Ledelsen af de danske universiteter bør justeres. Den er for enstrenget, og inddrager ikke forskerne nok i beslutninger om f.eks. ansættelser og økonomi. Sådan lyder konklusionen fra Forskningspolitisk Udvalg (FPU) under Videnskabernes Selskab, der har analyseret ledelse- og styringsformerne på de danske universiteter her snart 20 år efter den store reform i 2003.

Set i internationalt perspektiv er den danske model ekstrem, lyder analysen:

”Ledelsen af dagens universiteter udgør et énstrenget envejssystem i Danmark – i modsætning til de fleste lande, vi normalt ville sammenligne os med i denne sammenhæng. Bestyrelsen ansætter rektor, der ansætter dekaner, der hver ansætter institutledere. Alle står alene til regnskab opad,” siger Ole Wæver, formand for Forskningspolitisk Udvalg.

Den enstrengede struktur kan have negative konsekvenser for bl.a. arbejdsvilkår og ytrings- og forskningsfrihed, mener udvalget. Det betyder ikke, at hele systemet skal ændres, men vi har behov for at diskutere, hvordan det kan justeres, lyder det.

Og netop diskussionen bliver der plads til, når Videnskabernes Selskab nu på onsdag d. 13. oktober lægger lokaler til Forskningspolitisk Årsmøde 2021, hvor ledelse- og styringsformerne på de danske universiteter er til debat.

Årsmødet tager udgangspunkt i FPU’s analyse, der er sammenfattet i hvidbogen ”Ledelse & styring af danske universiteter – set i internationalt perspektiv”, som netop er udkommet. Her giver Forskningspolitisk Udvalg ikke kun en gennemgang af strukturerne i og kritikpunkterne ved ledelsen og styringen af danske universiteter i en international sammenhæng – udvalget bringer også seks konkrete anbefalinger til, hvad vi kan gøre for at ændre den danske model (se nedenfor).

Panelet til Forskningspolitisk Årsmøde er

• Ida Auken, uddannelses- og forskningsordfører for Socialdemokratiet

• Stinus Lindgreen, forskningsordfører for Radikale Venstre

• Ulla Tørnæs, uddannelses- og forskningsordfører for Venstre

• Henrik Dahl, uddannelses- og forskningsordfører for Liberal Alliance

• Camilla Gregersen, formand for DM

• Mette Fjord Sørensen, underdirektør og chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed v. Dansk Industri

• Henrik C. Wegener, rektor for Københavns Universitet og repræsentant for Danske Universiteter


De seks anbefalinger fra Forskningspolitisk Udvalg:

1) Vi anbefaler en grundig, officiel, international evaluering af 2003-loven og dens effekter efterfulgt af politisk udvalgsarbejde med henblik på en lovrevision. De følgende anbefalinger er idéer, der kan indgå i kommissoriet til en sådan evaluering.

2) I det énstrengede ledelseshierarki skal institutlederne også gøres ansvarlige over for faculty (forskerkollektivet) på eget institut, f.eks. i form af en dobbeltgodkendelse af ansøgere til institutlederstillingen fra både dekan og de videnskabelige medarbejdere. I ansættelsen af institutledere og dekaner skal der genoprettes en rimelig balance mellem kravet om kvalifikationer mht. at være højt estimerede forskere og at have udvist interesse for professionaliseret ledelse.

3) De akademiske ansattes indflydelse – og i varierende grad også de teknisk-administrative medarbejderes og de studerendes – bør styrkes i form af kompetence til budget-godkendelse hos Akademisk Råd. Rådets valgte formand bør ikke være dekanen (eller en anden leder), det skal fastsætte sin forretningsorden friere og helt afgørende: udstyres med tilstrækkelig administrativ og analytisk stab til at kunne spille en selvstændig rolle overfor ledere, der har opbygget store stabe af vellønnede videnskabeligt uddannede administratorer.

4) Universitetsansatte forskere bør gives bedre sikkerhed i ansættelsen svarende til tjenestemandslignende vilkår og dermed sikres mod til at forsvare egen fri forskning og engagere sig frygtløst i sit fags udvikling såvel som i den offentlige debat.

5) Universiteternes selvstyre bør realiseres i større udstrækning, i form af en mere selvstændig økonomi med bygningsselveje samt mindre detailstyring og reformhyppighed fra politisk-administrativt hold.

6) Bestyrelserne bør professionaliseres, så et flertal af medlemmerne er internationalt anerkendte topforskere.


Klik her for at se hele hvidbogen til Forskningspolitisk Årsmøde 2021.