I anledningen af historiefestivalen Golden Days, der i år har antikken som tema, var Videnskabernes Selskab vært for en debat om de klassiske studier på universiteterne: Er de forældede, og bør de sløjfes?

Af: Rikke Reinholdt Petersen

De klassiske studier på universiteterne beskæftiger sig med for længst afsluttede hændelser, tekster nedskrevet for mange hundrede – endda tusinder – af år siden, og personer, der for længst er døde og begravet. Alligevel var det en yderst livlig og meget nutidig debat, der onsdag aften tog form i Videnskabernes Selskab.

Debatten om de klassiske studiers eksistensberettigelse, der tidligere i år vandt frem i USA, beskylder dem bl.a. for at bidrage til retfærdiggørelsen og bibeholdelsen af en kultur- og historieforståelse, der bygger på ”white supremacy”, kvindeundertrykkelse, slaveri og vold. Derfor satte Selskabet onsdag aften et panel af forskere med baggrund i klassiske studier i stævne for at blive klogere på, om antikken efterhånden er gået hen og blevet til en antikvitet.

– Det er gamle hvide mænd, der har skabt denne her tradition, det er gamle hvide mænd, der har fortolket de her tekster, og det er denne her måde, det er blevet givet videre på, understregede professor i græsk og latin ved KU David Bloch, en af aftenens paneldeltagere.

Ligesom Bloch lagde resten af aftenens panel heller ikke fingrene imellem, når det kom til at indrømme de fejl og mangler, de klassiske studier beskyldes for af internationalt anerkendte forskere som bl.a. Dan-el Parelta og Donna Zuckerberg. Foruden David Bloch bestod panelet af lektor i historie ved Københavns Universitet Christian A. Thomsen, professor i klassisk filologi ved Aarhus Universitet og Selskabets redaktør Marianne Pade samt professor i antikhistorie ved Københavns Universitet og præsident for Selskabet Marie Louise Nosch.

Vi skal gentænke og redefinere traditionen

Aftenen bød på flere idéer fra både panel og publikum til, hvordan de klassiske studier kan og bør ændres, fx ved at udvide vores opfattelse af, hvor antikken rent geografisk er ”foregået”, og ved at gøre op med, som Christian A. Thomsen formulerede det, ”[…] forestillingen om, at antikken er noget udelukkende Europæisk”.

Men trods de mange anklager mod de klassiske studier blev der også set på selve præmissen for diskussionen af dem:

Vores problem med antikhistorie er også, at den er glorificeret og ses som særligere og finere end andre kulturperioder – og dét skal vi gøre op med, bemærkede Marie Louise Nosch til den problematik, at antikhistorien, som de klassiske studier beskæftiger sig med, oftest møder nogle enormt høje krav til opbyggelighed, som andre studier ikke møder, fordi de ikke har samme image af kulturel ophøjethed. 

Christian A. Thomsen tilføjede, at de forskere, som fx beskæftiger sig med verdenskrigene i det 20. århundrede, jo heller ikke er ”forpligtet” til at synes, at det, der skete i den tid, var efterlevelsesværdigt. Eller, som Marianne Pade formulerede det:  

Argumentet med, at klassiske studier bedrives af gamle hvide mænd, det er jo ikke enestående for de klassiske studier. 

Antikken skal ikke bare ”annulleres” 

På trods af kritikken af de klassiske studier kunne aftenens moderator journalist Adam Holm ved håndsoprækning fra publikum dog konstatere, at ingen af de tilstedeværende havde et decideret ønske om, at klassiske studier helt bliver nedlagt. Og hvorfor ikke?

Hvis vi mister den helt, arven fra antikken, så mister vi også en stor del af os selv. [Uden den, red.] ville vi være uforstående over for en stor del af vores kunst, litteratur og meget mere, forklarede Marianne Pade.

Hele paneldebatten blev optaget og kan ses på Selskabets YouTube-kanal ved at klikke her.



Golden Days er en historisk festival, der afholdes i København hvert år i september. Klik her for at læse mere om Golden Days og for at se det fulde program for festivalen.