Vagn Fabritius Buchwald: Jernets Danmarkshistorie, Scientia Danica, Series H, Humanistica 4 vol. 5. 344 pp. Rigt ill. 300 kr. ISSN-nr. 1904-5506. ISBN-nr. 978-87-7304-388-2

Arkæologiske undersøgelser har påvist, at genstande af jern kun optræder i meget beskedent omfang herhjemme før vor tidsregnings begyndelse. Men i årene 100-500 e.Kr. bliver der bygget i tusindvis af blæsterovne i Sydvestjylland, idet man udnytter den lokale myremalm. De resulterende jernbarrer er formentlig især blevet solgt til de romerske legioner langs Limes. Samtidig har vi selv købt jern og stål fra Norge, som allerede i bronzealderen leverede fedtsten og slibesten til Danmark. Handelen Jylland - Norge har foregået i roede både i hvert fald siden 1500 f.Kr. I kapitel 3 behandles folkevandringen og den yderst livlige forbindelse til de gotiske stammer langs nedre Donau og Sortehavet. I Kapitel 4 påvises den fortsatte nære forbindelse til Norge, der stort set leverede alt det jern og stål, som blev brugt i Danmark i vikingetiden. Vikingeskibene havde ankre af norsk jern og var klinkbyggede med norske nagler. Knive og økser var af norsk jern. Iden tidlige middelalder får Vestdanmark meget jern fra Skåne og Halland. De helt nye undersøgelser af den første vandmølledrevne ovn i Skandinavien, Tvååker i Halland, behandles grundigt.

I Kalmarunionens tid får vi det meste jern fra Bergslagen i Sverige, hvor man byggede de første højovne omkring 1200 og i de næste fire hundrede år forsynede Nordeuropa med osmundjern. Osmunden var en kartoffelstor klump på omkring 280 gram af smedejern. Den var udgangspunktet for fremstilling af hestesko, nagler, plovjern og alt, hvad den lokale smed forventedes at kunne præstere. Tillige var osmunden et betalingsmiddel, der i Bergslagen svarede til en penning. I perioden 1200-1600 produceredes der i firkanten Herning- Holstebro-Viborg-Silkeborg en del jern i form af karakteristiske 8 kg tunge, firefingrede kloder, der bl.a. sendtes til Holmens skibssmedjer. Myremalmen blev gravet i omegnen af Simmelkjær. Vi kender slaggerne, og nogle få kloder er bevaret, men blæsterovnene fra den tid er kun dårligt kendt.

Med Unionens opløsning omkring 1530 fremmer Christian 3. og Christian 4. jernbruget i Norge, hvor det viser sig at der langs Oslo Fjords vestside findes fremragende malme, der er fuldt på højde med de svenske i Bergslagen. En perlerække af effektive højovne, som Fritzøe, Nes og Bærum, leverer stangjern til smedene og smukke vindovne til opvarmning af herskabsboligerne. En del jern indhandles fra Vallonien og England, men i 1730 får Norge monopol på alle leverancer af jern og støbejern til Danmark. På Skjoldenæsholm oprettes en stålsmedje, der dog kun får en kort levetid, og i Store Kongensgade og på Løvenborg oprettes store jernmagasiner for at sikre forsyningerne. Truslen på handlen på Middelhavet fra Barbaresk-Staternes side behandles kort. Til sidst belyses de nye metoder som den engelske kokshøjovn, fremstillingen af puddeljern og anvendelsen af kupolovnen i maskinindustrien. Med den epokegørende opfindelse af Bessemerprocessen i 1856 afsluttes undersøgelsen.

I enhver periode er jernets historie forsøgt knyttet til den samtidige kulturudvikling,idet enkelte betydningsfulde personers indsats er blevet fremdraget og et passende illustrationsmateriale fremlagt.