Det er blot en af anbefalingerne fra EASAC, der tæller talrige prominente forskere fra de videnskabelige akademier i EU. De ser med stor alvor på bygningernes klima-aftryk.


For at leve op til Paris-aftalens klimaforpligtelser må EU's lovgivere sikre, at klimaaftrykket fra de 250 mio. mennesker i EU minimeres. En ny rapport udarbejdet af eksperter nomineret af EASACs medlemsakademier efterlyser nu vidtgående handling.

"Lovgiverne har alt for længe fokuseret på energieffektive bygninger med reduceret behov for opvarmning og køling eller på at kompensere for bygningers udledning ved at udstyre dem solceller eller solpaneler. Men energiforbruget til drift af bygninger udgør kun mindre del af det samlede billede. Det haster med også at tage højde for den del af udledningen, der er indlejret i byggematerialer og i byggeprocessen – både for nye bygninger og ved renovering" udtaler William Gillett, direktør for EASACs energiprogram.

I øjeblikket renoveres mellem 1 og 1.5% af EU's bygninger i løbet af et år.

"For at imødekomme Parisaftalens målsætning bør det tal være to til tre gange højere", fremhæver Gillett. "Men det er endnu vigtigere, at inddrage de omfattende udledninger fra den samlede byggeindustri, når bygningers klimaaftryk skal vurderes. Renovering af en bygning for at reducere energiforbruget giver ikke megen mening, hvis der ikke er styr på den CO2, der er indlejret i byggematerialer og -komponenter eller anvendes på uhensigtsmæssigt lang transport af materialer."

Foreløbig har EU's strategi især fokuseret på at fremme "Nearly-zero Energy Buildings" og således på at reducere den del af energiforbruget, der anvendes til at opretholde komfort for brugerne. Ifølge EASAC er det en forældet holdning.

"For at vurdere bygningers klimaaftryk, bør vi i stedet betragte den samlede udledning. Den omfatter både konstruktionen og konstruktionsprocessen samt udledninger forårsaget af driften i mange år efter at bygningen er opført eller renoveret. Der er omtrent 10 år tilbage, før muligheden for at begrænse den globale opvarmning til 1.5oC er væk. Det er afgørende i denne periode at begrænse de indlejrede emissioner af drivhusgasser, når bygninger renoveres mod lavenergimål."

Bygninger bør projekteres, så de kan genanvendes efter endt tjeneste

Rapporten peger på, at de fleste bygninger stadig projekteres efter en lineær anskaf-udfør-brug-fjern tilgang. Overgang til cirkulær økonomi vil ikke kun reducere ressourceanvendelsen og klimaaftrykket, men vil også adressere affaldsproblematikken. "Cirkularitet har mange facetter" forklarer professor Brian Norton, som er en af de ledende kræfter i EASACs arbejdsgruppe.

"Mange byggematerialer kan genbruges eller genanvendes. Som et første skridt, bør bygninger projekteres, så de kan skilles ad igen efter endt levetid."

Renovering af den eksisterende bygningsmasse bør være kernen i EU's strategi, foreslår ekspertgruppen.

"Det er vigtigere at opgradere eksisterende bygninger end at erstatte dem med nye," forklarer Norton. "Bygningsdele, og især de beton- og stålholdige, indeholder store mængder indlejret CO2. Med de nuværende teknologier og digitaliserede processer er renovering blevet betydeligt lettere og mere bæredygtig. Vi må udfase praksis med at rive ned og bygge nyt."

Rapporten argumenterer for en lovgivningsbestemt øvre grænse for mængden af indlejret CO2 per m2 gulvareal, der tilføres en bygning, når den opføres eller renoveres.

Klimaneutralitet i 2050 kræver at mere end 90.000 boliger renoveres – per uge

I 2020 præsenterede Europakommissionen sin Renovation-wave strategi, der skal accelerere bygningsrenovering i EU. Strategien skal anvendes til at revidere EU's Bygningsenergidirektiv, som er et bærende element.

"Direktivet der omhandler bygningers energieffektivitet har været i kraft siden 2002, det blev ændret i 2010 og igen revideret i 2018, men indtil nu har effekten været til at overse", fortæller Gillett.

Udfordringen er overvældende.

"75% af europæiske boliger vurderes at have utilstrækkelig energieffektivitet. Opgradering vil kræve 146 millioner renoveringer i løbet af kun 30 år. Medlemsstaternes indsats på området er klart utilstrækkelig." forklarer Norton. "Skal vi opnå klimaneutralitet er vi nødt til at renovere 90.000 boliger per uge, hvilket i sig selv udgør en kolossal udfordring."

Bygninger er en kilde til udledning, som kommunerne kan kontrollere

Eksperternes anbefalinger henvender sig primært til EU, men de peger også på, at storbyer spiller en vigtig rolle.

"Kommuner og byplanlæggere har stor indflydelse og kan fremme renovering og opførelse af kvarterer med lavt klimaaftryk, som opnås gennem integrerede energi- og transportsystemer og grønne områder. De kan prioritere opgradering af fjernvarme og –køling eller opføre nye systemer med størst mulig anvendelse af bæredygtig energiforsyning, herunder solceller, varmepumper, solvarme og geotermi, overskudsvarme og frikøling. Og de er i en særligt gunstig position, når det gælder renovering af socialt boligbyggeri og til at understøtte gennemgribende renovering af private udlejningsboliger." tilføjer Norton.

EASACs budskaber til beslutningstagerne:

1) Udfas fossile brændsler frem mod 2030, forøg integreret forsyning af klimaneutral el og varme til bygninger, industri og transport og fremskynd udbredelsen af CO2-opsamling og lagring

2) Anvend bevillinger og andre incitamenter til at igangsætte, intensivere og risikominimere private investeringer i gennemgribende bygningsrenovering

3) Regulér mængden af indlejrede drivhusgasser i byggematerialer og komponenter, genanvend materialer og renovér i stedet for at rive ned

4) Fokusér bygningsreglement, certificeringsordninger og incitamenter på nybyg og renovering med minimalt klimaaftryk

5) Fokusér på brugernes sundhed og velvære gennem omfattende renovering, der forbedrer luftkvaliteten, øger dagslysadgangen, omgår træk og overophedning og reducerer klimaaftrykket

6) Understøt myndigheder og kommuner i deres indsats for at reducere bygningers klimaaftryk

7) Udvid og modernisér byggeriet med cirkulære forretningsmodeller og 3 millioner flere jobs for at fremme nye og renoverede bygninger med lavt klimaaftryk

8) Giv bedre adgang til vertificerede data om indlejret CO2 i byggematerialer og –komponenter og om energieffektivitet og udledning af klimagasser i nye og renoverede bygninger

9) Opdatér EU's lovgivning på området (EPBD, EED, RED, ETS, CPD, Taxonomy) og anvend en integreret tilgang til at udfase fossile brændsler, forøge bæredygtig energiforsyning og reducere den samlede klimabelastning fra bygninger

Læs mere om EASAC her.