littoralzonen er bunddyrene tilpasset til at modstå daglige iltsvingninger enten som konformere eller moderate regulatorer, mens der i skalbæltet i sublittoralzonen kun findes få moderate regulatorer. I profundalzonen findes kun få typiske regulatorer, som indeholder hæmoglobin og er i stand til at overleve langvarig iltmangel ved anaerob nedbrydning af glycogen.