Niels Bohr var arkitekten bag den verdensberømte atommodel fra 1913. Men hvilke komponenter lå til grund for videnskabsmanden og hans genialitet? Vi har spurgt fysikerens barnebarn Tomas Bohr og oldebarn Emil Bjerrum-Bohr i anledningen af Forskningens Døgn, hvor de to sammen holdt foredrag om den fælles forfader og inspirationskilde i Videnskabernes Selskab.

Af: Rikke Reinholdt Petersen

I år er det præcis 100 år siden, at Niels Bohr blev tildelt Nobelprisen i fysik. Så i Videnskabernes Selskab, hvor han ikke alene var medlem, men i en årrække også præsident, tages der aktiv del i at markere jubilæet. Derfor havde det årlige Forskningens Døgn-arrangement, der løb af stablen i går, Niels Bohr som hovedtema.

Foruden en Niels Bohr-inspireret rundvisning i huset på H.C. Andersens Boulevard var der hele tre Bohr-centrerede foredrag på dagens program. Et af dem blev holdt af Bohrs egne efterkommere, barnebarnet Tomas Bohr og oldebarnet Emil Bjerrum-Bohr, som fortalte om videnskabsmandens betydning for deres eget livssyn og videnskabelige arbejde. Begge er de nemlig fulgt i hans fodspor som forskere – Tomas som professor ved Institut for Fysik på DTU, og Emil som lektor ved Niels Bohr Institutet. Og ifølge dem er Bohrs succes langt fra tilfældig – den bygger tværtimod på helt afgørende karakteregenskaber.

En samlende kraft

”Hans store evne til at samle mennesker og stimulere dem til at yde deres bedste” er en af de kvaliteter, som Tomas Bohr først nævner.

Og her er Emil enig:

”Det er meget vigtigt at anerkende Niels Bohrs bidrag til den måde, vi tænker forskningssamarbejde på. For eksempel ’Københavnerånden’, som var helt essentiel for Bohr personligt og for samarbejdet på Niels Bohr Institutet. I dag er den ånd en kilde til inspiration i mange forskningsmiljøer i hele verden,” forklarer han.

Bohrs interesse i og talent for forskningssamarbejde var da også tydeligt afspejlet i hans virke for Videnskabernes Selskab. Sammen med en lille kreds af andre medlemmer var Niels Bohr nemlig medvirkende til at bane vejen for indvælgelsen af en lang række forskerkolleger i Selskabets medlemskreds. Mange af disse var store internationale navne som Albert Einstein, Max Planck og ikke mindst stedets første kvindelige medlem, Marie Curie, der således blev trukket linjer ud til fra det danske forskningslandskab. Et forskningslandskab, der med folk som Bohr i kontrolrummet hurtigt blev langt mere åbent, levende og præget af konstruktiv udveksling.

Efter Emil Bjerrum-Bohrs mening er det med samarbejdsvilligheden og forståelsen af, ”at det er godt at diskutere med andre”, en af de vigtigste lektioner, Niels Bohr har efterladt os. Og så det, at ”man kan anskue problemer fra mange sider, og at helheden i et problem kan være kompleks”, nævner han.

Cykelmekaniker og ordsmed

Med de enormt abstrakte problemstillinger, Niels Bohr beskæftigede sig med i sin forskning, kommer man nemt til at forestille sig ham som en person, der altid befandt sig på et højere intellektuelt plan. Men ligesom Bohrs eget motto, der lød ”modsætninger er komplementære”, så var han også selv af en mere sammensat karakter.

”Noget, som selv overraskede mig ved Niels Bohr, var hans praktiske talenter, som også var vigtige for hans virke. Han kunne godt lide at skille mekaniske ting ad og reparere dem, og jeg ved, at han blandt andet reparerede sin tante Hanna Adlers trehjulede voksen-cykel, da den var gået i stykker,” fortæller Emil om sin oldefar.

Faktisk er denne mindre kendte forkærlighed for praktik og simplicitet i andre af livets sammenhænge noget af det, Tomas Bohr har ladet sig inspirere af i sin egen forskning. Ifølge Tomas er det at kunne simplificere sin resultater så meget som muligt og samtidig gøre dem så generelle som muligt nemlig en nøgle til god forskning.

Foruden de overraskende praktiske færdigheder tegner der sig i øvrigt et billede af et varmt og hyggeligt familiemenneske, når familien taler om Bohr:

”Et af hans yndlingsudtryk, måske især i forbindelse med os til tider fjollede børnebørn, var, at vi havde fået ”grinepip,’” mindes Tomas, der selv nåede at have glæde af bedstefarens selskab i en god del af sine barndomsår.  

Tomas er, ligesom Niels Bohr var det, medlem af Videnskabernes Selskab. Det samme var Tomas’ far, Aage Bohr, og oldefar, Christian Bohr – altså Niels Bohrs far. Emil Bjerrum-Bohr er tidligere medlem af Det Unge Akademi, som hører under Videnskabernes Selskab.

Se mere om deres foredrag samt resten af programmet for Forskningens Døgn her.