Hvordan fremmer vi kønsdiversitet i forskning? Videnskabsår22 og Videnskabernes Selskab inviterede til debat om mulige løsninger på udfordringen.

Af: Rikke Reinholdt Petersen

De fleste kan være med på, at kønsdiversitet i forskning er både gavnligt og nødvendigt. De delte meninger opstår som regel først, når diskussionen falder på, hvordan vi skal forbedre kønsdiversitetens vilkår. Hvad virker, hvad fungerer ikke, og hvad kan i virkeligheden ende som bjørnetjenester? Og ikke mindst: Hvornår er vi i mål? Problematikken blev holdt op, vendt og drejet, da Videnskabsår22 og Videnskabernes Selskab tirsdag eftermiddag dannede rammerne for et arrangement om kønsdiversitet i dansk forskning.

På længere – og på lang sigt

Ifølge Jeppe Wohlert, programleder for forskning og innovation i Tænketanken DEA, viser de seneste undersøgelser, at manglen på diversitet i særlig grad sætter ind på de højere karrietrin. Mens andelen af kvindelige ph.d.’er nærmer sig 50 %, er der fortsat stor variation på tværs af fagområder og ikke mindst karrieretrin:

– Hvis man følger den kurve, der er for professorer, så skal vi flere årtier frem, før vi ligger lige i forhold til køn, understreger han.
– Og så er der i øvrigt længere mellem kvinder i topforskerstillingerne – de stillinger, der ofte trækker de helt store bevillinger hjem.

Derudover peger tallene ifølge Jeppe Wohlert på, at kvinder generelt er længere tid om at avancere i deres karrierer end mænd – fx pga. mere undervisnings- og administrativt arbejde. Samtidig er kvinder også mere tilbøjelige til helt at afslutte deres karrieforløb undervejs.

Det til trods er der alligevel en stigning i kvinder på adjunkt-, lektor- og professorniveau. Det viser en måling baseret på tal fra 2008-2018. Så der er altså fremskridt at finde. Men det går langsomt.

Er øremærkning af midler en bjørnetjeneste?

Flere fonde har allerede igangsat tiltag for at imødekomme ønsket om større kønsdiversitet, for eksempel ved at øge anonymisering og standardisering af de ansøgningsprocesser, som forskerne skal igennem for at søge midler til deres arbejde.

Ifølge panelist Thomas Bjørnholm, professor og forskningsdirektør i Villum Fonden, er dialogen med universiteterne også en afgørende brik i puslespillet. Derfor har fx Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden nedsat forskellige programmer med særligt fokus på, at universiteterne får de rette midler og værktøjer til at rekruttere forskere uden at gå på kompromis med kønsdiversiteten.

En anden strategi – og nok den, der delte vandene mest under debatten – er øremærkningen af forskningsmidler.

– Opslag rettet udelukkende til kvindelige forskere kan have både fordele og ulemper, påpeger panelist Lone Gram, professor og bestyrelsesmedlem i Danmarks Frie Forskningsfond.
– På den ene side opgraderer de en underrepræsenteret gruppe og kan potentielt øge mobilisering og opfordring til ansøgning. På den anden side kan forskningsmidler øremærket til kvinder også få en karakter af noget demotiverende. Som forsker frygter man måske, at det sender et signal om, at man snarere har fået pengene, fordi man er kvinde, end fordi, man er kompetent.

Som forsker er det noget, panelist Lene Oddershede sagtens kan spejle sig i:

– Personligt ville jeg til enhver tid foretrække at få en bevilling, fordi jeg var den bedste. Ikke fordi, den var øremærket til mig, bemærker hun.



Svært at fastlægge mållinjen

Alene det at definere et endemål for en indsats på området viste sig at være svært. Mens nogle panelister mente, at en kønsmæssig ligestilling kan gøres op rent procentuelt med 50-50, anskuede andre det fra en anden vinkel:

– Når der ikke længere falder bemærkninger i tråd med, at man hellere vil gives stillinger, priser, bevillinger, fordi man er den bedste og ikke fordi, det er øremærket bestemte – så begynder det at ligne noget, siger Eva Sophia Myers, efterfulgt af Lene Oddershede:

– Jeg vil personligt være tilfreds, når procentdelen inden for et område matcher procentdelen på optaget [på universiteterne, red.]. Hvis vi kan beholde den samme talentmasse hele vejen, så synes jeg egentlig, at vi har gjort det godt,” afslutter hun.

Og udover de forskellige holdninger til, hvor målstregen ligger, kunne panelisterne også føje nogle kritiske overvejelser af selve debattens fokus til diskussionen:

– Fokus på kønsmæssig diversitet alene kan jo også komme til at overskygge fokus på andre former for diversitet, som fx inden for nationalitet, socioøkonomisk baggrund og kulturer, bemærker Jeppe Wohlert og fortsætter:
– Der er i virkeligheden ikke nogen hurtige eller one-size-fits-all-løsninger til at understøtte diversitet. Men der er behov for en flerartet og langvarig indsats. Og ikke mindst et forpligtende forum for diskussionen, siger han.

Og mens, vi lægger stenene til den vej, der fører dertil, så er der ifølge panelist Thomas Bjørnholm også noget andet, vi ikke må glemme, fremgangen taget i betragtning:

– Det, vi nu skal snakke mere om, er, hvorfor det så er så godt, når det rent faktisk går bedre – så alle aktører fortsat har tålmodigheden til at fortsætte med at arbejde for sagen, slutter han.


Se hele programmet for Videnskabsåret22 og Videnskabernes Selskabs debatarrangement Kønsdiversitet i forskning – hvad virker, og hvad virker ikke? Best practice og erfaringsudveksling nedenfor.


Kønsdiversitet i forskning – hvad virker, og hvad virker ikke?

Best practice og erfaringsudveksling

Mandag den 21. november 2022

kl. 15.00 – 17.30

PROGRAM

Moderator: Louise Drivsholm

Velkomst ved direktør for Videnskabsår22, professor Anja C. Andersen og vicepræsident for Videnskabernes Selskab, professor Susanne Ditlevsen.

Status – Ligestilling i forskning og forskningsfinansiering

Jeppe Wohlert, programleder for forskning og innovation fra tænketanken DEA præsenterer indsigter og hovedbudskaber i forhold til køn og forskning med udgangspunkt i DEA’s rapport fra 2021 Diversitet i forskning og forskningsfinansiering – en kortlægning af litteraturen om diversitet fsva. køn, alder, karrieretrin, nationalitet og fagområde.

Universiteterne og Danmarks Frie Forskningsfond– tiltag og erfaringer

Professor Lone Gram, bestyrelsesmedlem i Danmarks Frie Forskningsfond og Eva Sophia Myers, leder af Gender Equality Team på Syddansk Universitet præsenterer og reflekterer over indsatser for at fremme kønsdiversitet på universiteter og i finansiering. 

Novo Nordisk Fonden og VILLUM FONDEN – tiltag og erfaringer
Professor og forskningsdirektør fra Villum Fonden Thomas Bjørnholm og professor og Senior Vice President, Natural & Technical Sciences fra Novo Nordisk Fonden Lene Oddershede præsenterer fondenes tiltag og erfaringer med at fremme kønsdiversitet.

Debat og spørgsmål