Private Associations and the Public Sphere. Proceedings of a Symposium held at the Royal Danish Academy of Sciences and Letters, 9-11 September 2010. Edited by Vincent Gabrielsen & Christian A. Thomsen. 363 s. 240 kr

ISSN 1904-5492 · ISBN 978-87-7304-389-9

Den antikke græske verden var hjemsted for et utal af private foreninger. Nogle foreninger havde som formål at tilbede bestemte guder, andre samledes om et fælles håndværk eller en profession, mens andre igen dannedes på baggrund af medlemmernes fælles oprindelsessted. I deres organisatoriske form var de fleste foreninger inspireret af den demokratiske bystat, komplet med embedsværk og folkeforsamling.

Mens tidligere generationer af forskere særligt har undersøgt de græske foreningers interne organisation, fokuserer den nyeste forskning også på foreningernes politiske, kulturelle og økonomiske betydning. De spørgsmål, der nu optager forskerne er: Hvordan interagerede disse foreninger med deres omgivelser? Hvilken betydning havde dette samspil for udformningen af de antikke græske samfund?

Den nye antologi Private Associations and the Public Sphere indeholder 11 bidrag, der hver især forfølger disse spørgsmål i en specifik geografisk og historisk sammenhæng fra det klassiske Athen til det romerske Egypten.

I den forbindelse har bogens bidragydere haft til hensigt ikke blot at dokumentere og analysere private foreningers forskellige roller i den offentlige sfære, men samtidig også at registrere resultatet af dette samspil og give bud på dets betydning i fortolkningen af de antikke samfund.