Efter godt 14 måneder i corona-rutsjebanen med dens hårnålesving har Uddannelses- og Forskningsministeriet hædret hele nationens corona-ekspert, Lone Simonsen, med Forskningskommunikationsprisen 2021 for hendes utrættelige indsats. Vi tog en snak med hende om, hvordan det føles at komme hjem fra en lang karriere i udlandet og lande midt i spændingsfeltet mellem presse, befolkning, sundhedsmyndigheder og en virus, der har haft sin helt egen dagsorden.

Af: Rikke Reinholdt 

Siden COVID-19 meldte sin ankomst i foråret sidste år, har professor ved Roskilde Universitet og epidemiolog Lone Simonsen ikke haft tid til ret meget andet end at arbejde. Med sin ekspertviden i pandemier og deres udvikling er det nemlig i høj grad hende, som hele Danmark har kigget til, hver gang en ny udfordring i corona-forløbet har vist sit ansigt. Som resultat er Lones eget ansigt blevet kendt under tilnavnet ”Corona-Lone”, der lægger slet skjult på den rådgivende rolle, hun har haft – og fortsat har – i medierne. Og nu er hendes store indsats altså blevet belønnet med Uddannelses- og Forskningsministeriets Forskningskommunikationspris for 2021, som gives til en person med ”en skarp sans for levende og præcis formidling og evnen til at skabe bred interesse for et forskningsfelt”*. Og dét er stort for Lone Simonsen, der først i 2014 vendte tilbage til det danske forskningslandskab efter mange år i udlandet:

- Jeg er bare så glad for at modtage den [Forskningskommunikationsprisen, red.]. For mig er det ekstrastort, tror jeg, fordi jeg er udenlandsdansker – hele min karriere har jeg jo været i USA. Det føles virkelig som om, at nu er jeg alligevel kommet hjem på den fede måde, siger hun smilende og fortsætter:

- Det at få sådan et navn som ”Corona-Lone” – jeg synes virkelig, det er hyggeligt. Jeg er beæret og føler i dén grad, at jeg er blevet godt modtaget – både som ekspert, men også som person.

Faktisk havde Lone Simonsen egentlig slet ikke regnet med, at der ville være nogen, der lagde mærke til, at hun var vendt tilbage. For bare i 2014 så man, ifølge Lone, helt anderledes på hendes forskningsfelt:

– Herregud, dengang var det faktisk helt svært at få midler til at forske i pandemier. Det virkede sådan helt, ”hvorfor gider hun overhovedet sidde og studere de der gamle sygdomme?” mindes hun og fortsætter:

– Men nu har det selvfølgelig fået en helt anden karakter.

Fuld fart på og 16-timers arbejdsdage

Men på trods af den overvældende modtagelse i hjemlandet og den øgede fokus på sit forskningsfelts relevans har COVID-19 langt fra været en dans på roser. Faktisk har det, ifølge Lone Simonsen, mest af alt mindet om en meget lang løbetur:

– Jeg føler egentlig, at jeg gik i gang med et sprint. Og så, et eller andet sted i processen, opdagede jeg, at hov, det her, det var vist nærmere et maraton. Så på den måde var jeg kommet lidt hårdt fra start, fortæller hun og forklarer, at hun senere i forløbet har været nødt til at lægge nogle begrænsninger på sin tid for ikke at køre helt fast i det.

– Jeg har gjort mit job med glæde, og jeg har følt et enormt stort ansvar. Og derfor har jeg arbejdet meget, meget hårdt. Især i starten, hvor det var endnu sværere at begrænse det. Jeg var oppe på 16-timers arbejdsdage, fortæller hun.

Foruden et ihærdigt forskningsarbejde og den konstante formidling af de seneste opdagelser og resultater er Lone Simonsens seneste år også gået med at medvirke i tv-udsendelser, i podcasts og med at holde en masse foredrag og forelæsninger – for bare at nævne noget af det, hun har lavet.

COVID-19 er et maraton, SARS var et sprint

Men selvom COVID-19 for Lone Simonsen har været en hård brand at slukke – en brand, vi endnu ikke har helt under kontrol – er der alligevel andre situationer, der har bekymret hende mere end den nuværende:  

– Jeg må sige, at det mest skræmmende, jeg har været med til, var udbruddet af SARS i 2003 – den første gang, vi havde en dødelig coronavirus på hånden. Den brød først ud i Asien og spredte sig så til Nordamerika, men allerede det samme år blev den kontrolleret og forsvandt fra jordens overflade igen. Og dér tørrede vi godt nok sveden af panden, os der havde haft med den at gøre. For mens dødeligheden ved COVID-19 ligger på omkring 0,5 % blandt de smittede, lå den ved SARS på hele 10 %, forklarer hun og tilføjer, at erfaringen med SARS har gjort det nemmere for hende at forstå mønstret bag COVID-19.

I 2003, da SARS først brød ud, var der ligeledes lange arbejdsdage på op mod 18 timer og sågar en periode på tre uger i februar på WHO i Geneva, hvor Lone Simonsen selv husker det som om, at hun nærmest ikke fik noget søvn overhovedet.

Det handler om fremtiden

Alt det hårde arbejde har dog lønnet sig i sidste ende. For selvom Lone Simonsen sætter stor pris på anerkendelsen, herunder tildelingen af Forskningskommunikationsprisen, kan der næppe være tvivl om, hvad der for hende er det allervigtigste – nemlig, at vi kommer så godt som muligt igennem hele pandemiforløbet:

– Der har selvfølgelig været mange diskussioner af, hvordan man har håndteret tingene, men hvis man lige tager et skridt tilbage og ser på effekten af det hele, så synes jeg, at man er nødt til at sige, at det her, det er indtil videre gået rigtigt godt i Danmark, fastslår hun og fortsætter:

– Fra en sundhedsvinkel – i forhold til, hvor mange, der er blevet syge og er døde af det – så har vi klaret os til A+. Når vi ser på serologistudierne i Danmark, viser de, at måske 8-10 % af danskerne har haft infektionen. Det er et meget, meget lavere tal end i andre lande, der har oplevet en markant større smittespredning og en betydelig overdødelighed, slutter hun.

Hun runder derefter af ved at rose den danske befolkning for at have været hurtig til at reagere og tage myndighedernes anbefalinger seriøst – noget, der også har betydet, at Danmark, ifølge Lone Simonsen, i udlandet opfattes som et land, der har klaret det rigtig godt.  

Mens vi venter på, at befolkningen er færdigvaccineret, og at den værste del af COVID-19-fortællingen forhåbentligt er ovre, fortsætter Corona-Lone ufortrødent og i højt tempo. Netop nu er Lone Simonsen bl.a. travlt beskæftiget med opstarten af det nye forskningscenter PandemiX på RUC, som hun leder. Sammen med forskere på Niels Bohr Instituttet og DTU laver de grundforskning i pandemier og pandemi-respons, som vil gardere befolkning og samfund ikke bare mod COVID-19, men også mod fremtidige pandemier.

Klik her for at læse mere om tildelingen af Forskningskommunikationsprisen 2021 til Lone Simonsen.

Se eller gense samtaleforedrag om coronapandemien mellem professor Lone Simonsen og professor Kristian Cedervall Lauta ved Forskningens Døgn i Videnskabernes Selskab den 28. april ved at klikke her.