Arkæolog Mette Løvschal modtog tirsdag den 30. maj Dronningens Videnskabspris, overrakt af H.M. Dronningen ved en ceremoni i Videnskabernes Selskab. Her blev der både tid til fejring og fagligt oplæg, som indeholdt et budskab til fremtiden.

Af Rikke Reinholdt Petersen

Det første, man tænker på, når man hører, at gårsdagens prismodtager forsker i fortidens landskaber, er højst sandsynligt ikke fremtiden. Alligevel er der ualmindeligt mange tråde, der kan trækkes mellem netop de to – fortid og fremtid – ifølge arkæolog Mette Løvschals forskning. På projektorlærredets forstørrede kort over et bølgende mørkegrønt hedelandskab udpeger prismodtageren landskabets forandringer over tid; forandringer, der sniger sig frem i billedet i forskellige nuancer af lilla, som hurtigt voksende lyng. En simulering af, når landskabet ”springer i skov”, som hun selv ynder at sige det.

Mette Løvschal er professor og arkæolog ved Aarhus Universitets Institut for Kultur og Samfundsvidenskab. Hun er også ledende forskningsudvikler ved Moesgaard Museum. Og i dag er hun tilmed modtager af Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2023.

Hun kigger op på lærredet i den mørke mødesal, og et lille smil viser sig på hendes læber, inden hun ser tilbage mod publikum for at afslutte oplægget om sin seneste forskning:

- Heden og brugen af den inviterer os til at tage fællesskaber med ind i fremtidens landskaber, lyder hendes konklusion.

Uden mennesket går det alligevel ikke

Professor Ning de Coninck-Smith, der motiverer dagens faglige oplæg, tager i sin ros af Løvschals forskningsformidling også fat på prismodtagerens påvisning af et indbyrdes afhængighedsforhold mellem fortid og fremtid, natur og menneske:

’Mette Løvschal har været yderst flittig med at dele sine forskningsresultater med offentligheden og gøre dem samfundsmæssigt relevante. Hvad enten det nu handler om naturpleje og bevaring, hvor hun har vist, at uden mennesket går det alligevel ikke – se blot på lyngen, som paradoksalt nok kræver menneskelig indgriben, hvis ikke græsser og buske skal få overtaget – eller det handler om, hvordan de stadigt voksende antal hegn på den afrikanske savanne udfordrer eksistensbetingelserne for mennesker og dyr.’

Vi, menneskeheden, har således en afgørende plads i naturens fremtid. Det er ikke kun os, der har brug for den – det omvendte gælder også.

Fejring med faglige forbindelser

- En stor og meget vigtig del af mit arbejde går med at bygge bro på tværs af fagligheder til den danske museumsverden, udtalte Mette Løvschal i april, da nyheden om tildelingen af Dronningens Videnskabspris til hende blev offentliggjort.

Og ser man på dagens deltagerskare, er det også tydeligt, at prismodtagerens forskning involverer samarbejder med op mod flere andre forskningsgrene og forskningsformidlende institutioner. Folk fra hele det danske universitetslandskab og museumsverdenen er nemlig mødt talstærkt op for at se H.M. Dronningen overrække prisen til Mette Løvschal og tage del i fejringen af, hvad man kunne fristes til at kalde hendes forskningsmæssige ”landvindinger”.

Se billederne fra overrækkelsen af H.M. Dronning Margrethes II’s Videnskabspris 2023 og den efterfølgende reception i Videnskabernes Selskab nedenfor.

Du kan også læse mere om Mette Løvschals forskning og baggrunden for tildelingen i pressemeddelelsen.

NB: Flere billeder fra begivenheden tilføjes i løbet af dagen.