Tidligere arrangementer

På denne side kan du gå tilbage i tiden og se eller gense tidligere foredrag.

19. sep 2022

Henrik Vigh

Krise, krig og kokain: etnografiske indblik i de globale strømningers skyggeside

Denne forelæsning stiller skarpt på nogle af de mindre kendte dynamikker ved den globale (u)orden. Med udgangspunkt i langvarigt feltarbejde med tidligere militsfolk i Guinea-Bissau belyser den, hvordan samfundsmæssig krise er blevet en kronisk normaltilstand i landet, og hvilke konsekvenser det har haft for dets befolkning både lokalt og globalt. Guinea-Bissaus historie er i dette perspektiv særlig interessant. Landet er gået fra at være en udpint portugisisk koloni til en marxistisk diktaturstat, en langvarig konflikt-zone, en såkaldt narkostat og et fattigt emigrantland. Det er en udvikling, der på interessant vis belyser, hvordan verden hænger sammen på ofte uforudsete måder, og hvordan et områdes samfundsmæssige problemer både skabes af og påvirker verden omkring det. Ved at bevæge sig fra den specifikke etnografi til de mere generelle globale dynamikker giver forelæsningen derved et indblik i den politiske samskrøbelighed, der præger vores nutid.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H. C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

19. sep 2022

Steven Chu

Climate Change and innovative paths to a sustainable future

Denne forelæsning er nr. 21 i rækken af Royal Academy Nobel Laureate Lectures som Videnskabernes Selskab afholder i samarbejde med Novo Nordisk Fonden. 

  • Sted:

    Einar Lundsgaard auditoriet, Panum, Mærks tårnet
    Blegdamsvej 3B
    2200  København N

Læs mere

5. sep 2022

Leif Katsuo Oxenløwe

Er digitalisering et gode eller en belastning for klimaet - og hvordan lys viser vejen mod energieffektive kommunikationsteknologier

Internettet bruger i dag næsten 10% af al produceret elektricitet og regnes for at stå for ca. 2% af den menneskeskabte CO2-udledning. Samtidig er der de sidste 10 år sket en afmatning i udvikling af kommunikationsteknologier, der skaber en bekymring for, at internettets energiforbrug vil eksplodere de kommende år. Det til trods er der store forventninger til, at internettet kan bidrage til at reducere den menneskeskabte klimapåvirkning, og endda betragteligt. Hvordan hænger det sammen? Dette foredrag vil beskrive, hvordan øget digitalisering kan hjælpe i klimakampen, og hvordan lys er en nøgle til udvikling af energieffektive kommunikationsteknologier. Hver dag sendes der næsten en billiard (10^15) korte informations-bærende lysglimt rundt på kloden. Dette lys skabes af millioner af lasere, men grundforskningscentret SPOC (Silicon Photonics for Optical Communications) har netop vist, at en enkelt særlig lyskilde kan bære hele internettets datatrafik.


  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H. C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

30. jun 2022

Frank Wilczek

QCD: The Power and the Glory

Nobelprismodtager Frank Wilczek fortalte om den kraftigste kraft i naturen – den stærke kernekraft.

  • Sted:

    NIELS K. JERNE AUDITORIET, PANUM, MÆRSK TÅRNET
    BLEGDAMSVEJ 3B
    2200  KØBENHAVN N

Læs mere

17. jun 2022

Videnskaben på hovedet: Mikroplast, vacciner og minedrift

Tre forskere fortæller hver en historie, hvor videnskaben udfordrer vores vanetænkning. Mød læge Ane Fisker, geolog Kristoffer Szilas og økotoksikolog Nanna Hartmann. Moderator: Peter Hyldgård.

  • Sted:

    Folkemødet
    N12 - Carlsbergfamilien
    3770  Allinge

Læs mere

16. jun 2022

Tre skarpe fra Videnskabernes Selskab om klimafremtiden

Videnskabernes Selskab har inviteret biolog Carsten Rahbek, jurist Kristian Cedervall Lauta og ingeniør Frede Blaaberg til at give deres bud på, hvordan vores fremtid med klimaforandringer kommer til at se ud. Satiregruppen MAGT optræder med en sang. Moderator: Peter Hyldgård.

  • Sted:

    Folkemødet
    N12 - Carlsbergfamilien
    3770  Allinge

Læs mere

10. jun 2022

Michael Tomasello

Origins of Human Cooperation

Michael Tomasello fortalte om, hvorfor vi mennesker samarbejder og hvor denne samarbejdsevne stammer fra.

  • Sted:

    Dronningesalen, Den sorte Diamant, Det Kongelige Bibliotek
    Søren Kierkegaards Plads 1
    1221  København

Læs mere

8. jun 2022

The Quantum Future

Quantum information and computation has the potential to revolutionize our information-based society. In recent years, there has been an enormous growth in the field of research both internationally and in Denmark. Everybody wants to reap the benefit of the quantum future and states, foundations, universities, and private companies spend huge amounts of money on developing quantum technologies.

The newly established Committee for Quantum Information and Quantum Computing invites you to an afternoon of talks and panel debates on quantum information science. The event will give you an insight into the field of research, the historical background as well as a status of current research.

We will also discuss how quantum information technology will change our society in the future.

After the event, the Royal Danish Academy invites you to a reception.


  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H. C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

23. maj 2022

Jesper Hattel

Digitale tvillinger – fra hype til anvendelse på virkelige problemer

Samfundet gennemgår i disse år en voldsom forandring pga. den omsiggribende digitalisering. Vi kender f.eks. alle til, hvordan vores liv er blevet fuldstændig ændret pga. sociale medier. En lige så kraftig ændring af den måde, vi fremstiller ting på i industrien, er i fuld gang, men den er ikke nær så synlig i den almene offentlighed. Dette betegnes ofte den ”4. industrielle revolution” eller kort Industri 4.0, og en vigtig del af denne transformation er det, vi kalder ”digitale tvillinger”, hvor vi vha. målinger og avancerede matematiske modeller, der beskriver den underliggende fysik, kan gå ind og lave en digital repræsentation af et produkt og dets fremstillingsproces. Disse digitale tvillinger kan, alt afhængig af formålet, være meget komplekse eller relativt simple og gå fra nanometerskala op til meterskala. I foredraget vil vi vise forskellige eksempler fra avancerede 3D printprocesser i metal og plastic til mere traditionelt fremstillede emner fra bil- og vindmølleindustrien.


  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

9. maj 2022

Kai Finster

At studere overfladeprocesser og deres betydning for liv på Mars hjemme i Aarhus

NASA har planer om at sende de første mennesker til Mars indenfor en 20-års periode. I første omgang videnskabsfolk til at udforske Mars. Elon Musk tænker meget større tanker og fantaserer om storbyer på Mars. På Aarhus Universitet undersøger vi de udfordringer, bakterier møder, når de udsættes for forhold, som forefindes på Mars’ overflade. Vi er særlig interesseret i vind-erosion og studerer, hvad der sker med sandkornene, når de støder sammen og oplades. Jeg vil bruge foredraget til at fortælle om de forhold, der hersker på Mars’ overflade og hvad vi kan lære af undersøgelser, hvor vi erstatter astronauter med bakterier. Jeg vil også komme ind på‚ at forskning i at forstå processernes betydning for liv på Mars kan frembringe viden‚ som kan bruges til at fjerne drivhusgasser på Jorden.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

29. apr 2022

Forskningens Døgn

Forskningen Døgn 2022

Videnskabernes Selskab arrangerer hvert år et arrangement under Forskningens Døgn i samarbejde med Det Unge Akademi.

I anledningen af 100-året for Niels Bohrs Nobelpris i fysik valgte Selskabet, at temaet for arrangementet skulle være Niels Bohr, hans forskning og samtid. Niels Bohr var mangeårig præsident i Videnskabernes Selskab og har derfor en helt særlig tilknytning til Selskabet.

Vi åbnede vores hus op for offentligheden og inviterede indenfor til en eftermiddag med en rundvisning og dobbeltforedrag med seks fremragende forskere, som henholdsvis er medlemmer af Videnskabernes Selskab og medlemmer eller tidligere medlemmer af Det Unge Akademi. 

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

28. apr 2022

KOM TIL GRATIS BOGDAG

Vi tømte ud i beholdningen på vores boglager.

Derfor inviterede vi til GRATIS BOGDAG den 28. april i Videnskabernes Selskab.

Her kunne du få gratis eksemplarer af et udvalg af bøger udgivet af Selskabets forlag. Udvalget af bøger spændte bredt – lige fra arkæologiske udgravninger til atomfysik – men tog alt sammen udgangspunkt i videnskabens verden.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

25. apr 2022

Jeanet Sinding Bentzen

Religion og økonomisk vækst

Gør den protestantiske etik os rigere? Eller er det vigtigere, hvor intenst vi dyrker religion, uagtet hvilken Gud vi tror på? I foredraget giver jeg et indblik i den seneste forskning inden for religionsøkonomi, et forskningsfelt der anvender økonomisk metode til at undersøge religion og dens konsekvenser for samfundet. Det viser sig, at en religiøs protestant har mere til fælles med en religiøs muslim, end han eller hun har med en mindre religiøs protestant. Altså at graden af religiøsitet er vigtig. Vha. nye teknikker kan vi aflure den gennemsnitlige religiøsitet for tusindvis af samfund i dag og langt tilbage i tiden. På den baggrund har den seneste forskning fundet frem til, at religiøse samfund i gennemsnit er bedre til at håndtere stress, men samtidig bygger de på mere traditionelle kønsrollemønstre og konservatisme, udslagsgivende i langsommere opbygning af viden, lavere økonomisk vækst generelt og mere autokratiske styreformer.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

4. apr 2022

Sapere Aude

Sapere Aude 2021

Siden 2010 har yngre forskningsledere fået et skub på vejen af bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond som en del af DFF's karriereprogram for særligt talentfulde, yngre forskere. 

Som tidligere år inviterede Videnskabernes Selskab en håndfuld af disse yngre talenter til at fortælle om deres forskningsprojekter ved et åbent arrangement i Selskabet.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

28. mar 2022

Henrik Vigh

Krise, krig og kokain: etnografiske indblik i de globale strømningers skyggeside

AFLYST grundet sygdom.

Denne forelæsning stiller skarpt på nogle af de mindre kendte dynamikker ved den globale (u)orden. Med udgangspunkt i langvarigt feltarbejde med tidligere militsfolk i Guinea-Bissau belyser den, hvordan samfundsmæssig krise er blevet en kronisk normaltilstand i landet, og hvilke konsekvenser det har haft for dets befolkning både lokalt og globalt. Guinea-Bissaus historie er i dette perspektiv særlig interessant. Landet er gået fra at være en udpint portugisisk koloni til en marxistisk diktaturstat, en langvarig konflikt-zone, en såkaldt narkostat og et fattigt emigrantland. Det er en udvikling, der på interessant vis belyser, hvordan verden hænger sammen på ofte uforudsete måder, og hvordan et områdes samfundsmæssige problemer både skabes af og påvirker verden omkring det. Ved at bevæge sig fra den specifikke etnografi til de mere generelle globale dynamikker giver forelæsningen derved et indblik i den politiske samskrøbelighed, der præger vores nutid.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

21. mar 2022

Louise Nyholm Kallestrup

En gudfrygtig konge og trolddomsforfølgelser

Dette foredrag blev afholdt i Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus, som Videnskabernes Selskab har indgået et samarbejde med. 


Christian 4. er en af danmarkshistoriens mest kendte – og omstridte – konger. Han er kendt som renæssancekongen, der gav København smukke bygningsværker som Rundetårn og Børsen, men også som den politiske fantast, der kørte rigets finanser i sænk i Trediveårskrigen. Og så er han blevet kaldet heksejæger, fordi han aktivt blandede sig i flere processer mod formodede hekse i hele riget. Foredraget tager udgangspunkt i mit forskningsprojekt om Christian 4. og bestræbelserne på at udrydde trolddom i de danske riger. Her arbejder jeg med “erfaringshistorie”, hvor man grundlæggende forsøger at forstå, hvordan fænomener, begivenheder og oplevelser blev erfaret af datidens mennesker. Kort fortalt: hvordan var det at være der. I mine studier lægger jeg vægt på efter-reformationens forestillinger om dommedag og frygten for “de andre”. Sammen med kongens stræben efter at være en god luthersk konge skabte det en særlig atmosfære, som nærede frygten for trolddom og troldfolk.

  • Sted:

    Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus
    Skolesiden 4
    2700  Brønshøj

Læs mere

15. mar 2022

Tobias Wang

Ekstrem fordøjelse

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet dette forår transmittere to af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab. 

Aftenens foredrag er med Tobias Wang, professor i zoofysiologi ved Institut for Biologi, Aarhus Universitet.

Det kræver fremmøde hos Videnskabernes Selskab at deltage i foredraget. 

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

14. mar 2022

Louise Nyholm Kallestrup

En gudfrygtig konge og trolddomsforfølgelser

Christian 4. er en af danmarkshistoriens mest kendte – og omstridte – konger. Han er kendt som renæssancekongen, der gav København smukke bygningsværker som Rundetårn og Børsen, men også som den politiske fantast, der kørte rigets finanser i sænk i Trediveårskrigen. Og så er han blevet kaldet heksejæger, fordi han aktivt blandede sig i flere processer mod formodede hekse i hele riget. Foredraget tager udgangspunkt i mit forskningsprojekt om Christian 4. og bestræbelserne på at udrydde trolddom i de danske riger. Her arbejder jeg med “erfaringshistorie”, hvor man grundlæggende forsøger at forstå, hvordan fænomener, begivenheder og oplevelser blev erfaret af datidens mennesker. Kort fortalt: hvordan var det at være der. I mine studier lægger jeg vægt på efter-reformationens forestillinger om dommedag og frygten for “de andre”. Sammen med kongens stræben efter at være en god luthersk konge skabte det en særlig atmosfære, som nærede frygten for trolddom og troldfolk.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

8. mar 2022

EliteForsk 2022

EliteForsk-prismodtagere 2022

Uddannelses- og Forskningsministeriet uddeler hvert år fem EliteForsk-priser til nogle af landets dygtigste og mest talentfulde forskere. Alle indstillinger vurderes af bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, som indstiller pris- og rejsestipendiemodtagere til uddannelses- og forskningsministeren.

Videnskaberne Selskab afholdte i den forbindelse en spændende foredragsaften med nogle af EliteForsk 2022-prismodtagerne, hvor de fik lejlighed til at give publikum et indblik i de deres banebrydende forskning. 

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

28. feb 2022

Anja Groth

Epigenetisk cellehukommelse – hvordan husker vores celler deres identitet?

Kroppens celler deler sig gennem hele livet, og dette er nødvendigt for dannelsen og opretholdelsen af en sund organisme. Alle kroppens celler indeholder samme DNA-sekvens, vores genom. Hvordan kan den samme ’opskrift’ give ophav til de mange forskellige celletyper? DNA’et er organiseret i en struktur kaldet kromatin, og kromatinstrukturen medvirker til at opretholde cellernes specielle egenskaber, der gør dem til f.eks. hudceller eller nerveceller. I kromatin vikles DNA omkring histonproteiner, der kan indeholde epigenetisk information i form af en bred vifte af kemiske modifikationer. Når celler deler sig, skal både DNA-sekvensen og kromatinstrukturen kopieres. Her dykker vi ind i cellens kerne for at forstå, hvordan genomets arkitektur er med til at bestemme cellernes specielle egenskaber, deres identitet, og hvordan denne videregives til dattercellerne.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

22. feb 2022

Birgitte Rahbek Kornum

Den sovende hjerne

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet dette forår transmittere to af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.

Aftenens foredrag var med Birgitte Rahbek Kornum, lektor i neurofysiologi på Københavns Universitet. 

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

16. dec 2021

Sapere Aude

Sapere Aude 2021

Udskudt til den 4. april 2022.

Siden 2010 har yngre forskningsleder fået et skub på vejen af bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond som en del af DFF's karriereprogram for særligt talentfulde, yngre forskere. 

