Klart sollys, der lover forår lige om hjørnet, flimrer ind ad de høje vinduer i den smukke mødesal. Det tegner lysfingre op langs marmorvæggene, og får tallene på det slide, der vises på lærredet, til at stå i skarp kontrast.

Tallene fortæller om krigen. Dens tabstal, antallet af ødelagte hospitaler og beboelseshuse. Tal på forsvundne, tilskadekomne og omkomne børn. Ved siden af Selskabets præsident Marie louise Nosch står den ukrainske ambassadørfrue Kristina Vydoinyk, tydeligt berørt, mens hun meddeler de skrækkelige tal for forsamlingen, i dag primært kvinder.

- Mere end 8 millioner ukrainere har forladt deres land på grund af krigen, og de fleste af dem er kvinder og børn. Mange af jer er her i dag, siger Kristina Vydoinyk.

Ud over flygtede ukrainske kvinder sidder også danske forskere i salen. Blandt mange af de flygtede kvinder er nemlig forskere, som i øjeblikket bor og arbejder i Danmark og finder plads i danske forskningsmiljøer. De er kommet i dag i anledning af kvindernes internationale kampdag for både at skabe netværk og finde fælles støtte.

En fælles mission

Videnskabernes Selskab og Kristina Vydoinyk er på en fælles mission for at sikre bedre vilkår for de flygtende kvinder.

Ambassadørfruen stiftede i oktober 2022 den københavnske afdeling af Women for Ukraine. Women for Ukraine er en nonprofitorganisation og er oprindelig etableret af Ukraines førstedame Olena Selenska med det formål at forene alle kvinder internationalt.

Siden krigens begyndelse har det videnskabelige samfund i Danmark ligeledes forsøgt at slutte ring om og støtte de flygtende ukrainske forskere. Private fonde og forskningsinstitutioner har – ligesom Videnskabernes Selskab – samarbejdet om at yde hjælp, starte mentornetværk og forsøge at sikre ukrainske forskeres mulighed for at fortsætte deres forskning i Danmark, mens krigen varer.

I sommeren 2022 identificerede Videnskabernes Selskab sammen med internationale samarbejdspartnere som ALLEA og andre videnskabelige akademier 10 punkter, der kan hjælpe den ukrainske forskningsverden. Et af dem handler om at skabe bedre netværk for flygtede ukrainske forskere, som det sker i dag.

Når krigen er slut

På et bagtæppe, hvor laboratorier og andre forskningsfaciliteter systematisk er blevet bombet, mange steder står uden strøm, varme og vand, og studiemiljøerne er væk, kan en fremtid med fred og levende forskningsmiljøer synes langt væk. Men det er vigtigt at huske kvindernes væsentlige rolle, når den tid kommer, slår præsident Marie Louise Nosch fast:

- Når krigen er slut, vil de kvindelige forskere rejse tilbage. Jeg tror, de vil revolutionere videnskab i Ukraine. De kommer tilbage med et internationalt netværk, nye samarbejdspartnere og viden om, hvordan research sker andre steder i verden. De vil berige og styrke deres arbejdsmiljøer, og de vil stille spørgsmål til institutionerne og de ældre generationer af professorer, der stadig primært er mænd.

Til klapsalver fra salen træder en ukrainsk forsker op foran forsamlingen. Det er Alina Korobeinyk fra Aahus Institute of Advanced Studies (AIAS); hun har en ph.d. i materialevidenskab. Hun var med til et tidligere arrangement i Videnskabernes Selskab i efteråret 2022 med det mål at skabe bedre netværk. Og hun vil gerne udtrykke en tak fra de ukrainske forskere til præsidenten af Videnskabernes Selskab, hvis egen forskerkarriere har fokus på fortidens tekstiler:

- Vi ved jo, at du forsker i tekstiler, og derfor vil jeg gerne overrække dig denne klædning fra Ukraine som tak for jeres store hjælp og indsats for ukrainske forskere i Danmark, siger hun.

Kjolen er en traditionel klædning, som er mere end 70 år gammel.

Men det er ikke dagens eneste reference til stof. Allerede da deltagerne kom op ad den store trappe i forhallen, bad Marie Louise Nosch dem trække et lille stykke stof fra en kasse med stofstykker i forskellige mønstre.

- Når vi efter dagens oplæg i fællesskab drikker en kop kaffe eller te, så gælder det om at finde en med samme stofmønster og finde ud af mere om vedkommende, forklarede hun til velkomst.

Men inden kaffe og mingling er det tid til dagens sidste oplæg fra rektor på Roskilde Universitet Hanne Leth Andersen.

RUC's rektor giver tal og nuancer

For dagen har også strejf af kampdag. Derfor opridser Hanne Leth Andersen et billede af dansk forskning, hvor der stadig er en ”leaky pipeline”, hvor kvinder er mindre repræsenteret jo højere i forskningshierarkiet, man når. I Danmark er næsten halvdelen af landets ph.d.’er kvinder, mens det samme kun gælder for 23 % af professorerne. Undervejs i karriereforløbet forsvinder flere kvinder end mænd ud af forskningen, og dermed taber vi både ressource og talent.

- Tro det eller ej, men jeg er kun den 3. kvindelige rektor for et dansk universitet gennem tiden. Så der er stadig noget at kæmpe for på trods af, det går den rigtige vej, slår hun fast.

Og vi kan godt lade os inspirere af ukrainsk forskning, hvor 45 % af alle forskere i Ukraine er kvinder – det tilsvarende tal i Danmark er 33 %.

Til klapsalver fra et rum, der – på trods af den ulykkelige baggrund – summer af fællesskab, trækker kvinderne mod kaffe, kager og netværk. For at finde andre med samme stof.