Da Marie Louise Nosch for nylig blev valgt til ny præsident i Videnskabernes Selskab, kunne Mogens Høgh Jensen samtidig takke af for en interessant og begivenhedsrig tid, han er stolt af.


Som præsident har Mogens Høgh Jensen haft sin næsten daglige gang i Selskabet, i forbindelse med medlemsmøder, men også i forretningssager, repræsentationsopgaver og møder. Efter 4 år i embedet og 5 år som generalsekretær inden da har han et indgående kendskab til Selskabets virke, og han har aldrig lagt skjul på sin store glæde ved at være præsident:

- Det har været et stort privilegium at være medlemmernes valgte repræsentant i spidsen af Selskabet. Jeg har sat umådeligt pris på at have god kontakt til medlemmerne og at lede medlemsmøderne, hvor jeg mener, meddelelserne har fået meget stor kvalitet. Folk gør sig virkelig umage for at præsentere deres forskning på en pædagogisk måde [...] Og så er det vist ingen hemmelighed, at det har været en meget stor oplevelse at komme til at kende Dronning Margrethe ganske godt, indrømmer han.

Men spørger man lidt mere ind til hans tid som præsident, nævner Mogens Høgh Jensen også både fornyelse og sammenhængskraft som noget, han er stolt af:

- Hele den indre organisation er omorganiseret og kører særdeles velsmurt. En del af fornyelsen er også den store forøgelse i udadvendte aktiviteter til stor gavn for de mange danskere, der er interesserede i de rigtig mange og gode historier, som Selskabet kan fortælle fra videnskabens verden. Jeg har sat stor pris på vores udadvendte aktivitet, i særdeleshed Nobelpris- og Royal Academy-foredragene, hvor jeg hver gang har følt, at vi i præsidiet kom til at kende foredragsholderen ganske godt, da de som regel har været her 1-2 dage.

Ud over den gode kontakt og diskussionerne med skiftende forskningsministre som Søren Pind og Tommy Ahlers, sit samarbejde med Det Unge Akademi og glæden ved at få opbygget et tæt forhold til præsidenter fra fx Royal Society i London, Chinese Academy of Sciences og naturligvis de andre nordiske lande, fremhæver Mogens Høgh Jensen desuden samarbejdet med Carlsbergfondet:

- Jeg er godt tilfreds med, at vi har opretholdt et meget godt forhold til ledelsen i Carlsbergfondet. Den historiske 'symbiose' i huset er vigtig at pleje. Dette er bl.a. sket ved, at vi nu har halvårlige møder mellem CF's bestyrelse og præsidiet.

Med hans store erfaring er det nærliggende at bede ham give et par gode råd til sin efterfølger, som han – kun let presset – rykker ud med:

- Jeg er nu ikke sikker på, en ny præsident behøver så mange råd! Men lad mig alligevel nævne, at jeg føler, en præsident skal gøre alt for at tale den frie forsknings sag. Om nogen skal Selskabet gøre det. Den frie forskning er under pres – og vil sikkert altid være det. Men, som jeg benytter enhver lejlighed til at sige: De store opdagelser i forskningen kan ikke planlægges, det er imod forskningens natur, hvor vi på baggrund af kendt territorium skal gå ud i det ukendte territorium. Måske jeg også i det stille kunne foreslå, at Selskabet tager nye initiativer, f.eks. at arrangere en årlig ’Science Festival’ som i Royal Society i London. Og for så at nævne det komplementære – i Bohrs ånd: En præsident bør også være lidt 'konservativ'. Det er vigtigt at bevare mange af vores virkelig gode traditioner! […] Og må jeg så også nævne en sidste ting, jeg er stolt af? Så er jeg endelig ret stolt over vores fantastiske jubilæumsfest i november 2017 – hold op, hvor blev den vellykket.


Skrevet af Kristoffer Frøkjær