Som tidligere år inviterer Videnskabernes Selskab en håndfuld af disse yngre talenter til at fortælle om deres forskningsprojekter ved et åbent arrangement i Selskabet.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

6. dec 2021

Tom Gilbert

Hvordan lykkedes det vores forfædre at forvandle en aggressiv ulveflok til menneskets bedste ven?

Alle ved, at hunden er menneskets bedste ven! Arkæologiske beviser tyder på, at vi mennesker har levet og interageret sammen med hunde i mindst 10.000 år, hvilket med stor sandsynlighed gør hunden til det første dyr, som vores forfædre succesfuldt domesticerede. Når man ser på hunde i dag, er det tydeligt, hvorfor de har fået så essentiel en plads i vores samfund. Hunde kan udføre en bred vifte af opgaver, som har værdi for vores samfund såsom vagt, jagt, hyrdning og service samt sågar militær- og redningsmissioner, samtidig med at de viser deres ejere en imponerende grad af loyalitet og opmærksomhed, i en sådan grad at de ofte bliver anset som en del af familien. Alt dette er endnu mere imponerede, når man ser det i lyset af, at meget få af os har lyst til at komme tæt på hundens forfader den grå ulv. Det rejser spørgsmålet om, hvordan det lykkedes os at forvandle en aggressiv ulveflok til menneskets bedste ven. Nye fremskridt indenfor genetisk forskning hjælper os tættere på at besvare spørgsmål som dette, og disse nye opdagelser vil være omdrejningspunktet i foredraget.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

22. nov 2021

Ulla Mannering

Var man virkelig velklædt i vikingetiden?

Hvad ved vi egentlig om, hvordan man gik klædt i vikingetiden? Hvordan kan vi moderne mennesker, som er vant til at imødegå enhver forhindring eller udfordring med nye opfindelser sætte os ind i, hvordan det var at leve i vikingetiden? I forsknings- og formidlingsprojektet Velklædt i Vikingetiden har forskere fra Nationalmuseet, Center for Tekstilforskning på Københavns Universitet og Sagnlandet i Lejre arbejdet sammen om at genskabe tekstiler og dragter fra vikingetiden, så blandt andet museumsgængere og andre interesserede kan få en mere visuel forståelig og taktil oplevelse af vikingetidens dragt. I dette foredrag fortæller jeg om det spændende, men også langsommelige og tidskrævende arbejde det er at rekonstruere en dragt fra vikingetiden, som i så høj grad som muligt bygger på de oplysninger, som kan udledes og listes ud af de arkæologiske fund. Jeg kommer også ind på den betydning og værdi, som klædedragten havde i vikingetidens samfund.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

12. nov 2021

Donna Strickland

Generating High-Intensity, Ultrashort Optical Pulses

Foredraget udskydes grundet corona-restriktioner til 2022/2023.

Kom og mød nobelprismodtager Donna Strickland, når hun fortæller, hvordan hun ved hjælp af grundforskning udført blandt andre af H.C. Ørsted, har udviklet laserlys til at kunne langt mere end tidligere. Det gælder f.eks. i forhold til vores mobiltelefoner og øjenoperationer.

  • Sted:

    Niels K. Jerne Auditoriet, Panum, Mærsk Tårnet
    Blegdamsvej 3B
    2200  København N

Læs mere

10. nov 2021

Michael Tomasello

Origins of Human Cooperation

Foredraget udskydes grundet corona-restriktioner til foråret 2022.

Kom og mød professor Michael Tomasello, når han fortæller om, hvorfor vi mennesker samarbejder og hvor denne samarbejdsevne stammer fra.

  • Sted:

    Dronningesalen, Den sorte Diamant, Det Kongelige Bibliotek
    Søren Kierkegaards Plads 1
    1221  København

Læs mere

9. nov 2021

Lotte Kaa Andersen og David Lundbek Egholm

Den inderste kerne

Henover efteråret vil et lille udvalg af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab - Århus Universitet blive vist hos Videnskabernes Selskab. De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab - Århus Universitet, kan ikke ses online men kræver fysisk fremmøde.

Aftenens foredrag er med forfatter Lotte Kaa Andersen og geofysiker David Lundbek Egholm, Aarhus Universitet.

Hør om den danske seismolog Inge Lehmanns liv og forskningskarriere. Herunder hvordan hun vha. seismiske trykbølgers hastighedsfordeling blev verdensberømt ved at opdage at Jorden har en indre kerne og at Jordens indre dermed er tredelt og ikke todelt.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

8. nov 2021

Ole Sigmund

Optimale strukturer: fra mega-broer til nano-resonatorer

Naturen er fuld af eksempler på komplekse strukturer, som knoglestrukturer eller nanostrukturede insektøjne, fremkommet gennem den naturlige evolution. Fra et ingeniørsynspunkt er det oplagt at skele til naturens bygningsværker, men der er en fælle forbundet hermed: naturens konstruktioner har sjældent helt de samme formål som menneskeskabte konstruktioner. På DTU udvikles en designmetode kaldet topologioptimering. Hermed kan vi frembringe optimale konstruktioner eller materialer for vilkårligt definerede målfunktioner. Trods den strikt matematisk definerede fremgangsmåde er resultaterne ofte meget naturligt udseende konstruktioner, som kan fremstilles ved hjælp af 3d print eller mikroforarbejdning. Igennem foredraget gives eksempler på brug af topologioptimering til design af mega-broer, varmevekslere og nano-optiske systemer, som bryder grænser for, hvad der kan realiseres og giver store vægtbesparelser eller reduceret energiforbrug til fordel for den grønne omstilling.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

15. okt 2021

Kulturnatten 2021

Kom med til Kulturnat i Carlsbergfondet og Videnskabernes Selskab.

Vær med den 15. oktober, når vi i anledningen af Kulturnatten åbner huset og dets historiske lokaler. Lyt med på fortællinger fra et af Danmarks knudepunkter i både dansk og international videnskabshistorie gennem flere århundreder, når vi fortæller om brygger J.C. Jacobsen og oprettelsen af bryggeriet Carlsberg, om husets historie og om, hvordan Carlsbergfondet og Videnskabernes Selskab hænger sammen – både i historien og i dag.  

  • Sted:

    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553 København V
     

Læs mere

12. okt 2021

Bente Klarlund

Yngre med årene

Henover efteråret vil et lille udvalg af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab - Århus Universitet blive vist hos Videnskabernes Selskab. De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab - Århus Universitet, kan ikke ses online men kræver fysisk fremmøde.

Aftenens foredrag er med overlæge og professor Bente Klarlund, Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Forskning viser at ikke bare din livsstil, men også livsindstilling, i et vist omfang er med til at bestemme om du vil dø som en rask 90-årig eller som en syg 80-årig. Du har selv mulighed for at forsinke aldringen af dine celler og dermed af din krop.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

11. okt 2021

Anja Groth

Epigenetisk cellehukommelse – hvordan husker vores celler deres identitet?

Foredraget er aflyst grundet sygdom.

Kroppens celler deler sig gennem hele livet, og dette er nødvendigt for dannelsen og opretholdelsen af en sund organisme. Alle kroppens celler indeholder samme DNA-sekvens, vores genom. Hvordan kan den samme ’opskrift’ give ophav til de mange forskellige celletyper? DNA’et er organiseret i en struktur kaldet kromatin, og kromatinstrukturen medvirker til at opretholde cellernes specielle egenskaber, der gør dem til f.eks. hudceller eller nerveceller. I kromatin vikles DNA omkring histonproteiner, der kan indeholde epigenetisk information i form af en bred vifte af kemiske modifikationer. Når celler deler sig, skal både DNA-sekvensen og kromatinstrukturen kopieres. Her dykker vi ind i cellens kerne for at forstå, hvordan genomets arkitektur er med til at bestemme cellernes specielle egenskaber, deres identitet, og hvordan denne videregives til dattercellerne.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

22. sep 2021

For Women In Science

L’Oréal-UNESCO For Women in Science 2021-priserne

For Women in Science er en global, årligt tilbagevendende prisuddeling indstiftet af L’Oréal og UNESCO, der skal få de gode rollemodeller blandt kvinder i naturvidenskabelig forskning frem i lyset - og tiltrække flere kvinder til de naturvidenskabelige fag.

For Women in Science-priserne er den danske del af programmet L’Oréal-UNESCO For Women in Science. Globalt set er priserne blevet uddelt siden 1998.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

20. sep 2021

Ole Wæver

Geopolitik og globale trusler: stormagtskonfrontation og kollektiv håndtering af klimaforandringer, kunstig intelligens og kvantecomputere

Mandag den 20. september 2021 gav professor i International Politik Ole Wæver et offentligt foredrag om "sikkerhedsliggørelse", geopolitik og globale trusler.


Magtfulde teknologier kan blive omdrejningspunkt for de kommende årtiers storpolitik. To slags geopolitik brydes. I stormagternes rivalisering, den klassiske geopolitik, er radikalt nye teknologier trumf, en mulig multiplikator af magt. Samtidig truer kunstig intelligens og klimapåvirkninger os alle og bliver dermed en ny mere bogstavelig geopolitik i betydningen ”Jordens Politik”. Kollektiv håndtering af de eksistentielle risici forbundet med disse teknologier forhindres af netop stormagtsrivaliseringen. Når teknologier udvikles i et hemmeligt våbenkapløb, bliver de ikke udformet, reguleret eller anvendt ansvarligt. Begrænsninger er der ikke ”råd” til, hvis modparten for enhver pris ikke må komme først, for hvad kan de så ikke gøre med den overmagt? Teorien om ”sikkerhedsliggørelse” (securitization) kan analysere mekanikkerne i disse konkurrerende konstruktioner af eksistentielle trusler: de fælles trusler versus truslen fra hinanden. Teknologiernes geopolitik vil blive afgjort i det krydsfelt.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

15. sep 2021

Er antikken en antikvitet? – om legitimitet, repræsentation og identitetspolitik i antik-forskningen anno 2021

På førende angelsaksiske universiteter overvejer man alvorligt at lukke eller kraftigt reformere de klassiske studier. Studier i den græsk-romerske oldtid anklages nemlig for at reproducere stereotyper, og for at de i deres essens er både bygget på og fordrer strukturel racisme og eurocentrisme.

Til denne paneldebat vendte vi blikket mod antik-forskningen i Danmark. Fire danske antik-forskerne gav svar på de de brændende og dog bydende nødvendige spørgsmål: Bør vi lukke de klassiske studier? Eller er der mere end nogensinde behov for at lære fra antikkens tankegods?

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

13. sep 2021

Hans Buhl

Ørsted, Faraday og Tesla - om den teknologiske udnyttelse af elektromagnetismen

Foredraget skulle oprindeligt være afholdt i december 2020.

Arrangør: Selskabet for Naturlærens oprindelse (SNU)

H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen, men det var andre, som satte gang i udviklingen af de elektriske teknologier, som former vores liv.  Året efter at Ørsted havde opdaget, at strøm kan få en magnet til at bevæge sig, havde den engelske fysiker Michael Faraday omsat denne viden til rotationsapparater, som er udgangspunktet for de utallige elektromotorer, som holder vores samfund i gang. Senere opdagede Faraday den elektromagnetiske induktion, altså at en bevæget magnet kan skabe strøm. Størstedelen af den elektricitet, som bliver brugt i verden, frembringes efter dette princip. Det vekselstrømssystem til elforsyning, som vi kender i dag, skyldes dog i høj grad den serbisk-amerikanske opfinder og elektroingeniør Nikola Tesla. Så det er ikke tilfældigt, at en vis hr. Musk har opkaldt sine elbiler efter ham.


  • Sted:

    Auditorium 1, H.C. Ørsted Bygningen
    Universitetsparken 5
    2100  København Ø

Læs mere

6. sep 2021

Dorthe Berntsen

Erindring

Mandag den 6. september 2021 gav professor i psykologi Dorthe Berntsen et offentligt foredrag om menneskets erindringsevne.

”Minderne har jeg da lov at ha’” lyder refrænet i en gammel dansk slager. Men erindringer om egne oplevelser i fortiden er ikke kun til for nostalgiens skyld. Erindringsevnen er tvært imod en helt grundlæggende egenskab, som er nødvendig for vor evne til at indgå i sociale fællesskaber og for oplevelsen af at være den samme person over tid. Mister man erindringsevnen, indskrænkes ens virkelighed til nuet, til det umiddelbart sanseligt nærværende, med den konsekvens at man i vid udstrækning er ude af stand til at orientere sig i tid, rum og socialt. I dette foredrag ser vi nærmere på selvbiografiske erindringer, deres funktioner i dagligdagen, deres fordeling over livet, og hvordan vi får dem frem. Vi vil også belyse erindringsevnen hos mennesker med demens, og hvordan man kan fremme dem.  Nogle forskere anskuer erindringsevnen som noget særligt menneskeligt, og dermed som noget kun den menneskelige hjerne kan producere. Mange kæledyrsejere siger noget andet, men hvad siger forskningen?

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

17. jun 2021

Folkemøde 2021

Spørg Videnskabernes Selskab

Deltagerne til SPØRG VIDENSKABERNES SELSKAB, fik en unik chance for at kan få stillet deres videnskabelige hverdagsundren om alt mellem himmel og jord - inden for rumforskning, historie, software- og netværkssikkerhed, dansk sprog og biologi, da et hold af ledende forskere bestående af Jens Hjorth, Marie Louise Nosch, Kim Guldstrand Larsen, Eva Skafte Jensen og Tobias Wang stillede op til spørgsmål. Anders Lund Madsen (vild-)ledte arrangementet med sin evige sans for humor og underholdning. Hvis panelet ikke kunne svare på et spørgsmål, vandt man en velsmagende præmie fra Videnskabernes Selskabs mange årige historie.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

27. maj 2021

Sapere Aude

Sapere Aude 2020

Siden 2010 har yngre forskningsleder fået et skub på vejen af bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond som en del af DFF's karriereprogram for særligt talentfulde, yngre forskere. 

Som tidligere år havde Videnskabernes Selskab inviteret en håndfuld af disse yngre talenter til at fortælle om deres forskningsprojekter ved et åbent arrangement i Selskabet. Foredragsaftenen var planlagt til december 2020, men blev udsat på grund af forsamlingsforbuddet.


  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

18. maj 2021

Oluf Borbye Pedersen

Magtfulde mikrober der gavner dig

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover foråret transmittere et udvalg af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.
Foredragene kan ikke ses online men kræver fysisk tilstedeværelse i Videnskabernes Selskab

Aftenens foredrag er med professor i genomforskning Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet.

Bliv klogere på den nyeste forskning om de bakterier, svampe og virus som lever i og på hver enkelt af os livet igennem. De styrker vores modstandskraft mod farlige mikrober, beskytter os mod kroniske sygdomme og påvirker vores hjerne og stofskifte positivt.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

17. maj 2021

EliteForsk 2021

EliteForsk-prismodtagerne 2021

Uddannelses- og Forskningsministeriet uddeler hvert år fem EliteForsk-priser til nogle af landets dygtigste og mest talentfulde forskere. Alle indstillinger vurderes af bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, som indstiller pris- og rejsestipendiemodtagere til uddannelses- og forskningsministeren.

Videnskaberne Selskab afholdt i den forbindelse en spændende foredragsaften med årets prismodtagere, hvor vi fik et indblik i de yngre forskeres banebrydende forskning. 


  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

11. maj 2021

Peter Teglberg Madsen

Sære sanser

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover foråret transmittere et udvalg af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.
Foredragene kan ikke ses online men kræver fysisk tilstedeværelse i Videnskabernes Selskab

Aftenens foredrag er med professor i sansefysiologi Peter Teglberg Madsen, Aarhus Universitet.

Vores opfattede virkelighed er bestemt af den hukommelse og de sanser vi er udstyret med. Hør om hvor lille en del af vores omverden vi reelt opfatter og om de sære sanser der tillader nogle dyr en virkelighedsopfattelse der er meget langt fra vores egen.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

3. maj 2021

Lone Gram

HVORFOR PRODUCERER BAKTERIER ANTIBIOTIKA?

