Huset var fuldt og debatten gik højt til Forskningspolitisk Årsmøde i Videnskabernes Selskab, hvor en revurdering af styrelsesloven fra 2003 viste sig at ligge højt på dagsordenen for mange.

Af: Rikke Reinholdt Petersen

Der var lagt op til debat, da Forskningspolitisk Årsmøde onsdag eftermiddag blev skudt i gang i Selskabets Gamle Mødesal. Forud for årsmødet havde Forskningspolitisk Udvalg (FPU) udgivet en hvidbog med anbefalinger til, hvordan ledelsen og styringen af de danske universiteter for fremtiden kan gøres mindre ”enstrenget” og give mere plads til forskerne ved beslutninger om bl.a. ansættelser og økonomi.

Dagens panel og anker for debatten bestod af uddannelses- og forskningsordfører for Socialdemokratiet Ida Auken, forskningsordfører for Radikale Venstre Stinus Lindgreen, uddannelses- og forskningsordfører for Liberal Alliance Henrik Dahl, formand for DM Camilla Gregersen, underdirektør for Dansk Industri Mette Fjord Sørensen og rektor for Københavns Universitet Henrik C. Wegener, der i dagens anledning repræsenterede Danske Universiteter.

Åben for dialog

Med flere forskningspolitiske ordførere til stede var fokus på universitetsloven fra 2003. En lov, som hvidbogen foreslår en grundig evaluering af.

Blandt paneldeltagerne var der enighed om, at en sådan evaluering ville have stor gavn af, at man inddrager de øvrige anbefalinger fra FPU i processen, som f.eks. at give universiteterne større selvstyre og øge sikkerheden i ansættelsen for universitetsansatte forskere. Og selvom en revision af universitetsloven endnu ikke er på regeringens dagsorden, var der tydelig åbenhed over for at indgå i en konstruktiv dialog på området. Bl.a. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre udtrykte interesse for en evaluering af lovens effekt for efterfølgende at kunne overveje mulige ændringer.

Debatten gav desuden nogle gode bud på, hvad der allerede nu kan gøres inden for de eksisterende rammer for universiteterne. For der kan, som formand for Forskningspolitisk Udvalg Ole Wæver formulerede det, ”godt skrues på nogle knapper, uden at himlen falder ned”. Det er med andre ord muligt at forbedre situationen, mens vi venter på den evaluering af universitetsloven, der er første skridt på vejen mod mere forskerinddragelse.

Forskningserfaring og inspiration fra USA

En af de knapper, der blev foreslået at dreje på, er sammensætningen af universiteternes bestyrelser. Her var flere i panelet af den overbevisning, at eksterne repræsentanter bør have en større forskningsmæssig erfaring, end det er tilfældet nu. For, som det blev understreget af blandt andre Henrik Dahl fra Liberal Alliance, så garanterer succes i erhvervslivet ikke forstand på god ledelse af forskningsinstitutioner.

En anden udfordring, der også blev diskuteret, var det problem, universiteterne for tiden oplever med at få de rette ansøgere til deres institutlederstillinger. Til inspiration havde FPU arrangeret et oplæg fra professor på MIT i Cambridge, Massachusetts Tobias Holck Colding, der gav eksempler på det amerikanske topuniversitets – i dansk sammenligning – meget proaktive processer til at besætte ledelsesposterne. Her høres alle forskere undervejs i processen med at ansætte nye institutledere, og ansættelsesudvalget skal ligefrem opfordre egnede kandidater til at melde sig.

Ifølge KU-rektor Henrik Wegener oplever man hos Københavns Universitet også problemet med, at for få forskere finder det attraktivt at søge stillingerne som institutledere. Der er derfor fokus på at løfte indsatsen på netop dette område. Stillingen kunne blive mere attraktiv, hvis man fulgte Hvidbogens anbefaling: at institutledere ikke længere skal være dekanens underlagte alene, og i stedet bliver forankret bedre i de videnskabelige medarbejdere.

Du kan læse Forskningspolitisk Udvalgs Hvidbog for 2021, hvoraf de seks anbefalinger fremgår, ved at klikke her.