Af: Rikke Reinholdt Petersen

For nylig mødtes repræsentanter fra forskellige landes videnskabelige akademier i Warszawa til en drøftelse af mulighederne for at hjælpe ukrainske forskere. Med var National Academy of Sciences USA, Royal Society i London, det tyske videnskabsakademi Leopoldina, Det Polske Videnskabsakademi, Det Nationale Videnskabsakademi i Ukraine, All European Academies (ALLEA) og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Målet var at lægge stenene til en bæredygtig plan, der kan komme udsatte forskere fra Ukraine til hjælp, ikke kun nu, men også langsigtet. I den plan opstillede man 10 handlingspunkter, som netop er blevet udgivet i det internationale videnskabelige tidsskrift Science. 

”På tværs af akademierne er der stor enighed om, at vi skal finde muligheder for sammen at genbygge et stærkt system for forskning, undervisning og innovation i Ukraine. Men det skal gøres på en måde, så det giver landet og dets befolkning en langsigtet sikkerhed og stabilitet,” siger Marie Louise Nosch, præsident for Videnskabernes Selskab.

Ifølge hende var der, udover den bæredygtige, langtidssikrede strategi, også et andet fokus ved akademiernes møde:

”De mest udsatte er de yngre forskere, de allerfleste kvinder, som ikke har etableret sig i forskningsmiljøet i samme grad som de ældre kolleger. Derfor skal de tilgodeses og prioriteres i vores planlægning,” understreger præsidenten. Hun og generalsekretær Thomas Sinkjær repræsenterede Selskabet ved mødet i Polen.

Akademiernes anbefalinger er baseret på Warszawa-mødets konklusioner og konkretiserer indsatsområderne samt de strategiske tiltag for at hjælpe forskere fra Ukraine. De er i første omgang rettet mod forskningsmiljøer på tværs af landegrænser. Læs de 10 punkter fra handlingsplanen på National Academy of Sciences USA's hjemmeside ved at klikke her, eller klik her for at komme til den fulde artikel i Science. 

For mere om initiativer til at hjælpe udsatte forskere i Ukraine, klik her.