Mandag den 3. maj 2021 gav professor i bakteriologi Lone Gram et offentligt livecastet foredrag om bakteriernes forunderlige verden. 

Hvorfor producerer bakterier antibiotika?

I 1928 opdagede Alexander Flemming, at en mikroorganisme, en skimmelsvamp, producerede et bakteriedræbende stof, penicillin. Både skimmelsvampe og bakterier kan producere antibiotiske stoffer, og 60% af de antibiotika, vi bruger i medicinsk behandling, er dannet af mikroorganismer. Analyser af mikrobernes arvemasse (genomer) viser, at der stadig er et enormt uudnyttet potentiale. Det er godt nyt for behandling af bakterie-infektioner. Vi har antaget, at bakterier og svampe bruger antibiotiske stoffer i deres indbyrdes konkurrence, en slags ”weapons of mass destruction”, men vi har ikke mange resultater, der viser, at det faktisk er disse stoffers naturlige funktion. Hvis vi fjerner en bakteries evne til at danne antibiotika, medfører det ofte store ændringer i vækst og adfærd hos producent-bakterien, hvilket indikerer at antibiotiske stoffer har andre funktioner end blot at være forsvar mod andre. Ved at forstå de (mange) funktioner, som antibiotika har i bakteriers biologi, kan vi både bliver klogere på, hvordan naturen fungerer, men også lægge nye og bedre strategier for at finde nye antibiotika.

  • Sted:

    live-foredrag her på siden og på Facebook

      ONLINE

Læs mere

28. apr 2021

Forskningens Døgn

Forskningens Døgn 2021

Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi har fornøjelsen at invitere til en foredragsaften med tre dobbeltforedrag med seks fremtrædende forskere. 

Foredragene bliver LIVE TRANSMITTERET fra den smukke Gl. Mødesal i palæet på H.C. Andersens Boulevard 35.

  • Sted:

    live-foredrag her på siden og på Facebook

      ONLINE

Læs mere

19. apr 2021

Gunvor Simonsen

ØERNE VED SIDEN AF: SLAVERI OG FRIHED I CARIBIEN

Hvordan fortæller vi historien om Caribien? Foredraget præsenterer forskningsprojektet, In the Same Sea, som sigter på at vise, at de øsamfund, som opstod på De Små Antiller (øerne i det østlige Caribien) i 1700- og 1800-tallet, blev afgørende præget af forbindelser mellem øerne. Øerne var små. Der var få ressourcer. Slavebunde afrikanere, frie farvede og europæiske kolonister levede i sårbare samfund, som var præget af racebaseret slaveri, plantage produktion og lang-distance handel. Derfor vendte øboerne sig mod naboøerne, som lå tæt på. Her kunne de få adgang til friske madvarer, fersk vand, nye ideer og rygter. Kolonister kunne få hjælp, når oprør truede, og de lærte om tiltag til at sikre slaveriets fortsatte eksistens. Slaver kunne dele viden om oprør, få spirituel lindring og et frirum, fra det hårde, ofte farlige, liv på sukkerplantagerne. Sammen og hver for sig skabte øboerne en fælles verden præget af slaveri og frihed.

  • Sted:

    live-foredrag her på siden og på Facebook

      ONLINE

Læs mere

15. mar 2021

Liv Hornekær

Interstellar katalyse, stjernedannelse og livets oprindelse

Det interstellare rum, området mellem stjernerne, er hjemsted for overraskende komplekse molekyler. Man har f.eks. observeret vand, methanol og glycolaldehyd - et forstadie til sukker. De mest komplekse molekyler findes i de områder, hvor nye stjerner og planetsystemer bliver dannet. Her spiller de en stor rolle for dannelsen af nye stjerner. Asteroider og kometer har gennem jordens historie leveret kemisk komplekse interstellare molekyler fra rummet til planetens atmosfære og overflade – her kan de have bidraget til livets oprindelse. Hypotesen er, at de komplekse molekyler dannes via katalytiske reaktioner på overfladen af interstellare nano-støvkorn. I laboratoriet kan vi teste den hypotese og undersøge hvor komplekse molekyler, det er muligt at danne under interstellare betingelse. Målet er at bestemme, om livets molekylære byggesten – aminosyrer, DNA-baser, sukker og fedtsyrer – kan dannes i det interstellare rum, før dannelsen af stjerner og planeter.

  • Sted:

    live-foredrag her på siden og på Facebook

      Online

Læs mere

8. mar 2021

Frans Gregersen

Sproghistoriens sorte hul: Byens kendte skrift – landets ukendte tale

Vi ved meget om sproghistorie, men der er endnu mere, vi ikke ved. Vi har først og fremmest svært ved at danne os nogen forestilling om sproghistorien i den lange periode af menneskehedens historie, hvor vi var jæger-samlere. Jæger-samlere skriver ikke. Først når skriften opstår, har vi nogenlunde fast grund under fødderne.

Men skrift er ikke tale, og der skal altid en slutningsproces til, før vi får greb om, hvordan folk har talt. Og så er der det yderligere ømme punkt, at folk helt op til i dag i langt større tal boede på landet end i de byer, hvor skriften opstod og blev praktiseret. Måske er skriften kun en afspejling af, hvordan fine folk i byerne talte? I foredraget opridser jeg, hvordan by og sprog hænger sammen gennem historien og afslutter med nogle forslag til, hvordan vi kan forstå landbefolkningens tale, før vi får solid viden om den i og med, at dialektologien opstår i midten af 1800-tallet. Måske er det sorte hul ikke helt uigennemtrængeligt.

  • Sted:

    live-foredrag her på siden og på Facebook

      Online

Læs mere

1. mar 2021

Torben M. Andersen

Smitterisiko og samfundsøkonomi - nedlukninger, restriktioner og hjælpepakker

Coronakrisen har stor samfundsøkonomisk betydning. For at begrænse smittespredningen har det i flere omgange været nødvendigt med nedlukninger, restriktioner og anbefalinger. Disse tiltag har haft til formål at begrænse omfanget og formen af kontakt mellem mennesker, men dette har samtidigt stor økonomisk betydning. Kontakt mellem mennesker er et grundlag for meget økonomisk aktivitet. Virksomhedernes afsætning afhænger af det, og kontakt mellem mennesker er selvsagt også af stor betydning på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Coronakrisen har derfor affødt to store samfundsøkonomiske spørgsmål. Hvordan skal sundhedsmæssige hensyn afvejes med de samfundsøkonomiske konsekvenser, både ved nedlukninger og ved genåbninger? Hvordan kan hjælpepakker indrettes, så de økonomiske konsekvenser af de sundhedsmæssigt begrundede restriktioner kan aflastes for virksomhedsejere og lønmodtagere, og hvilke implikationer har det? Foredraget behandler disse spørgsmål og gør samtidig en midtvejsstatus over, hvordan coronakrisen indtil nu har påvirket dansk økonomi.

  • Sted:

    live-foredrag her på siden og på Facebook

      Online

Læs mere

22. feb 2021

Jens Lundgren

Corona-pandemien: fra kaos til løsning

Pandemier kommer med jævne mellemrum, og en kortlægning af mikroorganismer med pandemisk potentiale siden H1N1 influenzapandemien i 2009 har klargjort trusselsbilledet. Alligevel blev verden overrasket primo 2020. Frygten og usikkerheden var stor. Den politiske ledelse og ledelse af kritiske institutioner, der er afgørende i en hurtigt udviklende krise, blev stress-testet. Et forskningsapparat, der var forberedt, kunne hurtigt besvare kaos med nøgterne analyser. Forskning på tværs af naturvidenskabelige, økonomiske, juridiske og antropologiske felter blev skabt. Samarbejder på tværs af lægefaglige discipliner accelererede. En folkeoplysningsproces som ikke er set magen gik i gang; befolkningen var problemet (læs: smittekilden) men også løsningen (læs: ved ændret adfærd afbrydes smitteveje). Dette skete nationalt og internationalt. Udfordringer, trusler, stres, kølig analyse, panik, og åbenbaringer – i et sammensurium. Og langsom men sikkert blev aftegningerne af reelle løsningerne klarere og klarere. En forunderlig rejse.

  • Sted:

    live-foredrag her på siden og på Facebook

      Online

Læs mere

14. dec 2020

Hans Buhl

Ørsted, Faraday og Tesla - om den teknologiske udnyttelse af elektromagnetismen

**** Foredraget er UDSKUDT til 2021 grundet skærpede corona-restriktioner ****

Foredraget er planlagt til at finde sted mandag den 7. juni 
Arrangør: Selskabet for Naturlærens oprindelse (SNU)
Læs mere her


H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen, men det var andre, som satte gang i udviklingen af de elektriske teknologier, som former vores liv.  Året efter at Ørsted havde opdaget, at strøm kan få en magnet til at bevæge sig, havde den engelske fysiker Michael Faraday omsat denne viden til rotationsapparater, som er udgangspunktet for de utallige elektromotorer, som holder vores samfund i gang. Senere opdagede Faraday den elektromagnetiske induktion, altså at en bevæget magnet kan skabe strøm. Størstedelen af den elektricitet, som bliver brugt i verden, frembringes efter dette princip. Det vekselstrømssystem til elforsyning, som vi kender i dag, skyldes dog i høj grad den serbisk-amerikanske opfinder og elektroingeniør Nikola Tesla. Så det er ikke tilfældigt, at en vis hr. Musk har opkaldt sine elbiler efter ham.

Bemærk venligst at foredraget begynder kl. 19.00.


  • Sted:

    Auditorium 1, H.C. Ørsted Bygningen
    Universitetsparken 5
    2100  København Ø

Læs mere

8. dec 2020

Sapere Aude

Sapere Aude -modtagere

**** Foredragsaftenen er UDSKUDT til 2021 grundet skærpede corona-restriktioner ****


Siden 2010 har yngre forskningsleder fået et skub på vejen af bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond som en del af DFF's karriereprogram for særligt talentfulde, yngre forskere. 

Som tidligere år vil Videnskabernes Selskab invitere en håndfuld af disse yngre talenter til at fortælle om deres forskningsprojekter ved et åbent arrangement i Selskabet.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

7. dec 2020

Tom Gilbert

Hvordan lykkedes det vores forfædre at forvandle en aggressiv ulveflok til menneskets bedste ven?

**** Foredraget er UDSKUDT til 2021 grundet skærpede corona-restriktioner****


Alle ved, at hunden er menneskets bedste ven! Arkæologiske beviser tyder på, at vi mennesker har levet og interageret sammen med hunde i mindst 10.000 år, hvilket med stor sandsynlighed gør hunden til det første dyr, som vores forfædre succesfuldt domesticerede. Når man ser på hunde i dag, er det tydeligt, hvorfor de har fået så essentiel en plads i vores samfund. Hunde kan udføre en bred vifte af opgaver, som har værdi for vores samfund såsom vagt, jagt, hyrdning og service samt sågar militær- og redningsmissioner, samtidig med at de viser deres ejere en imponerende grad af loyalitet og opmærksomhed, i en sådan grad at de ofte bliver anset som en del af familien. Alt dette er endnu mere imponerede, når man ser det i lyset af, at meget få af os har lyst til at komme tæt på hundens forfader den grå ulv. Det rejser spørgsmålet om, hvordan det lykkedes os at forvandle en aggressiv ulveflok til menneskets bedste ven. Nye fremskridt indenfor genetisk forskning hjælper os tættere på at besvare spørgsmål som dette, og disse nye opdagelser vil være omdrejningspunktet i foredraget.


  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

4. dec 2020

Donna Strickland

Generating High-Intensity, Ultrashort Optical Pulses

****Forelæsningen er flyttet til efteråret 2021****

Kom og mød nobelprismodtager Donna Strickland, når hun fortæller, hvordan hun ved hjælp af grundforskning udført blandt andre af H.C. Ørsted, har udviklet laserlys til at kunne langt mere end tidligere. Det gælder f.eks. i forhold til vores mobiltelefoner og øjenoperationer.

  • Sted:

    Niels K. Jerne Auditoriet, Panum, Mærsk Tårnet
    Blegdamsvej 3B
    2200  København N

Læs mere

30. nov 2020

Angela Fago

At leve med iltmangel: hvordan klarer dyr det?

Ilt i luften er nødvendigt for alt dyreliv. Hvor mennesker dør efter få minutter uden adgang til luft, lever andre dyr i den tynde luft i bjergenes top eller kan overleve endda måneder uden ilt overhoved. I dette foredrag vil jeg vise eksempler fra min egen forskning om genetiske ændringer i blodet, som gør det muligt for fugle at leve i højder i Andesbjerge eller flyve over Himalaya og for hjortemuspopulationer at tilpasse sig forskellige højder i Rocky Mountains i USA. Jeg vil også præsentere de mest ekstreme hvirveldyr, ferskvandsskildpadder, som i naturen overlever de lange vintermåneder uden ilt i frosne søer og vise data, der forklarer, hvorfor deres hjerte ikke tager skade af iltmangel i modsætning til menneskehjertet. Disse dyr er glimrende eksempler fra naturen, hvor fysiologien bliver presset til det yderste, og som øger vores forståelse af, hvordan kroppen fungerer under de mest ekstreme forhold.  


  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

24. nov 2020

Grønlands indlandsis

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover efteråret transmittere et udvalg af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.

Aftenens foredrag er med professor i kvartærgeologi Nicolaj Krog Larsen, Globe Institute, Københavns Universitet og professor i geofysik David Lundbek Egholm, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

23. nov 2020

Anja Skaar Jacobsen

H.C. Ørsteds verdensbillede og videnskab

Gennem de tyske filosoffer Immanuel Kant og Friedrich Schelling lod H.C. Ørsted sig inspirere af en filosofisk tradition, der både var metafysisk og erkendelsesteoretisk. I Anjas foredrag vil hun hovedsageligt fokusere på de metafysiske aspekter af denne romantiske filosofi, der inspirerede Ørsted i hans videnskabelige arbejde og stædige holdning til naturen. Gennem eksempler fra hans fysik og kemi vil hun belyse Ørsteds dynamiske verdensbillede og de videnskabelige begreber, som er fremmede for os i dag, men som han benyttede til at forklare fænomener såsom lys, varme, elektrisk strøm og kemisk affinitet. Nøglebegreberne er her polaritet og konstant vekselvirkende modsatrettede kræfter.


  • Sted:

    Auditorium 1, H.C. Ørsted Bygningen
    Universitetsparken 5
    2100  København Ø

Læs mere

17. nov 2020

Tilblivelsen af det moderne menneske

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover efteråret transmittere et udvalg af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.

Aftenens foredrag er med professor i DNA-forskning Eske Willerslev. 

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

16. nov 2020

Frede Blaabjerg

Vedvarende energi - uden Ørsted gik det ikke

Vedvarende energi er blevet en helt essentiel teknologi til reduktion af verdens CO2-udledning. I næsten alle tilfælde fremstilles strøm fra sol, vind, vand og bølger. Verdens målsætninger for CO2-reduktioner i 2030 og 2050 vil kræve, at vi installerer langt flere solceller og vindmøller sammenlignet med i dag. For at kunne hente mest mulig energi ud af de vedvarende energikilder er det vigtigt at kunne styre dem. Dette gøres ved elektronik, der kan styre store effekter –i daglig tale kaldet effektelektronik. Foredraget vil fortælle om, hvordan vi henter mest mulig energi ud af solceller og vindmøller. Hvad skal der til for at tilslutte elnettet, og hvordan integreres den vedvarende energi bedst i fremtidens større elnet? Hvilke muligheder har vi for at lagre store mængder af el-energi? Dette er en udfordring, vi arbejder meget med for tiden. Men nye løsninger kan være på vej.


