Edited by Ib Friis and Henrik Balslev.

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Scientia Danica · Series B · Biologica · Vol. 6. 2017. 320 sider. Rigt ill. 300 kr.

ISSN 1904-5484. ISBN 978-87-7304-407-0.

Tropical Plants Collections

Legacies from the past? Essential tools for the future?

Proceedings of an international symposium held by The Royal Danish Academy of Sciences and Letters in Copenhagen, 19th–21st of May, 2015.

Bogen fortæller om ideerne bag de tropiske plantesamlinger og om deres videnskabelige og praktiske anvendelser fra renæssancen til i dag. Den fremlægger nye perspektiver på brugen af samlingerne.

Hvorfor tropiske plantesamlinger, kunne man spørge? Er de ikke støvede minder fra en kolonial fortid, udslag af kolonimagternes grådighed og derfor noget, vi hellere skulle glemme? Det er rigtigt, at de ældste tropiske plantesamlinger skyldes europæere. De blev indsamlet i Asien og Sydamerika i 1600- og 1700-tallet, og de opbevares nu i europæiske museer. Men senere blev der opbygget samlinger i tropelandene selv. Det begyndte i begyndelsen af 1800-tallet i Kolkata i Indien og i Rio de Janeiro i Brasilien. I dag er der mange samlinger i alle dele af troperne, både levende samlinger og konserverede. Der bliver stadig etableret nye samlinger i troperne, og de gamle bliver ved med at vokse. I vor tid er der for eksempel flere samlinger af afrikanske planter i Afrika end i resten af verden. De moderne videnskabelige samlinger opbygges i et samarbejde mellem videnskabsfolk i troperne og deres kolleger i de tempererede lande.

Men hvad nytter al denne samlermani? Traditionelt fungerede de tropiske plantesamlinger som basis for forskernes arbejde med at skrive håndbøger og dermed sikre, at både de almindelige og de sjældne arter blev kendt – og de sjældne så vidt muligt bevaret. Samlingerne skulle betjene videnskaben som et stort bibliotek med oplysninger om planter. Den nye bog viser, at de gamle og nye samlinger også er værdifulde redskaber for ny og fremtidig forskning. De udgør et arkiv med »big data« om udbredelse, blomstringstid og temperaturforhold. De bevarer naturlige stoffer, der kan vise sig nyttige for mennesket, og de fungerer som et DNA-arkiv, der kan bringe os helt nye oplysninger om sammenhænge i planteverdenen.

Desværre har det sidste årti medført dramatiske ændringer i betingelserne for opbevaring, pleje og udforskning af tropiske plantesamlinger i herbarier og botaniske haver. Samlingerne kræver personale, plads og vedligeholdelse, som det kan være svært at opretholde i nedskæringstider. Stadig flere samlinger flyttes til lagerbygninger fjernt fra de videnskabelige miljøer og somme tider besværlige at konsultere. Bogen viser, hvorfor det ikke bør være sådan.