Europas største pris inden for kulturarv, Europa Nostra-prisen, er netop blevet givet til forskningsprojektet Fibranet. Projektet, der er resultatet af et samarbejde mellem danske og græske videnskabelige institutioner, samler ny viden om fibre fra tekstilproduktionen i Europas forhistorie i en åben database, som gør os klogere på både fortid og fremtid.

Af: Rikke Reinholdt Petersen

Det er enestående netværk af europæiske forskningsinstitutioner, som modtager årets Europa Nostra-pris inden for konservering. Det er naturligvis med danske øjne opløftende, at danske forskningsmiljøer kan spille en afgørende rolle i et så enestående forskningsprojekt, siger Ettie Castenskiold, formand for Europa Nostra Danmark, i pressemeddelelsen for prisuddelingen.

Af danske aktører bag projektet Fibranet kan tælles Core Facility for Integrated Microscopy (CFIM/KU), Institut for Konservering ved Det Kongelige Akademi i København, Saxo-Instituttet på Københavns Universitet og ikke mindst Center for Tekstilforskning ved Københavns Universitet, som er værtsinstitution for projektet.

Tekstil og tøj er kulturens DNA. Gennem tøj kommer vi tæt på mennesker, deres kundskab og ressourcer – og hvem de ville ligne. Det gælder både i oldtiden og i dag, fortæller Marie Louise Nosch, projektleder for Fibranet.

Marie Louise Nosch er professor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes SelskabHendes arbejde på projektet er bl.a. foregået i tæt samarbejde med dr. Christina Margariti, der er Marie Skłodowska-Curie-fellow hos Nosch og desuden leder af tekstilkonservering ved Det Græske Kulturministerium.

Den nye viden om, hvordan tekstiler forgår, som Fibranet har tilvejebragt, vil også kunne bidrage til håndteringen af de negative miljøeffekter af tekstilaffald. På den måde bidrager Fibranet-projektet med ny grundviden til bæredygtig omstilling.

Læs mere om tildelingen af Europa Nostra-prisen til projektet ved at klikke her.