  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

9. nov 2020

Yvonne Shashoua

Plastik - et epokegørende materiale på godt og ondt

Produktionen af plastik tog for alvor fart i 1950'erne. Producenterne lovede, at plastik ville ændre dagligdagen, og de fik ret. Brugen af ​​plastik inden for f.eks. teknologi, medicin og tøj har bidraget positivt til uendelig mange sider i husholdningerne og samfundslivet. Bagsiden er den stigende plastforurening af vores økosystemer. Trods en omfattende forskning i plastforurening er der mange ubesvarede spørgsmål. F.eks. antyder simulerede ældningsforsøg publiceret af plastindustrien, at nedbrydningen af plastik varer hundredvis af år. Dette harmonerer dårligt med, at den første mikroplast i naturen blev opdaget i 2004.

Gennem årene har museer indsamlet genstande af plastik for eftertiden. I dag repræsenterer disse genstande en unik mulighed for at studere materialets nedbrydning i ‘real time’. I foredraget belyses det, hvordan forskning i plast på museer kan bidrage til at forstå materialets forurening i det naturlige miljø.


  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

3. nov 2020

Dybhavet - nyt fra en ukendt verden

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover efteråret transmittere et udvalg af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.

Aftenens foredrag er med professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen og professor i biogeokemi Ronnie N. Glud.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

2. nov 2020

Chris Finlay

Our magnetic earth

The Earth's magnetism results from vast electrical currents generated by motions in our planet's liquid metal core. The Earth's magnetic field is a fundamental aspect of our natural environment that provides protection from the charged particles that stream from the sun. Yet it is far from steady - the magnetic pole in the northern hemisphere is moving towards Siberia and the field strength is decreasing in the South Atlantic. There are many unresolved questions regarding the mechanism generating the field and driving its changes. This talk will provide an overview of the Earth's magnetism, describe recent progress using magnetic observations from satellites to track its changes in great detail, and discuss what this is teaching us about the electromagnetism of Earth's deep interior.


  • Sted:

    Auditorium 1, H.C. Ørsted Bygningen
    Universitetsparken 5
    2100  København Ø

Læs mere

27. okt 2020

Tang

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover efteråret transmittere et udvalg af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.

Aftenens foredrag er med seniorforsker i marin økologi Annette Bruhn. 

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

26. okt 2020

Gitte Moos Knudsen

Hvordan kan man måle lægemidlers effekt i hjernen?

Der er et stort behov for nye lægemidler til behandling af hjernesygdomme, f.eks. ved Alzheimers sygdom, blodprop i hjernen og ved psykiatriske sygdomme. Selv for de hjernesygdomme, hvor der i dag findes effektive lægemidler, vil der stadig være nogle, der enten ikke har tilstrækkelig gavn af det, eller som ikke tolererer bivirkningerne.

Der er derfor behov for mere grundlæggende viden om hvad der går galt i hjernen ved bestemte sygdomme – hvorfor opstår de og hvad er mekanismen bag det? Imens der forskes videre i de spørgsmål, kan man spekulere på, hvorfor nogen lægemidler virker bedre på nogle mennesker end på andre. Én mulighed er naturligvis at der kan være forskelle i, hvordan et lægemiddel optages, men der er en del der tyder på at hjernesygdomme, herunder psykiatriske sygdomme, som vi i dag klassificerer som én sygdom reelt udgøres af flere forskellige sygdomme. Ved foredraget vil nye tilgange til at afklare dette, f.eks. med hjerneskanninger eller ”big data”, blive gennemgået.


  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

19. okt 2020

Ørsted to Bohr to Now

Selskabet for Naturlærens Udbredelse og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab inviterer til offentligt foredrag med modtageren af H.C. Ørsted Guldmedaljen i fysik, professor Charles Marcus.

Mandag den 19. oktober 2020 kl. 19.00-21.00 i Auditorium 1 i H.C. Ørsted-bygningen, Universitetsparken 5, København Ø

  • Sted:

    Auditorium 1, H.C. Ørsted Bygningen
    Universitetsparken 5
    2100  København Ø

Læs mere

9. okt 2020

Hvordan skaber man en unik, velsmagende øl med noter af videnskab?

Mød chefbrygmesteren fra Carlsberg Laboratorium og en velfortællende videnskabshistoriker i dette dobbeltforedrag, der både byder på viden om, hvordan man opfinder og udvikler en ny øl, hvilken betydning H.C. Ørsted havde for udviklingen af den danske ølbrygning og såmænd også smagsprøver på en helt ny øl.

I år er det 200 år siden, at Ørsted opdagede elektromagnetismen og lagde grundstenen til det moderne elektrificerede samfund. Hvad langt færre ved er, at han med sine andre videnskabelige landvindinger samt inspiration fra brygger J.C. Jacobsen fra Carlsberg havde en enorm betydning for Danmark som ølbrygningsland.

Der bydes på en smagsprøve af nyudviklet øl. 

Foredraget arrangeres af Videnskabernes Selskab i samarbejde med Husbryggeriet Jacobsen og Copenhagen Beer week

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

6. okt 2020

Hvordan skaber man en unik, velsmagende øl med noter af videnskab?

Mød chefbrygmesteren fra Carlsberg Laboratorium og en velfortællende videnskabshistoriker i dette dobbeltforedrag, der både byder på viden om, hvordan man opfinder og udvikler en ny øl, hvilken betydning H.C. Ørsted havde for udviklingen af den danske ølbrygning og såmænd også smagsprøver på en helt ny øl.

I år er det 200 år siden, at Ørsted opdagede elektromagnetismen og lagde grundstenen til det moderne elektrificerede samfund. Hvad langt færre ved er, at han med sine andre videnskabelige landvindinger samt inspiration fra brygger J.C. Jacobsen fra Carlsberg havde en enorm betydning for Danmark som ølbrygningsland.

Der bydes på en smagsprøve af nyudviklet øl. 

Foredraget arrangeres af Videnskabernes Selskab i samarbejde med Husbryggeriet Jacobsen og Copenhagen Beer week

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

5. okt 2020

Ulrik Langen, Henrik Horstbøll og Frederik Stjernfelt

Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73

Den 14. september 1770 indførte Christian 7. og hans livlæge J.F. Struensee pludselig trykkefrihed. De næste tre år væltede nye skrifter frem. Trykkefrihedstiden blev et eventyrligt eksperiment i stor skala. Hvad skete der, når en europæisk stat pludselig gav ordet frit og fjernede al censur? Vi drager tilbage til 1770’ernes København, hvor vi følger udvalgte debatter og fejder og indrammer den nye offentlighed. Vi portrætterer et udvalg af de nye, uforfærdede stemmer uden for den lærde verden. Vi følger skrifternes eksplosive blanding af emner og genrer i det ny København, der også blev et resultat af Trykkefriheden, med trykkerier, bogboder, aviskiosker og visekællinger, men også med matroser, fiskerkoner, spækhøkere, værtshuse, bordeller. Vi beskriver, hvordan kuppet mod Struensee 17. januar 1772 var et chok, der med ét satte helt nye grænser for, hvad der kunne trykkes, samtidig med at en ny storm af skrifter om og imod Struensee brød frem. Vi følger hvordan det ny styre efterhånden kvalte Trykkefriheden i efteråret 1773.

Foredraget bygger på bogen Grov Konfækt. Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73, som udkommer 14. september 2020.


  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

28. sep 2020

Helge Kragh

Arven efter Ørsted - et kritisk perspektiv

I jubelåret for Ørsted og elektromagnetismen kan der være grund til at anlægge et bredere og mere kritisk perspektiv på Ørsteds virke og hans betydning for dansk naturvidenskab. Dette virke var ikke kun positivt men også negativt, da Ørsteds synspunkter på visse områder var ude af trit med udviklingen. Bl.a. afviste han atomteorien, han forstod ikke mekanikken, og var fremmed over for matematisk fysik. Skyggen efter Ørsted var lang og prægede dansk fysik i lang tid efter hans død. Der er ingen naturlig forbindelse mellem Ørsted og Bohr – tværtimod.


Portrætfoto: privat

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

21. sep 2020

Jens Paaske

Elektromagnetisme og kvanteelektronik

Miniaturiseringen af elektriske komponenter er nået til vejs ende. En enkelt transistor på Samsungs seneste microchips måler kun 4 nanometer, altså godt samme størrelse som bredden af en DNA helix eller omtrent 40 brintatomer på række. På disse længdeskalaer har kvantemekanikken for længst gjort sit indtog med Plancks konstant og flydende strømme er blevet til elektroner, som kvantetunnelerer gennem energibarrierer. 

I dette foredrag fortæller Jens Paaske om bestræbelserne på at forstå samspillet mellem elektronernes magnetiske og elektriske frihedsgrader i nanoskopiske systemer. Hvad er den elektriske modstand af et brintatom, og gælder Ohms lov forresten stadig? Kan vi gentage Ørsteds forsøg og få en elementarkompasnål til at slå ud under påvirkning af tunnelerende elektroner?

  • Sted:

    Auditorium 1, H.C. Ørsted Bygningen
    Universitetsparken 5
    2100  København Ø

Læs mere

14. sep 2020

Jakob Skovgaard-Petersen

Muhammed på scene, lærred og skærm

Muhammad er på én gang en central person i verdenshistorien og muslimernes profet. Men hvem var Muhammad? Hvad har han betydet, og hvad er meningen med ham i dag?

Ligesom kristne fra barnsben lærer om Jesu liv, lærer muslimer om Muhammad liv. Og ligesom Jesus har Muhammad undergået mange tolkninger. Fra Guds lys til menneskets barn, fra lovgiver til kærlighedsobjekt, fra samfundsstøtte til socialistisk revolutionær. Disse tolkninger har ikke efterfulgt hinanden, men er akkumuleret over tid, og de sameksisterer i større muslimske byer, mere eller mindre fredeligt. Elsket som han er, er Muhammad en person, som muslimer strides om. Derfor er nye fremstillinger af Muhammads liv ofte kontroversielle.

De mange fortolkninger er ikke bare nedfældet på skrift. Muhammad er også blevet fremstillet på billeder og gestaltet på teatret og i film. Foredraget følger fremstillingerne af Muhammad på scenen i Europa og på film og fjernsyn i den Arabiske Verden, og fortæller om de valg, der er foretaget, og den modstand, de har mødt.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

7. sep 2020

Frans Gregersen

Om de 2000 ord som H.C. Ørsted indførte i det danske sprog

H.C. Ørsted foreslog, og brugte selv, ca. 2000 nye danske ord som fagtermer. De to vigtigste succeser er ordene ’ilt’ og ’brint’, men der var mange flere, som ikke blev brugt af andre end ham selv. I foredraget sættes Ørsteds indsats som sprogfornyer ind i en historisk kontekst: Ørsted stod for det naturvidenskabelige gennembrud i det danske forskningslandskab, og hans politiske overbevisning tilsagde, at almindelige mennesker skulle engageres; derfor dansk terminologi.

Derefter gennemgås baggrunden for de to signifikante succeser – Ørsted havde bl.a. kontakt med den danske sprogforsker Rasmus Rask, som frarådede brugen af ordene ”ilt” og ”brint”. Endelig kontrasterer Frans Gregersen succeserne med en vigtig fiasko, før han afslutter med at se på Ørsteds praksis i forhold til nutidig sprogpolitik.

Portrætfoto: privat

  • Sted:

    Auditorium 1, H.C. Ørsted Bygningen
    Universitetsparken 5
    2100  København Ø

Læs mere

1. sep 2020

Peter Nørgaard Larsen og Bjarke Moe

H.C. Ørsted og hans betydning for datidens musik og billedkunst

Aftenens foredrag vil være et dobbeltforedrag med Peter Nørgaard Larsen og Bjarke Moe. Selskabets redaktør Marita Akhøj Nielsen introducerer foredragsaftenen.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

4. maj 2020

Liv Hornekær

Interstellar katalyse, stjernedannelse og livets oprindelse

Foredraget er AFLYST for at inddæmme smittespredning af Corona-virus.

Det interstellare rum, området mellem stjernerne, er hjemsted for overraskende komplekse molekyler. Man har f.eks. observeret vand, methanol og glycolaldehyd - et forstadie til sukker. De mest komplekse molekyler findes i de områder, hvor nye stjerner og planetsystemer bliver dannet. Her spiller de en stor rolle for dannelsen af nye stjerner. Asteroider og kometer har gennem jordens historie leveret kemisk komplekse interstellare molekyler fra rummet til planetens atmosfære og overflade – her kan de have bidraget til livets oprindelse. Hypotesen er, at de komplekse molekyler dannes via katalytiske reaktioner på overfladen af interstellare nano-støvkorn. I laboratoriet kan vi teste den hypotese og undersøge hvor komplekse molekyler, det er muligt at danne under interstellare betingelse. Målet er at bestemme, om livets molekylære byggesten – aminosyrer, DNA-baser, sukker og fedtsyrer – kan dannes i det interstellare rum, før dannelsen af stjerner og planeter.

Portrætfoto af Liv Hornekær: Erik Holst Mortensen/ Institut for Fysik og Astronomi, AU

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

27. apr 2020

Jesper Hattel

Digitale tvillinger – fra hype til anvendelse på virkelige problemer

Foredraget er AFLYST for at inddæmme smittespredning af Corona-virus.

Samfundet gennemgår i disse år en voldsom forandring pga. den omsiggribende digitalisering. Vi kender f.eks. alle til, hvordan vores liv er blevet fuldstændig ændret pga. sociale medier. En igangværende lige så kraftig ændring er den måde, vi fremstiller ting på i industrien. Ændringen er dog ikke nær så synlig i den almene offentlighed. 

Dette betegnes ofte den 4. industrielle revolution eller kort Industri4.0, og en vigtig del af denne transformation er det, vi kalder ”digitale tvillinger”, hvor vi vha. målinger og avancerede matematiske modeller, der beskriver den underliggende fysik, kan gå ind og lave en digital repræsentation af et produkt og dets fremstillingsproces. Disse digitale tvillinger kan alt afhængig af formålet være meget komplekse eller relativt simple og gå fra nanometerskala op til meterskala. 
I foredraget vil vi vise forskellige eksempler fra avancerede 3D printprocesser i metal og plastic til mere traditionelt fremstillede emner fra bil- og vindmølleindustrien.

Portrætfoto: Flemming Jørgensen, DTU

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

24. apr 2020

Donna Strickland

Generating High-Intensity, Ultrashort Optical Pulses

Foredraget er AFLYST som følge af regeringens tiltag for at begrænse smitten af COVID-19 (Corona-virus). 

NY DATO: TORSDAG DEN 3. SEPTEMBER 2020 (tilmelding fra 3. august her)

Kom og mød nobelprismodtager Donna Strickland, når hun fortæller, hvordan hun ved hjælp af grundforskning udført blandt andre af H.C. Ørsted, har udviklet laserlys til at kunne langt mere end tidligere. Det gælder f.eks. i forhold til vores mobiltelefoner og øjenoperationer.

  • Sted:

    Niels K. Jerne Auditoriet, Panum, Mærsk Tårnet
    Blegdamsvej 3B
    2200  København N

Læs mere

21. apr 2020

Forskningens Døgn

Forskningens Døgn 2020

Arrangementet er AFLYST for at inddæmme smittespredning af Corona-virus. 


Videnskabernes Selskab arrangerer hvert år foredrag og rundvisninger i huset på H.C. Andersens Boulevard sammen med Det Unge Akademi.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

20. apr 2020

Frans Gregersen

Om de 2000 ord som H.C. Ørsted indførte i det danske sprog

*****Foredraget er UDSKUDT som følge af regeringens tiltag for at begrænse smitten af COVID-19 (Corona-virus) VIL BLIVE AFHOLDT 7. SEPTEMBER 2020*****

H.C. Ørsted foreslog, og brugte selv, ca. 2000 nye danske ord som fagtermer. De to vigtigste succeser er ordene ’ilt’ og ’brint’, men der var mange flere, som ikke blev brugt af andre end ham selv. I foredraget sættes Ørsteds indsats som sprogfornyer ind i en historisk kontekst: Ørsted stod for det naturvidenskabelige gennembrud i det danske forskningslandskab, og hans politiske overbevisning tilsagde, at almindelige mennesker skulle engageres; derfor dansk terminologi.

