Videnskab spiller en afgørende rolle, hvis der skal findes holdbare løsninger til vores tids samfundsmæssige udfordringer. Derfor fejres World Science Day over hele verden den 10. november, hvor der sættes fokus på videnskabens centrale rolle i samfundet.

Vi står i dag over for kæmpe globale udfordringer, og der er brug for store indsatser, hvis vi skal sikre en stabil fremtid. Det gælder klimaforandringer og behovet for at kontrollere og afbøde deres effekter. Det gælder sikringen af rent vand og nærende fødevarer til hele jordens befolkning, og det gælder sundhed og viden om, hvordan alvorlige sygdomme helbredes og forebygges. Det er blot nogle af de udfordringer, hvor vi har brug for ny viden og de rigitge redskaber for at kunne løse dem, og det er netop det, som videnskaben konstant arbejder for at forsyne os med.

Fremtidens udfordringer løses i samarbejde med videnskaben

I EU har man tilsluttet sig Agenda 2030 og FNs 17 verdensmål som svar på disse udfordringer. For at opnå målene skal politikere tage beslutninger, som kræver en stærk indsigt i komplicerede videnskabelige problemstillinger.

The European Academies’ Science Advisory Council, EASAC, er en uafhængig organisation uden forbindelser  til industrielle og financielle interesser, og består af videnskabelige selskaber i EU, Norge, Schweiz og Storbritanien. EASAC arbejder for at give politikere viden på en række kerneområder, og rådgiver om presserende sager, som har stor betydning for vores samfund. Hvis ikke de politiske beslutninger er baseret på et videnskabeligt grundlag, kan vi ikke bare risikere, at vi ikke vil få gavn af dem, men at de ligefrem kan have uforudsete og negative konsekvenser.

Formidling af forskningsresultater

En lige så vigtig opgave er at formidle forskningsresultater til offentligheden for at give alle mulighed for at tage stilling til spørgsmål, der kræver videnskabelig indsigt. Nye forskningsresultater kan skabe frygt og usikkerhed, som ofte har sin basis i mangel på information. Mange spørgsmål der vedrører den miljømæssige og globale opvarmning, men også genteknologi, vaccinationer, brugen af alternative lægemidler og konventionel versus økologisk landbrug, kan være meget omstridte og skal drøftes på baggrund af klare videnskabelige beviser. Her er den globale COVID-19 pandemi et meget aktuelt eksempel.

Nuværende viden er ikke tilstrækkelig

I dag har vi dog ikke adgang til al den viden og de nødvendige værktøjer til at løse alle de store globale problemer. Ny viden og nye løsninger er nødvendige, og derfor er der behov for ny forskning. Beskæftigelse, sundhed og fremtidig velstand afhænger også af ny viden, og investering i forskning er derfor en investering i fremtiden. Forskning og innovation skal prioriteres både i EU-budgettet og inden for de enkelte medlemsstater.

Derfor sætter vi hvert år fokus på videnskabens rolle på World Science Day, som blev erklæret af UNESCO i 2001 for at styrke offentlighedens bevidsthed om videnskabens rolle i at skabe fredelige og bæredygtige samfund. Det er siden 2002 blevet fejret hvert år den 10. november og understreger behovet for at engagere den bredere offentlighed i debatter om nye videnskabelige spørgsmål. For det er kun gennem borgernes engagement og beslutninger baseret på videnskabelig viden, at vi kan reagere på globale udfordringer og udvikle levedygtige og bæredygtige samfund. Videnskaben skal dele sin viden og hæve sin stemme, når videnskabelige fakta ignoreres. Til fordel for nuværende og fremtidige generationer.