En fondsdonation er ikke længere en kærkommen overraskelse, men kan være afgørende for en forskers karriere. Med penge kommer både magt og ansvar, mener Præsidiet i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Klummen er bragt i Altinget d. 23/3 2021 og skrevet af præsidiet bestående af Henrik Balslev, Bjarne Grønnow, Peter Harder, Marie Louise Nosch, Marianne Pade og Thomas Sinkjær.

Præsidiet, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab

Spørgsmålet om private fondes armslængde og habilitet har vi i Videnskabernes Selskab haft tæt inde på livet i de sidste måneder, efter at Berlingske Tidende lækkede mail-korrespondance mellem Flemming Besenbacher og ledelsen på Aarhus Universitet.

Videnskabernes Selskab og Carlsbergfondet er tæt forbundne, både vedtægtsmæssigt, ved at vi bor i samme hus, og ved det, at Selskabet vælger bestyrelsen for Carlsbergfondet blandt sine medlemmer.

Selvom parterne i den omtalte mail korrespondence undskyldte offentligt og udtalte, at det var en privat mailudveksling, kunne det nemt tolkes som instruks til AU og forsøg på at bremse en undersøgelse af videnskabelig redelighed og under alle omstændigheder indeholdt korrespondancen udtalelser, der absolut ikke hører hjemme i det videnskabelige landskab.

AU-sagen tegner konturerne af en kampplads

Det er i øvrigt tankevækkende, at en artikel, som i medierne er blevet ”solgt” på at ville påvise, at mennesker er klogere end computere, så blev fældet – af en menneskelig regnefejl.

Endnu mere tankevækkende er de voldsomme reaktioner fra forskerne: ord som knægtelse af ytringsfrihed, habilitetsproblemer, utilbørlig indblanding, vennetjenester, magtanvendelse er faret gennem luften.

De private fonde uddeler i dag flere midler end de offentlige forskningsfonde og deres uddelinger skaber karrierer, stillinger, og nye forskningsområder. 

De tider er forbi, hvor en donation fra en privat fond var en kærkommen overraskelse og et lille supplement til driften eller en mulighed for en studierejse.

De private fonde uddeler i dag flere midler end de offentlige forskningsfonde og deres uddelinger skaber karrierer, stillinger, og nye forskningsområder. En forskers evne til at tiltrække fondsmidler kan være afgørende for karrieren.

Samtidigt ser det ud til, at forskningsområder, der ikke tiltrækker midler udefra, nedprioriteres.

Så sagen rejst i Berlingske og den efterfølgende debat tegner konturerne af en kampplads hvor der kæmpes om, hvem der bestemmer over videnskaben.

Den har vist, at forskere står kampklar, når det gælder om at forsvare den kritiske videnskabelige dialog. I debatten synes der opstillet et modsætningsforhold mellem den venlige kollegiale atmosfære og en kritisk videnskabelig debat.

Sådan ser vi det ikke.

Det er universiteternes ledelsers opgave at sikre begge dele og en kultur af åbenhed, hvor man naturligt deler resultater, data, og lærer af fejl.

Horizon Europes store satsning på Open Science vil kræve, at vi deler data, algoritmer, metoder og resultater i endnu højere grad end vi er vant til.

Fondene har store frihedsgrader til at udvirke dette ved at afprøve nye procedurer og virkemidler, og der vil være brug for at tænke nyt om, hvordan man strategisk kan støtte både konkurrence og åbenhed, så det resulterer i fremragende forskning.

Fondene sikre topplacering af dansk forskning

Det fortælles, at da Det Frie Forskningsråd i 2014 blev evalueret af et internationalt panel, besøgte panelet universiteter, forskningscentre og forskningsråd, men uden at kunne sætte fingeren på, hvorfor Danmark klarede sig så godt i international forskning?

Snakken gik over middagen under panelets besøg i Danmark. Hvordan kunne den flotte topplacering forklares, i et land med begrænset international rekruttering, middel investering i forskning og underfinansierede universiteter?

På panelets sidste dag i Danmark fandt de en forklaring: de velhavende private danske fonde.

I 2014 udgjorde fondenes forskningsinvesteringer på de danske universiteter kun cirka syv procent af universiteternes samlede FoU-midler, så det var næppe hele forklaringen, men fondenes betydning for dansk forskning er kun øget siden.
Kan de private fonde også understøtte den kritiske, kollegiale videnskabelige dialog?

Med mange penge, kommer meget magt – og også meget ansvar.

I lyset af fondenes betydende rolle for dansk forskning er det derfor glædeligt at se, hvordan flere af de store private fonde har strategier og tydelige retningslinjer for habilitet og armslængde, for eksempel ved at anvende ekstern fagfællebedømmelse.

Det er vores håb, at mange flere fonde, der støtter forskningen, vil følge trop og dermed understøtte den kritiske, kollegiale videnskabelige dialog.