Derefter gennemgås baggrunden for de to signifikante succeser – Ørsted havde bl.a. kontakt med den danske sprogforsker Rasmus Rask, som frarådede brugen af ordene ”ilt” og ”brint”. Endelig kontrasterer Frans Gregersen succeserne med en vigtig fiasko, før han afslutter med at se på Ørsteds praksis i forhold til nutidig sprogpolitik.

Portrætfoto: privat

  • Sted:

    Auditorium 1, H.C. Ørsted Bygningen
    Universitetsparken 5
    2100  København Ø

Læs mere

14. apr 2020

Ig Nobel Prize: first laugh, then think

Livestreamingen er AFLYST for at inddæmme smittespredning af Corona-virus. 

Aarhus Universitet vil bestræbe sig på at afholde foredraget på en senere dato.

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover foråret transmittere fem af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.

AFTENENS FOREDRAG AFHOLDES PÅ ENGELSK.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

31. mar 2020

Dybhavet - nyt fra en ukendt verden

*****Livestreaming er AFLYST for at inddæmme smittespredning af Corona-virus*****

Aarhus Universitet vil bestræbe sig på at afholde foredraget på en senere dato.

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover foråret transmittere fem af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.

Aftenens foredrag er med professor i biogeokemi Ronnie N. Glud og professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

30. mar 2020

H.C. Ørsted og farmacihistorien

*****Foredraget er AFLYST for publikum som følge af regeringens tiltag for at begrænse smitten af COVID-19 (Corona-virus), dog vil det blive optaget og lagt på YouTube*****

Hans Christian Ørsted, der var uddannet som farmaceut, havde under studieophold i udlandet haft lejlighed til at se en opblomstrende industri, baseret på naturvidenskabelige undersøgelser. Efter Ørsteds opfattelse kunne et tilsvarende resultat opnås i Danmark ved forbedringer af undervisning og eksamen i naturvidenskaberne – for den farmaceutiske uddannelses vedkommende især i kemi. 

Efter flere initiativer fra Ørsteds side og senest tillige sammen med hans medarbejder, William Christopher Zeise, blev der i 1828 indført en eksamensordning for den farmaceutiske kandidatuddannelse med anbefaling af lærebøger. Herved blev farmaceutuddannelsen, der hidtil havde været en apotekeruddannelse, både en apoteker- og en kemikeruddannelse. Denne uddannelsesprofil videreførtes efter oprettelsen af Den Farmaceutiske Læreanstalt i 1892 og blev en væsentlig forudsætning for opstart af en dansk lægemiddelindustri.

  • Sted:

    Auditorium 1, H.C. Ørsted Bygningen
    Universitetsparken 5
    2100  København Ø

Læs mere

23. mar 2020

Gitte Moos Knudsen

Hvordan kan man måle lægemidlers effekt i hjernen?

*****Foredraget er AFLYST som følge af regeringens tiltag for at begrænse smitten af COVID-19 (Corona-virus)*****

Der er et stort behov for nye lægemidler til behandling af hjernesygdomme, f.eks. ved Alzheimers sygdom, blodprop i hjernen og ved psykiatriske sygdomme. Selv for de hjernesygdomme, hvor der i dag findes effektive lægemidler, vil der stadig være nogle, der enten ikke har tilstrækkelig gavn af det, eller som ikke tolererer bivirkningerne. 

Der er derfor behov for mere grundlæggende viden om hvad der går galt i hjernen ved bestemte sygdomme – hvorfor opstår de og hvad er mekanismen bag det? Imens der forskes videre i de spørgsmål, kan man spekulere på, hvorfor nogen lægemidler virker bedre på nogle mennesker end på andre. Én mulighed er naturligvis at der kan være forskelle i, hvordan et lægemiddel optages, men der er en del der tyder på at hjernesygdomme, herunder psykiatriske sygdomme, som vi i dag klassificerer som én sygdom, reelt udgøres af flere forskellige sygdomme. Ved foredraget vil nye tilgange til at afklare dette, f.eks. med hjerneskanninger eller ”big data”, blive gennemgået.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

16. mar 2020

Helge Kragh

Arven efter Ørsted - et kritisk perspektiv

*****Foredraget er AFLYST som følge af regeringens tiltag for at begrænse smitten af COVID-19 (Corona-virus)*****

I jubelåret for Ørsted og elektromagnetismen kan der være grund til at anlægge et bredere og mere kritisk perspektiv på Ørsteds virke og hans betydning for dansk naturvidenskab. Dette virke var ikke kun positivt men også negativt, da Ørsteds synspunkter på visse områder var ude af trit med udviklingen. Bl.a. afviste han atomteorien, han forstod ikke mekanikken, og var fremmed over for matematisk fysik. Skyggen efter Ørsted var lang og prægede dansk fysik i lang tid efter hans død. Der er ingen naturlig forbindelse mellem Ørsted og Bohr – tværtimod. 

Portrætfoto: privat

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

10. mar 2020

Fremtidens natur

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover foråret transmittere fem af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.

Aftenens foredrag er med professor i økologi Jens-Christian Svenning.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

9. mar 2020

Andrew Jackson

H.C. Ørsteds rejsebreve

Hans Christian Ørsted foretog otte udlandsrejser, hvoraf nogle varede ret længe. Hans oplevelser er veldokumenterede i hans breve hjem. Disse breve havde ofte form af en dagbog til familie og venner og er således i høj grad en envejskommunikation. Ørsteds videnskabelige skrifter indeholder klare eksempler på hans videnskabelige verdenssyn, men de beskæftiger sig ikke med spørgsmålet om, hvorledes det blev skabt. Heldigvis giver rejsebrevene en fascinerende dokumentation af Ørsteds udvikling både som videnskabsmand og som menneske.

Portrætfoto: Karen Jelved

  • Sted:

    Auditorium 1, H.C. Ørsted Bygningen
    Universitetsparken 5
    2100  København Ø

Læs mere

3. mar 2020

EliteForsk

EliteForsk-prismodtagerne 2020

Uddannelses- og Forskningsministeriet uddeler hvert år fem EliteForsk-priser til nogle af landets dygtigste og mest talentfulde forskere. 

Videnskaberne Selskab inviterer sammen med Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Danmarks Frie Forskningsfond til en spændende foredragsaften med årets prismodtagere, hvor vi vil få et indblik i de unge forskeres banebrydende forskning. 

Formålet med EliteForsk-initiativet er at skabe opmærksomhed om fremragende forskere og forskningens resultater. Derudover skal EliteForsk også fremhæve forskerne som rollemodeller med henblik på at tiltrække flere unge studerende til en forskerkarriere, så vi kan indfri ambitionen om at gøre Danmark til et af verdens førende og mest konkurrencedygtige videnssamfund. 

Torsdag den 27. februar vil H.K.H Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen overrække priserne ved en ceremoni i Operaen.

SE FOREDRAGENE HER

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

2. mar 2020

Karen Gram-Skjoldager

Genforeningen i dansk og europæisk politik 1918-1940

Da Christian den 10. i juli 1920 krydsede Kongeågrænsen på den hvide hest, blev der sat punktum for årtiers national strid om grænsen, og Danmark fik den grænse, vi stadig har i dag. Den nye grænse tiltrak sig international bevågenhed, allerede inden kongen krydsede Kongeåen, fordi den danske regering insisterede på, at grænsen skulle baseres på en kompromisløs fortolkning af ideen om den nationale selvbestemmelsesret. I dette foredrag skal vi udforske to spørgsmål. Først skal vi undersøge, hvorfor den danske regering valgte at stå så klart og entydigt på den nationale selvbestemmelsesret, og vi skal se på de politiske konflikter, den holdning udløste. For det andet skal vi afdække, hvordan den nye grænsedragning kom til at forme de dansk-tyske relationer, da de politiske spændinger i Europa igen voksede, og Tyskland begyndte sit opgør med Versailles-grænserne i 1930erne. På den baggrund kan vi diskutere, om de danske politikere skal have æren for, at grænsen holdt i 100 år – eller om der også var andre ting på spil.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

24. feb 2020

Jens Juul Holst

Fra tarmekstrakter til effektiv behandling af fedme og sukkersyge

Foredraget omhandler opdagelsen og udviklingen af hormonet GLP-1 fra tarmen.

Når vi spiser, udskiller tarmen hormonet som hæmmer appetit og fødeindtag, men stimulerer samtidig insulinfrigørelse og medvirker derfor til at regulere blodsukkeret. Virkningerne er bevaret ved både overvægt og sukkersyge.

Men da GLP-1 hurtig bliver nedbrudt, kan det umiddelbart ikke anvendes til behandling af sukkersyge. Dog kan denne nedbrydning modvirkes på to måder. Enten ved hæmning af nedbrydningsmekanismen, hvor hertil kan bruges det såkaldte DPP-4 hæmmere, som i dag anvendes globalt til diabetesbehandling eller ved små ændringer i hormonet, som gør det resistent.

GLP-1 anvendes i dag til ugentlig injektions-behandling af både overvægt og diabetes, men kan også modvirke og forebygge sygdommenes komplikationer. En GLP-1 tablet, som ikke kræver injektion, er netop blev udviklet.  

Vil du læse mere om emnet?

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

18. feb 2020

Kvantecomputeren

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover foråret transmittere fem af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.

Aftenens foredrag er med professor i kvantefysik Klaus Mølmer.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

17. feb 2020

Nils Olsen

Udforskning af Jordens magnetfelt med satellitter – fra Ørsted til Swarm

Magnetfeltsmålinger foretaget med den danske Ørsted-satellit (1999 – 2014), den tyske CHAMP-satellit (2000 – 2010) samt de tre Swarm-satellitter (siden 2013) har ført til de hidtil mest detaljerede modeller af Jordens magnetfelt og dets tidslige forandring.

Den største begrænsning for modellernes nøjagtighed skyldes ikke instrumenternes præcision, men tilstedeværelsen af elektriske strømme i Jordens omgivelse.

I foredraget vil Nils Olsen fortælle om at måle Jordens magnetfelt med satellitter, om at bruge de rå målinger til at adskille de forskellige bidrag fra Jordens indre (kerne og skorpe) samt dens omgivelse (ionosfæren og magnetosfæren), og om hvordan resultaterne fortolkes.


  • Sted:

    Auditorium 1, H.C. Ørsted Bygningen
    Universitetsparken 5
    2100  København Ø

Læs mere

10. feb 2020

Dan Charly Christensen

Ørsteds originalitet - Fortidens moderne naturvidenskabsmand

H.C. Ørsted blev allerede som ung student inspireret af Kants kritik af periodens fremherskende atomteori og partikel-bevægelser.

Han var den eneste dansker, der vovede at træde op imod det førende franske forskningsmiljø, og hans forestilling om en mulig sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme blev mødt med hovedrysten.

Ikke desto mindre holdt han fast i sin inspiration fra Kant, og vi skal høre, hvordan hans overraskende opdagelse i 1820 blev modtaget ikke blot i Danmark, hvor næsten ingen forstod betydningen af den, men også blandt den internationale forskerelite, der måtte bøje sig for dens revolutionære rækkevidde.

Hvilken inspiration udgår på denne baggrund fra Ørsteds eksempel som naturvidenskabsmand?

Portrætfoto af Dan Charly Christensen: Privat


  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

4. feb 2020

Einsteins relativitetsteori

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover foråret transmittere fem af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.

Aftenens foredrag er med professor i relativistisk fysik Ulrik Uggerhøj.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

3. feb 2020

Rubina Raja

Palmyra, ørkenens perle – én by, tusindvis af skæbner

Oasebyen Palmyra i den syriske ørken var i den romerske periode et knudepunkt for den tids globale handel. Handelsforbindelserne gjorde byens borgere så rige og magtfulde, at dronning Zenobia i det sene 3. årh. evt. forsøgte at løsrive byen fra det romerske kejserrige. Det lykkedes og for en kort tid strakte det palmyrenske rige sig fra Anatolien til Egypten.

Palmyra’s rigdom ses reflekteret i byens antikke monumenter og kunst. De berømte gravportrætter, som overklassen fik opsat i deres monumentale grave, giver bl.a. indblik i palmyrenernes dybdegående viden om verden omkring dem. Dertil fortæller portrætterne historier om individet, som altid var del af en større familie. Disse familier tilhørte forskellige stammer, som Palmyra’s samfund var opdelt i. Foredraget giver indblik i byens liv over de tre rigeste århundreder og trækker tråde helt op til moderne tid, hvor byen senest er blevet svært ødelagt som følge af konflikten i Syrien.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

27. jan 2020

Helge Kragh

H. C. Ørsted som folkeoplyser

Selv om H.C. Ørsted forbindes med naturromantikken, var han stærkt præget af oplysningstidens tanker. Idealet om at videnskaben skulle formidles til folket, eller i det mindste til de dannede klasser, kendes i Danmark allerede fra 1760erne, og med Ørsteds grundlæggelse af Selskabet for Naturlærens Udbredelse i 1824 antog videnskabelig formidling en helt ny dimension.

I foredraget vil centrale aspekter af selskabets tidlige historie blive belyst, herunder forholdet til Polyteknisk Læreanstalt og den i 1833 grundlagte Dansk Naturhistorisk Forening. Var der virkelig tale om et folkeligt oplysningsprojekt, eller var det et projekt for eliten? Lykkedes det?

Portrætfoto: privat

  • Sted:

    Auditorium 1, H.C. Ørsted Bygningen
    Universitetsparken 5
    2100  København Ø

Læs mere

9. dec 2019

Sapere Aude

Sapere Aude-modtagere

Siden 2010 har yngre forskningsleder fået et skub på vejen af bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond som en del af DFF's karriereprogram for særligt talentfulde, yngre forskere. Dette år modtager 35 fremragende forskningsleder Sapere Aude (vov at vide) bevillinger til deres forskningsprojekter. 

"Danmarks Frie Forskningsfond har peget på de allerdygtigste, yngre forskere med vægt på banebrydende idéer og lederambitioner i top til gavn for Danmarks fremtid", siger bestyrelsesformand David Dreyer Lassen.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

2. dec 2019

Anja Boisen

Små løsninger til store problemer

Forestil dig at kunne blive fri for indsprøjtninger og store piller og i stedet kunne tage din medicin i en mikropille på størrelse med et sandkorn! Mikropillerne beskytter medicinen (f.eks. insulin) på dens vej gennem mund, spiserør og mave og helt frem til tarmen, hvor medicinen endelig optages af kroppen. 
Forestil dig at kunne udføre personlig diagnostik på din gamle DVD afspiller! En roterende disk med indbyggede mikrokanaler kan bruges til på få minutter at analysere en dråbe af dit blod. 
Foredraget vil beskrive, hvordan strukturer med mikro og nanometer dimensioner kan fremstilles og anvendes til blandt andet bedre medicinoptag, øget effekt af behandling med probiotika og diagnostik af tropiske sygdomme. Der vil også blive givet eksempler på, hvordan man kan ’hacke’ gamle teknologier, såsom DVD-afspillere, til at skabe nye high-tech løsninger på store problemer. 

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

25. nov 2019

Gísli Pálsson

The Awkward Origin of Extinction

Mød manden, der bruger en uddød fortidsfugl som spejl til at forstå nutidens masseudryddelse af dyr. Antropolog og professor ved University of Iceland, Gísli Pálsson holder en forelæsning i serien Royal Academy Lectures in Humanities and Social Sciences.

Foredraget vil være på engelsk.

  • Sted:

    Dronningesalen, Diamanten, Det Kongelige Bibliotek
    Søren Kierkegaards Plads 1
    1221  København

Læs mere

19. nov 2019

Forædling af mennesket - før og nu

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover efteråret transmittere fire af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab. 

