For 21. gang siden 2011 havde Videnskabernes Selskab i samarbejde med Novo Nordisk Fonden sikret danskerne besøg af international forsknings-superstar

Af: Kristoffer Frøkjær

Manden på gulvet i det store halvcirkelformede auditorium i Mærsk Tårnet på Panum synede ikke stor på afstand. Men både hans meritter og videnskabelige udsyn bjergtog publikum i et foredrag, der var fokuseret på at skitsere løsninger på tidens måske største problem: Hvordan løser vi klimakrisen?

Efter en varm velkomst fra såvel generalsekretær i Videnskabernes Selskab Thomas Sinkjær som tidligere præsident Mogens Høgh Jensen, kastede den tidligere energiminister for Obama-regeringen og nuværende professor på Stanford University sig over et af de største problemer i klimakrisen: energiforbruget.

–  Vind og sol er de billigste energiformer i dag, billigere end olie, men for, at det skal kunne bruges og dække vores forbrug i fremtiden, kræver det stor batterikraft og en reduktion på 90 % af batteriprisen, fortalte Steven Chu.

Heldigvis har vi, ifølge Chu, de videnskabelige muligheder for at skabe bedre og billigere batterier, de er sågar på vej, ligesom han ser store muligheder i biobrændstoffer som ætanol og planteolie.

Men energi løser ikke hele problemet.

Den 4. landbrugsrevolution

For godt 9500 år siden blev klimaet mere stabilt. Det betød, at menneskene på store dele af jorden pludselig kunne bosætte sig fast et sted og dyrke jorden. Dermed skete en stor vækst i antallet af mennesker på jorden.

Den 2. landbrugsrevolution kom i 1700-tallet og var af mere politisk karakter. Nu kunne man begynde at eje jorden. Dermed skabte landbruget basis for, at man op gennem 1800-tallet så en enorm befolkningsforøgelse. Så stor, at den skabte pres på landbruget, der havde svært ved at følge med i sin produktion af fødevarer. Især gødning var i midten af 1800-tallet et problem. Salpeter, der var nødvendig for, at planterne kunne gro, blev importeret som guano fra Sydamerika. Men forskerne kunne forudse, at det ville blive en begrænsende faktor i fremtiden. Til alt held blev en kunstig metode til at fremstille salpeter opfundet, og dermed kom den 3. revolution i landbruget, der på ny dannede grundlag for fortsat vækst i befolkningerne.

I dag er jordens befolkning på ca. 8 milliarder mennesker. Og nu står vi endnu engang et sted, hvor vi har brug for videnskaben til at lave en landbrugsrevolution:

– Der er 4 områder, vi skal sætte ind på, forklarer Chu. For det første bliver vi nødt til at øge vores landbrugsudbytte uden brug af fossilbaseret gødning og pesticider. For det andet skal vi sikre, at jorden får tilført den mængde kulstof, vi tager fra den i form af udbytte.

Det tredje indsatspunkt er at skabe substitutter for mælk og kød.

– Og dette arbejde er allerede i gang, nævner han.

Sluttelig peger han på, at vi skal skabe planter, der er langt mere tørkeresistente end i dag.

– Her i Europa er I lidt mere forsigtige med genmodificerede planter end andre steder i verden. Men fx i Bangladesh planter mere end 20.000 landmænd hvert år en aubergineplante, der har fået implanteret et bakterielt gen, så de insekter, der ellers spiser store dele af udbyttet, ikke længere kan lide den. Det giver et langt større udbytte, og det er nok den retning, fremtiden peger, slutter Chu.

Foredraget endte i store klapsalver og reception i forhallen.


Nobel Laureate Lectures finansieres af Novo Nordisk Fonden. Klik her for at læse mere om arrangementet den 19. september 2022.
OBS: Forelæsningen kan streames fra Videnskabernes Selskabs YouTube-kanal ca. en uge efter afholdelse.