Michael Bang Petersen - modtager af Forskningskommunikationsprisen 2022 - kommer med sine tre bedste råd om forskningsformidling 


Medierne kræver korte, klare svar af forskere, når de stiller op til interview. Men hvordan koger man mange års arbejde og store bunker detaljeret viden ind til nogle få, enkle budskaber – uden at gå for meget på kompromis med sin faglighed?

Det har professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet haft rig mulighed for at øve sig i. De seneste to år har han i perioder næsten dagligt opdateret os alle sammen om befolkningens opbakning til myndighedernes tiltag mod corona gennem utallige interviews i stort set alle landets medier.

Nu hædres Michael Bang Petersen for sin folkeoplysning med Forskningskommunikationsprisen 2022. Prisen uddeles af Uddannelses- og Forskningsminister Jesper Petersen og kommer kort tid efter, at den århusianske professor også blev hædret af Dronningen med Dannebrogordenens Ridderkors.

Så hvad har den erfarne og prisvindende professor, der også er medlem af Videnskabernes Selskab, lært om formidling – og hvad er hans råd til andre forskere, der gerne vil tale kort og klart uden at gøre vold på den faglige viden?

Formidlingsakademiet – et større kursusprogram under Videnskabernes Selskab, hvor forskere trænes i at kommunikere deres viden til den brede befolkning – har bedt Michael Bang Petersen komme med sine tre bedste formidlings-råd. Det handler generelt om at forberede sig og være bevidst om, hvad man gør, fortæller han:
 

1. Fortæl journalisterne, hvad de skal spørge om.

»Ofte svarer forskere blot på det, de bliver spurgt om. Men man skal erkende, at man ikke blot er ekspert på sin egen forskning, men også på, hvad de relevante vinkler er. Derfor må man må tage styringen i den konkrete interviewsituation. På den måde hjælper man journalisten med at lave den bedst mulige historie.«

»Det betyder grundlæggende, at man ikke bare skal svare på det, man bliver spurgt om, men også svare på det, man burde blive spurgt om – så længe man selvfølgelig holder sig inden for interviewets præmisser.«
 

2. Bliv ved med at tænke videnskabeligt, når du formidler.

»Når jeg bliver interviewet, sørger jeg altid for at kunne referere tilbage til noget data eller anden konkret viden. Man kan sige, at jeg tænker i henvisninger: ”Der er nogle studier, der viser det her…”«

»Det er vigtigt af to grunde: For det første en sikkerhed for dig selv for, at du har rygdækning, hvis du bliver spurgt ind til det bagefter. For det andet forpligter det dig til at holde dig på det faglige spor.«
 

3. Anerkend usikkerheden.

»Mange er nervøse for, at de undergraver deres egen autoritet, hvis de fortæller om de usikkerheder og ubekendte forhold, der jo er ved det meste forskning. De er bange for, at tilhørerne tænker: ”nåh, det ved han eller hun ikke”. Men det skal man ikke være. Faktisk viser noget kommunikationsforskning, at det er lige omvendt: Hvis man er åben og ærlig om alt det, man ikke ved, så øger det troværdigheden.«

»Man skal selvfølgelig ikke bare slå ud med armene og sige ”Det ved jeg ikke”. Man skal pege på, hvad usikkerheden mere præcis består i, hvor stor den er osv. Det kan folk godt forholde sig til.«
 

Formidlingsakademiet takker Michael Bang Petersen for de tre gode råd. Hvis du selv er forsker, og ønsker at øve dig i at formidle på mange forskellige platforme, så starter der nye hold til efteråret 22.

Opslag om optagelseskriterier og ansøgningsfrister til det gratis tilbud fra Videnskabernes Selskab kommer her på siden i starten af maj.