Aftenens foredrag er med professor i zoofysiologi Tobias Wang, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

18. nov 2019

Marie-Louise Bech Nosch

Med Følelserne uden på tøjet

Siden oldtiden har vi anvendt tøj til at vise vores alder, status og køn. Men i tøjet ligger også familiehistorier og minder. Nogle gemmer studenterhuen hele livet. Dåbskjoler dokumenterer slægtens børn, deres navne og dåbsdatoer. Også inde i vores garderobeskab gemmer vi tøj med særlige minder. Vores udforskning af historisk og arkæologisk tekstil viser, at også tidligere har man brugt tøj og tekstil som særlige erindringsobjekter. I foredraget skal vi derfor undersøge, hvad tøjet kan, og hvordan vi bruger tøjet til at samle og opbevare minder. I Center for Tekstilforsknings podcast serie, The Fabric of My Life, findes et arkiv over tøjminder, som går over flere generationer. Her har vi samlet tøjhistorier fra flygtningekvinder, migranter og fra europæere, som deler deres minder.

Fotos i artikel: The Getty (open source)

Foto på forside af Marie-Louise Bech Nosch: Lars Svankjær/ Videnskabernes Selskab

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

5. nov 2019

Mennesker i klimaets brændpunkter

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover efteråret transmittere fire af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab. 

Aftenens foredrag er med professor i klimaforandringer Sebastian H. Mernild, Nansen Centeret, Bergen og journalisterne Lars From og Klaus Dohm, Jyllands-Posten.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

4. nov 2019

Henrik Balslev

Thailands flora, medicinplanter og healere

Med sine 11.000 arter er Thailands biologiske mangfoldighed særlig høj. Alle Thailands planter er i færd med at blive beskrevet i Flora of Thailand, og som en del af den imponerende planterigdom har vi registreret 2.187 medicinplanter, som tilsammen har 16.789 anvendelser. Disse anvendes især af healere til at behandle sygdomme i fordøjelsessystemet, infektioner og betændelser, men også til mange andre sygdomme. Der er healere i alle landsbyer i Thailand og ligesom læger, er healerne specialiseret i forskellige aspekter af menneskers sundhed. Healerne har deres egen urtehave, og mange af planterne findes udelukkende i naturen omkring landsbyerne. Side om side fungerer healerne med den vestlige medicin på hospitaler og klinikker. Således er healernes bidrag til den thailandske befolknings sundhed anerkendt af regeringen. Alligevel er der færre og færre unge, der interesserer sig for naturmedicin, og andelen af befolkningen, som er healere, ældes og er i fare for at forsvinde.

Foto: privat

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

28. okt 2019

Molekyler – og deres spejlbillede – og dit spejlbillede

Selskabet for Naturlærens Udbredelse og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab inviterer til offentligt foredrag med modtageren af H.C. Ørsted Guldmedaljen i kemi, professor Karl Anker Jørgensen.

Mandag den 28. oktober 2019 kl. 19.30-21.30 i Auditorium 1 i H.C. Ørsted-bygningen, Universitetsparken 5, København Ø

****TILMELD DIG FOREDRAGET HER og hør ham fortælle om sin forskning****

  • Sted:

    Auditorium 1, H.C. Ørsted Bygningen
    Universitetsparken 5
    2100  København Ø

Læs mere

22. okt 2019

Snedige bakterier

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover efteråret transmittere fire af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.

Aftenens foredrag er med lektor i mikrobiologi Rikke Louise Meyer, Interdisciplinary Nanoscience Center, iNANO, Aarhus Universitet og professor i mikrobiologi, Lars Peter Nielsen, Center for Elektromikrobiologi, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

21. okt 2019

Birgitte Kornum

Forstå din søvn

Foredraget ’Forstå din søvn’ handler om den nyeste forskning om, hvad søvn er, hvorfor det kan være svært at falde i søvn, og hvorfor det er vigtigt at sove hver nat. Der bliver også givet indsigt hvad der sker inde i hovedet, når du endelig sover.

I et moderne samfund med fart på kan det virke som komplet spild af tid at sove. Man udretter jo ingenting, mens man sover. Alligevel har et menneske brug for mindst syv timers søvn hver nat for at blive ved med at have en velfungerende krop og hjerne. For du kan ikke bare sove, når du bliver gammel. Søvnunderskud i længere tid påvirker helbredet og øger risikoen for blandt andet cancer og hjerte-kar-sygdomme. Især hjernen tager skade af for lidt søvn, hukommelsen forringes, humøret falder, og der ophobes skadelige affaldsstoffer, der kan forstærke udviklingen af Alzheimers sygdom.
Foredraget vil gøre dig klogere på søvnen og dens fascinerende biologi, og du vil høre om, hvordan det, du laver om dagen, også påvirker dig om natten.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

11. okt 2019

Kulturnatten 2019

For første gang åbner Videnskabernes Selskab dørene op og byder indenfor på KULTURNATTEN

Tilmeldingslinks finder du nederst på siden.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

8. okt 2019

På rumkrydstogt ud i Solsystemet

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover efteråret transmittere fire af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab. 

Aftenens foredrag er med professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

7. okt 2019

Frans Gregersen

Sproghistoriens sorte hul: Byens kendte skrift – landets ukendte tale

FOREDRAGET ER AFLYST

Vi ved meget om sproghistorie, men der er endnu mere, vi ikke ved. Vi har først og fremmest svært ved at danne os nogen forestilling om sproghistorien i den lange periode af menneskehedens historie, hvor vi var jæger-samlere. Jæger-samlere skriver ikke. Først når skriften opstår, har vi nogenlunde fast grund under fødderne.

Men skrift er ikke tale, og der skal altid en slutningsproces til, før vi får greb om, hvordan folk har talt. Og så er der det yderligere ømme punkt, at folk helt op til i dag i langt større tal boede på landet end i de byer, hvor skriften opstod og blev praktiseret. Måske er skriften kun en afspejling af, hvordan fine folk i byerne talte? I foredraget opridser jeg, hvordan by og sprog hænger sammen gennem historien og afslutter med nogle forslag til, hvordan vi kan forstå landbefolkningens tale, før vi får solid viden om den i og med, at dialektologien opstår i midten af 1800-tallet. Måske er det sorte hul ikke helt uigennemtrængeligt.

Portrætfoto: privat

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

23. sep 2019

Cathrine Hasse

Gør robotter os posthumane?

Mennesker har længe drømt om et samfund, hvor maskiner har overtaget det hårde arbejde. Det har vi på mange måder allerede fået. Men hvad sker der egentlig med mennesket i menneske-robot-relationer? Samtidig med at vi får flere og flere robotter styret af artificial intelligence (AI), er der kommet et nyt fokus på, hvordan robotter kan forandre sociale relationer, menneskers måde at lære på, og vores samarbejdsevner. Robotter får os med andre ord til at spørge til, hvad det vil sige at være menneske. Nogle forskere mener, robotter sammen med de såkaldt trans-humane teknologier vil forandre menneskeheden som art. Andre mener, at den er gal med det menneskesyn, der er indbygget i såkaldt ’intelligent’ robotteknologi. Begge retninger hævder, at vi er på vej mod posthumane tilstande. 

I dette foredrag vil jeg undersøge, hvad der menes med ’det posthumane’, og ud fra en række konkrete forskningsprojekter i menneske-maskine-relationer give et antropologisk bud på en posthuman fremtid. 


  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

5. sep 2019

The Circadian Rhythm Story: Past, Present and Future

The Royal Danish Academy of Sciences and Letters is proud to announce the nineteenth Royal Academy Nobel Laureate Lecture.


Professor Michael Rosbash on the lecture:

The last 35 years has seen a sea change in the field of circadian rhythms. This modern era began with work in Drosophila (fruit flies), which has been a leading genetic system for more than 100 years. My colleagues and I discovered the clock mechanism that underlies circadian timing, and it turned out that the genes and mechanism are conserved in all animals. This circadian system governs a large fraction of all gene expression, once again extending from fruit flies to humans, which explains why so much animal physiology (biochemistry, metabolism, endocrinology, behavior, sleep, etc.) is under temporal control. The broad reach of circadian biology indicates that it will continue to be important to many aspects of human well-being and will become increasingly relevant to medicine as more knowledge and applications accrue. Time permitting, I will also touch on the role of the Drosophila brain clock in controlling sleep and locomotor behavior, which remains a central focus of my current lab.

  • Sted:

    The Niels K. Jerne auditorium at Panum
    The Mærsk Tower, Blegdamsvej 3B
    2200  København N

Læs mere

16. maj 2019

Foredrag med de tre prismodtagere af L'Oreal UNESCO For Women in Science 2019

For Women in Science er en global, årligt tilbagevendende prisuddeling indstiftet af L’Oréal og UNESCO, der skal få de gode rollemodeller blandt kvinder i naturvidenskabelig forskning frem i lyset - og tiltrække flere kvinder til de naturvidenskabelige fag.

For Women in Science-priserne er den danske del af programmet L’Oréal-UNESCO For Women in Science. Globalt set er priserne blevet uddelt siden 1998. I 2019 uddeles L’Oréal-UNESCO-priserne for 11. gang i Danmark. Sammen med æren følger en pris på 110.000 kroner.

Tre unge forskertalenter vil få overrakt priserne af HKH Prinsesse Marie ved en ceremoni i den smukke Pompejisal på Carlsberg Akademi, onsdag den 15. maj 2019.

 

  • Sted:


    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

13. maj 2019

Genetik, migrationer og sprog gennem 3000 år

Hvem er vi? Hvor stammer vores forfædre fra? Og hvor kom vores sprog fra? Nye teknikker til analysen af isotoper, proteiner af gammelt dna er ved at revolutionere menneskets fortid. For første gang er arkæologerne, lingvisterne og genetikerne gået sammen i et omfattende tværfagligt samarbejde, der har givet et dybere indblik i europæerne og deres sprogs ældste historie, end man nogensinde har haft før.

  • Sted:


    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

29. apr 2019

Ålegræs - et våben i klimakampen?

De fleste mennesker tænker på tropisk skov, når de tænker på de af naturens økosystemer, der er i stand til at optage og lagre store mængder kulstof, men også vores hjemlige ålegræs begraver CO2 i havbunden. Ifølge FN's klimapanel (IPCC) er der brug for øjeblikkelige indsatser for at undgå en klimakatastrofe som følge af global opvarmning. En mulighed kan være at lagre kulstof i jordens økosystemer. Ny forskning viser, at havgræsser, deriblandt ålegræs, lagrer kulstof i havbundens iltfrie sediment.

Havgræsser er udbredte langs de fleste af klodens kyster, men de er under pres fra menneskelige aktiviteter og klimaforandringer. I Danmark har ålegræsset været i tilbagegang i de seneste 100 år. Ved at genetablere tabte ålegræsenge kan der lagres mere CO2 i havbunden og dermed mindske frigivelse af CO2 til atmosfæren.  I foredraget vil mekanismer bag kulstofbegravelse samt potentialer for CO2 bliver præsenteret.

Portrætfoto: privat



De fleste mennesker tænker på tropisk skov, når de tænker på de af naturens økosystemer, der er i stand til at optage og lagre store mængder kulstof. Men vores hjemlige ålegræs begraver også CO2 i havbunden. Ifølge FN's klimapanel (IPCC) er der brug for øjeblikkelige indsatser for at undgå en klimakatastrofe som følge af global opvarmning. En mulighed kan være at lagre kulstof i jordens økosystemer. Ny forskning viser, at havgræsser, deriblandt ålegræs, lagrer kulstof i havbundens iltfrie sediment.

Havgræsser er udbredte langs de fleste af klodens kyster, men de er under pres fra menneskelige aktiviteter og klimaforandringer. I Danmark har ålegræsset været i tilbagegang i de seneste 100 år. Ved at genetablere tabte ålegræsenge kan der lagres mere CO2 i havbunden og dermed mindske frigivelse af CO2 til atmosfæren.  I foredraget vil mekanismer bag kulstofbegravelse samt potentialer for CO2 bliver præsenteret.


  • Sted:


    H.C. Andersens Boulevard 35
    1551  København V

Læs mere

26. apr 2019

FORSKNINGENS DØGN 2019

Medlemmerne af Videnskabernes Selskab og af Det Unge Akademi byder igen i år indenfor i det smukke palæ på H.C. Andersens Boulevard.


  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  Copenhagen V

Læs mere

23. apr 2019

The Joy of Discovery

The 2016 Nobel Laureate in Chemistry, Professor Ben Feringa from University of Groningen, gives a public lecture on the research that led to the Nobel Prize.


  • Sted:

    Niels K. Jerne Auditoriet, The Mærsk Tower
    Blegdamsvej 3B
    2200 Copenhagen N 

Læs mere

9. apr 2019

Når fysikkens stråler helbreder

LIVE-STREAMING ER AFLYST


I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover foråret transmittere fire af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab direkte fra Søauditorierne på Aarhus Universitet. Foredragene bliver vist på lærredet i Gl. Mødesal. 

Aftenens foredrag er med professor i medicinsk fysik Kari Tanderup, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. 


  • Sted:

    Videnskabernes Selskab, Gl. Mødesal
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

8. apr 2019

Ekkolokalisering hos flagermus og hvaler

Flagermus og tandhvaler har udviklet evnen til at fange byttedyr i komplet mørke ved at udsende kraftige ultralydssignaler og lytte efter svage, returnerende ekkoer få millisekunder senere i en proces kaldet ekkolokalisering. Indtil for ganske nylig har man vidst ganske lidt om, hvordan ekkolokaliserende dyr bruger denne aktive sans til at navigere og jage i komplet mørke. Dette foredrag omhandler, hvordan et interdisciplinært samarbejde har ført til udvikling af små akustiske optagere, der kan sidde på ryggen af både 30 grams flagermus og 30 tons hvaler i naturen, og dermed tillade detaljerede studier af deres jagter i nattemørket eller i dybhavet. Disse små dataloggere har således revolutioneret vores indsigt i, hvordan aktiv sansning med ultralyd guider fangstadfærden hos vilde flagermus og hvaler, og til stor overraskelse vist, at de på mange måder har udviklet meget ens biosonarsystemer.    

  • Sted:


    H.C. Andersens Boulevard 35
    1551  København V

Læs mere

2. apr 2019

Hunting exoplanets and life in the Universe

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover foråret transmittere fire af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab direkte fra Søauditorierne på Aarhus Universitet. Foredragene bliver vist på lærredet i Gl. Mødesal. 

Aftenens foredrag er med Professor Natalie Batalha

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab, Gl. Mødesal
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

25. mar 2019

Peter Birch Sørensen

Økonomi og miljø - er grøn vækst mulig?

Hvordan sikrer vi en økonomisk udvikling, der er miljømæssig bæredygtig? Er det muligt at opretholde fortsat vækst i den samlede produktion og samtidigt opnå et renere miljø og standse den globale opvarmning? Hvad siger de historiske erfaringer om sammenhængen mellem vækst og miljø, og hvordan kan man måle, om udviklingen er bæredygtig? Kan og bør man sætte ”kroner og øre” på miljøgoder som ren luft, rent vand, uberørt natur, biodiversitet m.m.? 

Foredraget handler om, hvordan miljøøkonomer angriber disse spørgsmål, og om foredragsholderens eget arbejde med at beregne et ”grønt bruttonationalprodukt” for Danmark. Det grønne BNP skal bl.a. bruges til at vurdere, om udviklingen er bæredygtig, eller om den økonomiske vækst sker på bekostning af miljøet. I beregningen af det grønne BNP indgår værdisætning af en række vigtige danske økosystemtjenester, der bl.a. afhænger af arealanvendelsen. I foredraget forklares de udfordringer, beregningen af det grønne BNP rejser.




  • Sted:


    H.C. Andersens Boulevard 35
    1551  København V

Læs mere

19. mar 2019

Vores urolige klode

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover foråret transmittere fire af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab direkte fra Søauditorierne på Aarhus Universitet. Foredragene bliver vist på lærredet i Gl. Mødesal. 

Aftenens foredrag er med lektor i geofysik Bo Holm Jacobsen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab, Gl. Mødesal
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

18. mar 2019

Quentin Skinner

Thomas Hobbes: picturing the state

Thomas Hobbes was exceptionally interested in the visual representation of philosophical ideas.  His two major works of political theory – his De cive of 1642 and his Leviathan of 1651 – both contain elaborate engraved frontispieces that summarise his arguments.  The lecture traces the visual sources of these two images and illustrates the development of Hobbes’s ideas by comparing them.  With his Leviathan frontispiece, Hobbes finally attempts to picture his distinctive conception of the state both as a fictional person and as a mortal god.

  • Sted:

    Diamanten, The Royal Library
    Søren Kirkegaard Plads 1
    1221   CPH K

Læs mere

12. mar 2019

EliteForsk-prismodtagerne

Traditionen tro, inviterede Videnskabernes Selskab årets EliteForsk-prismodtagere til at holde offentlige foredrag om deres forskning. 

Prismodtagerne får overrakt deres pris af Kronprinsesse Mary den 28. februar ved en festlighed i Operaen.


  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

11. mar 2019

Humanioras rødder

Der tales i disse år meget om humanioras krise og om relevansen af at beskæftige sig med de traditionelle humanistiske fag i det 21. århundrede.

Foredraget tager udgangspunkt i to fremtrædende forskeres bud på, hvad der kan være grunden til humanioras prestigetab.  Hvor man ofte hører, at traditionelle humanistiske fag simpelthen har mindre at byde ind med i vores dages samfund, går de to forskere i en anden retning. De mener tværtimod, at humaniora i dag så at sige har glemt sin kerne og peger begge tilbage på den opfattelse af de humanistiske fag, man finder i Renæssancens Europa. Det var her det moderne humanioras grundlæggede metoder først blev defineret, og sammen med den metodiske refleksion ser vi ofte overvejelser om vigtigheden af, at mennesker beskæftiger sig med sprog og litteratur, kunst og kultur. I foredraget ses der tilbage til humanioras rødder i Renæssancen, og de diskussioner vi finder på den tid om humanioras opgaver

  • Sted:


    H.C. Andersens Boulevard 35
    1551  København V

Læs mere

26. feb 2019

Klimaændringer – den danske vinkel

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover foråret transmittere fire af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab direkte fra Søauditorierne på Aarhus Universitet. Foredragene bliver vist på lærredet i Gl. Mødesal. 

Aftenenes foredragsholder er professor i klimafysik Jens Hesselbjerg Christensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab, Gl. Mødesal
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

25. feb 2019

Hvad sker der, når du går? - og når du går i stå?

FOREDRAGET I NY MØDESAL ER UDSOLGT, MEN DET ER NU MULIGT AT SE FOREDRAGET PÅ STORSKÆRM I GL. MØDESAL (LIVE-STREAMING)

Når du går, nedsætter du din risiko for 35 forskellige sygdomme herunder kræft, demens og hjertesygdom. Er du syg, kan du i nogle tilfælde gå dig rask. Gåture er også et middel i kampen mod depression, stress og angst. I snit kan en 30-årig kvinde, der ikke bevæger sig i det daglige, regne med at leve godt fire et halvt år længere, hvis hun begynder at gå 30 minutter hver dag. For en mand er gevinsten 3 år. Foredraget går på 3 ben - det fysiske, det mentale og det eksistentielle. Mange store tænkere giver udtryk for, at der er en særlig friskhed i den tanke, der er frembragt, mens kroppen er i bevægelse. Nietzsche siger: ”Det er når man går, de store tanker kommer”. Musklerne taler til hjernen, når vi går. En gåtur sætter gang i en masse hjernehormoner og musklerne udskiller stoffer til blodet, der kan kommunikere med alle vores organer. Du kan gå dig gladere, mere kreativ og til en bedre hukommelse. Hukommelsescenteret i hjernen vokser, når du går, og du husker derfor bedre.





Når du går, nedsætter du din risiko for 35 forskellige sygdomme herunder kræft, demens og hjertesygdom. Er du syg, kan du i nogle tilfælde gå dig rask. Gåture er også et middel i kampen mod depression, stress og angst. I snit kan en 30-årig kvinde, der ikke bevæger sig i det daglige, regne med at leve godt fire et halvt år længere, hvis hun begynder at gå 30 minutter hver dag. For en mand er gevinsten 3 år. Foredraget går på 3 ben - det fysiske, det mentale og det eksistentielle. Mange store tænkere giver udtryk for, at der er en særlig friskhed i den tanke, der er frembragt, mens kroppen er i bevægelse. Nietzsche siger: ”Det er når man går, de store tanker kommer”. Musklerne taler til hjernen, når vi går. En gåtur sætter gang i en masse hjernehormoner og musklerne udskiller stoffer til blodet, der kan kommunikere med alle vores organer. Du kan gå dig gladere, mere kreativ og til en bedre hukommelse. Hukommelsescenteret i hjernen vokser, når du går, og du husker derfor bedre.


Når du går, nedsætter du din risiko for 35 forskellige sygdomme herunder kræft, demens og hjertesygdom. Er du syg, kan du i nogle tilfælde gå dig rask. Gåture er også et middel i kampen mod depression, stress og angst. I snit kan en 30-årig kvinde, der ikke bevæger sig i det daglige, regne med at leve godt fire et halvt år længere, hvis hun begynder at gå 30 minutter hver dag. For en mand er gevinsten 3 år. Foredraget går på 3 ben - det fysiske, det mentale og det eksistentielle. Mange store tænkere giver udtryk for, at der er en særlig friskhed i den tanke, der er frembragt, mens kroppen er i bevægelse. Nietzsche siger: ”Det er når man går, de store tanker kommer”. Musklerne taler til hjernen, når vi går. En gåtur sætter gang i en masse hjernehormoner og musklerne udskiller stoffer til blodet, der kan kommunikere med alle vores organer. Du kan gå dig gladere, mere kreativ og til en bedre hukommelse. Hukommelsescenteret i hjernen vokser, når du går, og du husker derfor bedre.


Når du går, nedsætter du din risiko for 35 forskellige sygdomme herunder kræft, demens og hjertesygdom. Er du syg, kan du i nogle tilfælde gå dig rask. Gåture er også et middel i kampen mod depression, stress og angst. I snit kan en 30-årig kvinde, der ikke bevæger sig i det daglige, regne med at leve godt fire et halvt år længere, hvis hun begynder at gå 30 minutter hver dag. For en mand er gevinsten 3 år. Foredraget går på 3 ben - det fysiske, det mentale og det eksistentielle. Mange store tænkere giver udtryk for, at der er en særlig friskhed i den tanke, der er frembragt, mens kroppen er i bevægelse. Nietzsche siger: ”Det er når man går, de store tanker kommer”. Musklerne taler til hjernen, når vi går. En gåtur sætter gang i en masse hjernehormoner og musklerne udskiller stoffer til blodet, der kan kommunikere med alle vores organer. Du kan gå dig gladere, mere kreativ og til en bedre hukommelse. Hukommelsescenteret i hjernen vokser, når du går, og du husker derfor bedre.


  • Sted:


    H.C. Andersens Boulevard 35
    1551  København V

Læs mere

19. feb 2019

Vores nydelsesfulde hjerne

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover foråret transmittere fire af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab direkte fra Søauditorierne på Aarhus Universitet. Foredragene bliver vist på lærredet i Gl. Mødesal. 

Aftenens foredragsholder er professor i neuroscience Morten L Kringelbach, Music in the Brain, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og The Queen's College, University of Oxford 


  • Sted:

    Videnskabernes Selskab, Gl. Mødesal
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

5. feb 2019

The molecular clockwork of Alzheimer’s disease

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover foråret transmittere fire af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab direkte fra Søauditorierne på Aarhus Universitet. Foredragene bliver vist på lærredet i Gl. Mødesal. 

Bemærk, at første foredrag er på engelsk. Aftenens forelæser er professor of molecular biology Christian Haass, Ludwig-Maximilians University Munich, Germany

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab, Gl. Mødesal
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

12. dec 2018

SAPERE AUDE-MODTAGERE

I 2010 søsatte Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) initiativet Sapere Aude (Vov at vide). Målet er at give de mest talentfulde unge forskere i Danmark de bedste betingelser, så de kan gennemføre forskning på højt internationalt niveau.


  • Sted:


    H.C. Andersens Boulevard 35
    1551  København V

Læs mere

3. dec 2018

Bo Elberling

Klima og permafrost i Grønland

Når permafrosten tør, frigives drivhusgasser til atmosfæren og næringsstoffer, som er en forudsætning for, at planter kan vokse mere i et varmere klima. Ny forskning fra Center for Permafrost (CENPERM) viser, at plantevækst i Arktis er direkte koblet til en tøende permafrost, og at planterne således binder en andel af den mængde af kuldioxid, som frigives til atmosfæren, når permafrosten tør. De foreløbige målinger tyder på, at der er balance i kulstofregnskabet i den isfrie del af Grønland.

Foredragsholderen vil i dette foredrag dele sin fascination af Grønland og fortælle om, hvorfor permafrosten er levende, og hvorfor permafrostens indhold af kvælstof og mikroorganismer er vigtig, når den tør. Udgangspunktet for foredraget er ny viden primært fra Grønland i forbindelse med, at grundforskningscenteret CENPERM blev etableret i 2012 med en 10-årig bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond.

Læs en artikel i Magisterbladet om Bo Elberlings forskning HER.



  • Sted:


    H.C. Andersens Boulevard 35
    1551  København V

Læs mere

19. nov 2018

Psykologer i CIA's tjeneste

Da alle pladser på 3. sal allerede er optagede, bliver foredraget LIVE-STREAMET  til Gl. Mødesal. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål efter forelæsningen - også fra Gl. Mødesal. Tilmelding nederst på denne side.

Rolf Kuschel er professor emer., dr,.phil. på Københavns Universitet. Han har været medlem af Selskabets siden 1992. Læs mere om hans forskning HER.



  • Sted:


    H.C. Andersens Boulevard 35
    1551  København V

Læs mere

15. nov 2018

Fuel of Life

Professor John Walker shared his Nobel Prize in 1997 with the American chemist Paul D. Boyer for their "elucidation of the enzymatic mechanism underlying the synthesis of adenosine triphosphate". They also shared the prize with Danish chemist Jens C. Skou for research unrelated to theirs (Discovery of the Na+/K+-ATPase), Skou died earlier this year at the age of 99.  Sir John Walker is Emeritus Director and Professor at the MRC Mitochondrial Biology Unit in Cambridge, and a Fellow of Sidney Sussex College, Cambridge.


  • Sted:

    Niels K. Jerne Auditoriet, The Mærsk Tower
    Blegdamsvej 3B
    2200 Copenhagen N 

Læs mere

5. nov 2018

Lone Simonsen

Pandemier i fortid, nutid og fremtid

Historisk set har menneskeheden været kontrolleret af voldsomme epidemier og pandemier, der om ”Black Swans” dominerede og var dødelige for små børn (kopper og mæslinger) og voksne (kolera og den spanske syge).  Globalt set arbejder forskere på at afdække nutidige trusler og komme på forkant med fremtidens store pandemier.  Kommer der sådan en?  Hvilken virus?  Hvordan kan vi minimere dens indvirkning?

Foredragsholderen har i næsten 30 år forsket i at forstå fortidens og nutidens epidemier og pandemier.  Hun arbejder bl.a. på at kortlægge pandemiske ”signaturer” i form af udbredelse, aldersmønstre, dødelighed og meget andet.  Hun arbejder samtidig -sammen med forskere verden over - på at karakterisere nutidens udbrud af nye trusler (ebola, mers, zika, svineinfluenza, disease X).

Dette foredrag bliver afholdt lige netop på 100-året for den Spanske Syge.




  • Sted:


    H.C. Andersens Boulevard 35
    1551  København V

Læs mere

22. okt 2018

Nina Smith

Hvorfor er der så få kvinder i toppen af dansk erhvervsliv?

Kvinder i Danmark har efterhånden overhalet mændene, når det gælder uddannelsesniveau. Men der er stadig kun få kvinder, der når de øverste ledelsesposter, og kvindeandelen på direktionsgangen og i bestyrelseslokalerne stiger kun langsomt. Hvorfor går det så langsomt, både i udlandet og ikke mindst i Danmark? I foredraget fortælles om den danske og internationale forskning i kvinder i topledelse, som i det sidste årti er vokset eksplosivt. Betyder kvinder i bestyrelsen noget for virksomhedernes bundlinie og risikovillighed? Er det virksomhederne, som stadig diskriminerer kvinderne på vej mod toppen, eller er det kvinderne selv, der fravælger karrieren? Er barselsorloven en reel hindring for ligestilling, eller er det kønsstereotype-opfattelser af kvinders lederevner, der er problemet? Hvad betyder netværk for kvindernes muligheder for at nå til top? Og er tingene ved at ændre sig – vil der være mange flere kvinder i toppen om ti år?



  • Sted:


    H.C. Andersens Boulevard 35
    1551  København V

Læs mere

9. okt 2018

Kvanteteori og søgningen efter nye metoder til energilagring

På Niels Bohrs fødselsdag, søndag den 7. oktober, overrækker HM Dronningen Niels Bohr International Gold Medal til fysikeren Jens Kehlet Nørskov fra DTU.

Medaljen er ikke givet til en dansker, siden Niels Bohr selv modtog den i 1955, og prismodtageren har med stor fornøjelse sagt ja til at holde en offentlig forelæsning om sin forskning på dansk for gymnasieelever og andre. Læs mere om Guldmedaljen her.  

  • Sted:

    Frederiksberg Gymnasium
    Falkoner Plads 2
    2000  Frederiksberg

Læs mere

9. okt 2018

Øl, videnskab og bryggerens fond

Carlsbergfondet stiftedes den 25. september 1876 som en donation til Videnskabernes Selskab. Med virkning fra den 1. oktober 1888 skænkede brygger J.C. Jacobsen sine bryggerier til fondet. Videnskabernes Selskab har siden 1876 udpeget bestyrelsen for fondet, som har haft den dobbelte funktion både at stå for uddelinger af fondets midler og at stå for ledelsen af Carlsberg i dag som aktionær med bestemmende indflydelse og medlemskab af aktieselskabsbestyrelsen. Relationerne mellem fond, bryggeri og Selskabet har forandret sig i årenes løb og i foredraget vil der blive redegjort for hovedtrækkene af denne historie, der begynder med bryggeren og hans intentioner og foreløbig er endt med, at Carlsberg er blevet en bryggerikoncern af helt andre dimensioner end forudset ved fondets stiftelse. Foredraget er baseret på et forskningsprojekt om historien bag ledelsen af Carlsberg.

  



  • Sted:


    H.C. Andersens Boulevard 35
    1551  København V

Læs mere

8. okt 2018

Jens Kehlet Nørskov

Quantum theory and the search for renewable energy solutions

On 7 October, the birthday of Niels Bohr, her Majesty the Queen presents the Niels Bohr International Gold Medal to Professor Jens Kehlet Nørskov. It has not been presented to a Dane since Niels Bohr himself received it in 1955. The day after the presentation, the recipient has agreed to give a public lecture in English at the Royal Library.

After the lecture the audience is invited to a reception. Everybody is welcome and participating in the lecture as well as the reception is free of charge, but registration below is required.

Read more about the Gold Medal HERE.



  • Sted:

    The Royal Library, Diamanten
    Søren Kierkegaard Plads 1
    1221  København K

Læs mere

24. sep 2018

John Leif Jørgensen

Jupiter set fra Junos perspektiv

Vores viden om Jupiter revolutioneres i disse år, hvor rumfartøjet "Juno" studerer planeten på nærmeste hold. NASA's Juno er designet til at studere gasgigantens indre struktur og atmosfære, samt til at kortlægge de kraftige strålingsbælter, som omslutter planeten og dens største måner. Formålet er at forstå gasgiganters opbygning og dannelse for herigennem at forstå både vores eget solsystems dannelse samt betydningen for de mange solsystemer, hvor vi for nyligt har detekteret exo-planeter i Jupiter-klassen eller større. I foredraget gennemgås Junos design og missionsprofil, hvorefter de nyeste opdagelser om Jupiters natur præsenteres.


  • Sted:


    H.C. Andersens Boulevard 35
    1551  København V

Læs mere

25. apr 2018

Forskningens Døgn 2018

Medlemmerne af Videnskabernes Selskab og af Det Unge Akademi byder igen i år indenfor i det smukke palæ på H.C. Andersens Boulevard med rundvisninger, dobbeltforedrag og et lille bogudsalg. HUSK tilmelding nederst på siden.


  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

24. apr 2018

Science Walk

I forbindelse med FORSKNINGENS DØGN 2018 inviterer Selskabets medlemmer på to byvandringer gennem det historiske København og besøger 9 steder, hvor berømte og betydningsfulde danske videnskabsmænd enten har levet eller arbejdet. Turen slutter i Videnskabernes Selskab, hvor generalsekretær Lars Arge viser rundt og fortæller om Selskabets virke og historie.


  • Sted:

    Dantes Plads 5

     

Læs mere

23. apr 2018

Groove on the Brain

Rytme har en bemærkelsesværdig evne til at påvirke krop og sjæl. Selv om lysten til at bevæge sig til musik er naturlig for de fleste mennesker, er denne evne forholdsvis enestående for mennesket – dyrene gør det ikke. Hvordan kan det være, at James Brown fylder dansegulvet? Med udgangspunkt i vores seneste hjerneskannings- og adfærdsforsøg vil jeg tale om, hvordan og hvorfor vi bevæger os til musik. Peter Vuust vil præsentere en ny model for hjernens bearbejdning af musik. Denne model kan forklare, hvorfor isolerede synkoperinger giver større udslag i musikeres hjerner, og hvorfor vi alle oplever en stærk trang til at bevæge os til synkoperet musik. Han vil også vise, at musikalske spændinger skabt af synkoperinger og polyrytmer spiller en central rolle i musikalsk kommunikation, og diskutere hormonet oxytocins betydning for denne kommunikation. Disse studier er væsentlige for vores forståelse af, hvorfor mennesket overhovedet - biologisk set - er udstyret med evnen til at udøve og nyde musik. 


  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 25
    1553  København V

Læs mere

9. apr 2018

Mikkel Heide Schierup

Hvad Neandertaleren efterlod i vores arvemasse

For blot 60,000 år siden var der mindst fire forskellige slags mennesker på jorden: det moderne menneske i Afrika, Neandertalerne i Europa og Asien, Denisovanerne i Asien og ”hobitterne” (homo florensiensis) i Indonesien. I dag er kun vi "det moderne menneske" tilbage. Hvorfor og hvordan forsvandt de andre mennesker? Ud fra gamle knogler har vi bestemt hele arvemassen hos flere Neandertalere. Vi ved derfor nu, at vi fik børn med Neandertalerne, og at alle mennesker med oprindelse nord for Sahara derfor har Neandertal-DNA i deres arvemasse. Da vi ikke alle bærer på de samme Neandertal-gener, kan vi undersøge, hvad Neandertalerne har betydet for den enkelte. De har blandt andet givet os et stærkere immunsystem, har ændret vores hud og hårfarve, og de har styrket vores tilpasning til klima og fødevalg forskellige steder i verden. De har dog også gjort os til natteravne, samt øget vores risiko for visse sygdomme og trang til f.eks. rygning. Ved at forstå vores indre Neandertal kan vi også lære mere om, hvordan Neandertalerne selv var samt give bud på, hvorfor det er os og ikke Neandertalerne, der er den eneste slags mennesker på kloden i dag.


  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

6. apr 2018

Topological Defects and Phase Transitions

Meet and greet a Nobel Laureate.

The Royal Danish Academy of Sciences and Letters is proud to announce the sixteenth Royal Academy Nobel Laureate Lecture. After the lecture the audience is invited to a reception. Attending the lecture as well as the reception is free of charge but registration below is necessary. 


  • Sted:

    Niels K. Jerne Auditoriet, The Mærsk Tower
    Blegdamsvej 3B
    2200 Copenhagen N 

Læs mere

19. mar 2018

Gener og fedt

Fedtstoffer repræsenterer fødekomponenter med meget højt energiindhold, og de fleste dyr har udviklet specialiserede celler, fedtceller, der kan oplagre store mængder fedt til tidspunkter med fødeunderskud. Denne evne til at lagre og frigive fedtstoffer er vigtig for metabolisk balance, men samtidig udskiller fedtcellerne hormoner, der ved at signalere til andre celler i organismen regulerer appetit og energimetabolisme. Korrekt funktion og mængde af fedtceller er således vigtig for hele organismen. Men ikke alle fedtceller er ens. F.eks. er såkaldte brune fedtceller specialiserede til at producere varme, der kan holde organismen varm. I foredraget fortælles om, hvordan fedtceller udvikles, og hvordan bestemte gener styrer denne udvikling og specialisering af fedtceller. Der fortælles også om de ændringer, der sker i fedtvævet i forbindelse med overvægt, og hvordan disse ændringer påvirker organismen.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

7. mar 2018

EliteForsk-prismodtagerne

Traditionen tro, inviterede Videnskabernes Selskab årets EliteForsk-prismodtagere til at holde offentlige foredrag om deres forskning. 

Prismodtagerne fik overrakt deres pris af uddannelses- og minister Søren Pind den 1. marts2018 ved en festlighed i Operaen.


  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

5. mar 2018

Jens Hjorth

Kosmiske guldminer

Vi ved, at de letteste grundstoffer som helium og lithium blev dannet kort efter Big Bang, mens tungere grundstoffer produceres ved fusionsprocesser i stjerner og supernovaer. Imidlertid er det ikke energetisk favorabelt at danne grundstoffer tungere end jern ved fusion, og derfor kræves en helt anden mekanisme for at danne guld. Med opdagelsen af gravitationsbølger har vi fået helt ny indsigt i, hvordan dette sker i universet, og vi tror nu, vi ved, hvor guld, platin og uran bliver dannet. I foredraget bliver tilhørerne taget med på en lille kosmisk rejse til universets guldminer, der går over årets (2017) videnskabelige gennembrud — opdagelsen af lys fra en gravitationsbølge-begivenhed.


  • Sted:



     

Læs mere

19. feb 2018

Lisbeth Imer

Hvad laver en runolog egentlig?

I marts måned 2016 henvendte en gårdejer sig til Museum Thy, fordi han mente, han havde en runesten liggende på terrassen. I den regnfulde sommer 2017 kom en svensk arkæolog forbi Skt. Knuds Kirke på Bornholm, hvor hun opdagede en runesten, der sad over døren ind til kirkerummet. I efteråret og vinteren 2017 fandt et udgravningshold i Ribe to nye genstande med runer, og et stigende antal af metaldetektorentusiaster finder hvert år flere runeindskrifter på forskellige metalsager. Hver gang rykker Nationalmuseets runeekspert ud for at registrere og tolke de nye indskrifter, som er et direkte møde med de mennesker, der levede i fortidens Danmark, og et levende møde med det sprog, de talte - lige fra de ældste, spæde vidnesbyrd i jernalderen til de yngste i middelalderen, hvor runerne levede side om side med de latinske bogstaver gennem flere hundrede år. I foredraget vises nogle af de nyeste fund af runeindskrifter og deres betydning og bidrag til den runologiske forskning diskuteres.


  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

5. feb 2018

Flygtningeforskning midt i en krisetid

Flygtningene kommer! Hver eneste dag hører vi om presset på Europas grænser. De seneste år har billeder af asylansøgere, der vandrer langs de danske motorveje og overfyldte både på vej over Middelhavet været med til at sætte ordet ”flygtningekrise” allerøverst på den politiske dagsorden både i Danmark og internationalt. Men hvad ligger der egentlig i denne krise? Med udgangspunkt i sin forskning går Gammeltoft-Hansen i dette foredrag bagom flygtningekrisen som fænomen og forsøger at besvare en række spørgsmål: Hvordan er denne krise opstået? For hvem er det en krise? Hvad betyder flygtningekrisen retligt og politisk? Flygtningekrisen rejser endeligt spørgsmål om forskerens rolle og muligheder, når man arbejder med et politisk højspændt emne.


  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Loulevard 35
    1553  København V

Læs mere

12. dec 2017

Professor Robert Engle

How Much SRISK is Too Much?"

When financial firms are undercapitalized, they are vulnerable to external shocks. This is commonly measured by stress tests or market based measures such as SRISK (systemic risk). More importantly, the natural response to this risk is to raise capital and this can endogenously start a financial crisis. Excessive credit growth can be interpreted as undercapitalization of the financial sector. Hence we can ask how much SRISK can an economy stand and what is the probability of a crisis. Using a crisis intensity variable constructed by the Romers, a Tobit model is estimated for 23 developed economies. The probability of crisis and an SRISK capacity measure can be computed from these estimates. These are plotted for several countries.


  • Sted:

    Copenhagen Business School
    Solbjerg Plads 3
    2000  Frederiksberg

Læs mere

11. dec 2017

Kristian Helin

og dens rolle i udviklingen og behandling af kræft

Kristian Helin er direktør i Biotech Research & Innovation Centre (BRIC), Københavns Universitet fra 2003; professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU fra 2004; centerleder, Danmarks Grundforskningscenter for Epigenetik 2007-17; forskningsleder Danish Stem Cell Center fra 2012 og medstifter af biotek-selskabet EpiTherapeutics Aps.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35, 3.sal
    1553  Copenhagen V

Læs mere

5. dec 2017

UNESCO-L'Oreal For Women in Science

De tre dygtige prismodtagere får overrakt priserne af Hendes Kgl. Højhed prinsesse Marie ved en ceremoni i Selskabet den 4. december, og dagen after får de lov til at fortælle om deres forskning ved tre spændende offentlige foredrag, hvor alle er velkomne.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

Læs mere

20. nov 2017

Marita Akhøj Nielsen

275 år med Videnskabernes Selskab

Marita Akhøj Nielsen arbejder med ældre dansk sprog og litteratur. Hun har skrevet bøger og artikler om dansk fra runerne til romantikken. I de senere år har hun ledet en række projekter, der dels har udarbejdet online udgaver af ældre danske tekster og ordbøger, dels har gennemført forskningsopgaver med de digitale ressourcer som empirisk basis. Sideløbende er hun redaktør for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og har ansvaret for selskabets fire videnskabelige skriftserier, foruden enkelte bøger, der primært har et formidlende sigte.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35, 3.sal
    1553  Copenhagen V

Læs mere

13. nov 2017

Selskabets 275 års jubilæum

Videnskabernes Selskab fylder 275 år, og det skal blandt andet fejres med et stort, offentligt jubilæums-arrangement i Diamanten. Nogle af Selskabets medlemmer er blevet bedt om at fortælle om deres forskning, og det hele styres af Per Vers, som afslutter eftermiddagen med en af sine berømte Rap-ups.

  • Sted:

    Dronningensalen
    Søren Kierkegaard Plads 1
    1219  Copenhagen K

Læs mere

6. nov 2017

At bore gennem en isstrøm på Indlandsisen

Dorthe Dahl-Jensen, Villum Investigator Professor, Center for Is og Klima, Niels Bohr Institut, Københavns Universitet

  • Sted:


    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  Copenhagen V

Læs mere

23. okt 2017

Hvad Jellinghøjene kan fortælle

Henrik Breuning-Madsen blev dr.scient i 1983 og professor i geografi i 1991 på Københavns Universitet med særlig henblik på jordbund og miljø. I Danmarsk har han arbejdet med okkerkortlægning, jordens vandretention og opbygget den danske pedologiske jordbundsdatabase. Arkæologisk har Henrik Breuning-Madsen især forsket i jernkappedannelser i gravhøje, der er forudsætningen for Egtvedpigens bevarelse. Han har opbygget et laboratorium på University of Ghana og har i mere 25 år haft forskningssamarbejder med ghanesiske forskere om bl.a. den danske kulturarv.   

  • Sted:


    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  Copenhagen V

Læs mere

9. okt 2017

Fra Sult til SKAM

Den norske netdrama-serie SKAM er ikke kun blevet et hit blandt tv-seere over hele verden. Den har også fået stor opmærksomhed i akademiske kredse for sin nyskabende måde at lave ungdoms-tv på inden for rammerne af public service. Pia Quist og Kristin Veel redigerer (sammen med Nanna Kann-Rasmussen) et særnummer af Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling om SKAM. Med afsæt i Knut Hamsuns Sult fra 1890 vil de fortælle om deres forskellige tilgange til SKAM fra henholdsvis et sprogvidenskabeligt og et kulturteoretisk perspektiv. De præsenterer i foredraget en analyse af SKAM’s originale fortælleform, som både trækker tråde tilbage til bl.a. Hamsun og rækker ind i nutidens digitale kommunikationskulturer. Og de viser, hvordan brugen af nutidig ungdomsnorsk i filmscenerne såvel som i SKAM-figurernes chat- og SMS-beskeder, er med til at fremstille et varieret persongalleri og skabe en intens oplevelse hos seerne af autenticitet og identifikation. Analyserne underbygges med en masse klip og eksempler fra sociale medier.  



  • Sted:


    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  Copenhagen V

Læs mere

25. sep 2017

Handlen med oldægyptiske antikviteter

Kim Ryholt er professor i ægyptologi ved Københavns Universitet. Han er specialist i oldægyptisk filologi, dvs. studiet af tekster og det lys, de kaster på det oldægyptiske samfund. Hans primære interessefelter er politisk og social historie, oldægyptisk litteratur og identitetsdannelse, samt ægyptologiens faghistorie. Han er forfatter til flere bøger og har for nyligt udgivet The Anquities Trade in Egypt 1880s-1930s (med Fredrik Hagen) på Videnskabernes Selskabs forlag. Han arbejder pt. på afhandlingen Trauma, Imitatio and the Invention of History takket været en Semper Ardens bevilling fra Carlsbergfondet.

  • Sted:


    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  Copenhagen V

Læs mere

27. apr 2017

FORSKNINGENS DØGN 2017

Medlemmerne af Videnskabernes Selskab og af Det Unge Akademi byder igen i år indenfor i det smukke palæ på H.C. Andersens Boulevard.


  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  Copenhagen V

Læs mere

24. apr 2017

Tanya Karoli Christensen

Ordet fanger. Sprogvidenskaben i rettens tjeneste

Tanya Karoli Christensen er lektor, ph.d. ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  Copenhagen V

Læs mere

3. apr 2017

Rane Willerslev

Gud sat på prøve: et komparativt studie af menneskeofring, bluf og tro

Rane Willerslev er professor i antropologi på Aarhus Universitet.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  Copenhagen V

Læs mere

20. mar 2017

Maiken Nedergaard

Hjernens Natteliv

Professor Maiken Nedergaard er professor og co-director af Center for Basic og Translational Neuroscience ved Københavns Universitet samt Center for Translational Medicine i Rochester, New York. Hun er uddannet læge ved Københavns Universitet med speciale i neurologi/neurokirurgi og har efterfølgende forsket ved Københavns Universitet og Cornell University Medical Center, New York.


  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35, 3.sal
    1553  Copenhagen V

Læs mere

17. mar 2017

Nobel Laureate Lecture

The Royal Danish Academy of Sciences and Letters with support from The Novo Nordisk Foundation are proud to announce the fourteenth Royal Academy Nobel Laureate Lecture. 

After the lecture the audience is invited to a reception. Attending the lecture as well as the reception is free of charge but registration below is necessary. 


  • Sted:


    Niels K. Jerne Auditoriet, The Mærsk Tower, Blegdamsvej 3B, 2200 Copenhagen N
     

Læs mere

13. mar 2017

EliteForsk-prismodtagerne

I samarbejde med Det Fri Forskningsråd inviterer Videnskabernes Selskab til et særarrangement med fem af Danmarks fremmeste forskere. 

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  Copenhagen V

Læs mere

8. mar 2017

Religion og fortællekunst i Thomas Manns "Josef og hans brødre".

Videnskabernes Selskab inviterer med støtte fra Carlsbergfondet til den 6. Royal Academy Lecture in the Humanities and Social Sciences. 

Efter forelæsningen bydes der på reception med en forfriskning. Det er gratis at deltage, dog bedes man tilmelde sig via nedenstående tilmeldingsrubrik.

  • Sted:

    Søren Kierkegaard Plads 1
    H.C. Andersens Boule