Kunstig Intelligens, også kaldet AI eller maskinlæring, har været et af de helt store temaer de seneste par år. Det er en teknologi, der uden tvivl kommer til at ændre vores hverdag og arbejdspladser markant over de kommende årtier – på både godt og ondt.

Vikingetidens runesten er de eneste skriftlige kilder, som fortæller om vikingernes liv fra deres egen hånd, helt bogstaveligt. Her møder vi professionelle runeristere og rene amatører, og de fortæller helt kortfattet om vikingetidens berømte og ikke så berømte mennesker, deres navne og deres personlige forbindelser. Dette foredrag omhandler særligt de huggesporsanalyser, som satte Ravnunge-Tue og Jelling-stenen på dagsordenen sidste år.

Menneskets stemme er vigtig for vores kommunikation, identitet og kunstnerisk udtryk. Men at lave lyde med stemmen er også den primære måde, pattedyr, padder og fugle kommunikerer på. Denne proces involverer komplekse og nøje koordinerede kropsbevægelser, som er afgørende for succes i konkurrencen om ressourcer og for at finde partnere. Men for mange dyrs vedkommende ved vi stadig ikke, hvordan de laver lyd.

Så er programmet for efterårets foredragsrække klar med masser af spændende emner fra runesten til dyrs stemmer og kunstig intelligens

Hvad er de mest grundlæggende bestanddele af stof og deres mest grundlæggende vekselvirkninger?
Hvad skal der til for at få diagnosticeret PTSD, og hvordan påvirker kriterierne patienterne?
Hvorfor udvikler børn med epilepsi oftere psykiatriske sygdomme?
Og kan iltrige krystaller og magnetisme bruges til bedre batterier?

I 1929 opdagede Edwin Hubble, at universet udvider sig. 80 år senere kunne man ved hjælp af the Hubble Space Telescope, der bærer hans navn, studere et endnu mere overaskende fænomen: At universets udvidelse tiltager i fart.

Nobelprismodtager Dr. Adam G. Riess giver en forelæsning om sin forskning i accelerationen af universets udvidelse, og hvordan såkaldt mørk energi er en del af forklaringen på denne.

Flagermus udgør en fjerdedel af klodens pattedyrsarter og spiller vigtige roller for verdens økosystemer i alt fra regnskove til ørkener. De bruger en sofistikeret sans - nemlig biosonar - til at finde vej og føde i mørket. 

Kom med, når Videnskabernes Selskab slår dørene op til det historiske hus på H.C. Andersens Boulevard i anledning af Forskningens Døgn. Lyt til fortællinger fra et af Danmarks knudepunkter i både dansk og international videnskabshistorie gennem flere århundreder, se Videnskabelige dokumentarer på storskærm i vores videnskabelige biograf, og oplev forskningen helt tæt på, når professor Leif Katsuo Oxenløve sammen med SPOC og NanoPhoton sætter deres forsøgsopstillinger op i huset.

Dette foredrag sætter fokus på betydningen af de tidlige relationer for det lille barns sociale og følelsesmæssige udvikling - både i de tidlige leveår men også i et livslangt perspektiv.

I mange lande har kvinder sværere ved at forlade dårlige ægteskaber, end de har i Danmark. Etniske minoritetskvinders erfaringer med skilsmisseprocessen kan sige noget om, hvordan køn og magt påvirkes af migration.

Dommedagsuret blev født i juni 1947. Med urets visere på syv minutter i midnat ville bekymrede videnskabsfolk advare alle om de farer, de nye kernevåben udgjorde for hele menneskeheden. I dag er atomtruslen igen tilbage i nyhedsstrømmen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet uddeler hvert år fem EliteForsk-priser til nogle af landets dygtigste og mest talentfulde forskere. Alle indstillinger vurderes af bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, som indstiller pris- og rejsestipendiemodtagere til uddannelses- og forskningsministeren.

Jupiters struktur er nøglen til forståelsen af solsystemets dannelse og - som vores lokale gasgigant - til forståelsen af de mange nyopdagede kæmpe exoplaneter og i lige linje livets opståen i vores solsystem. For at forstå Jupiter skal vi kende dens indre struktur, atmosfære og magnetosfære i detaljer. Af den grund optimerede vi Juno, NASA's seneste rumfartøj, mod disse formål.

På Antikmuseet på Aarhus Universitet befinder sig ca. 1500 potteskår. Skårene blev fundet i et varelager i Geneve i 2016 og tilhørte den engelske kunsthandler Robin Symes, der var gået under jorden. Hvordan havnede potteskårene i varelageret, og hvorfor blev de aldrig sat til salg? Kan man finde tilbage til deres oprindelige fundsted?

Vær med, når Videnskabernes Selskab fejrer afslutningen på første år med formidlingssatsningen VidenSkaber.

Hvordan indretter vi vores boliger og byrum så der er plads til alle aldre, livssituationer og behov? Vores måde at bo og indrette os på er under forandring. Familieformerne er mangfoldige, flere bor alene, nogle kaster sig ud i tiny living, mens andre skaber bofællesskaber.

EN VINTERBUKET AF UNDERHOLDENDE VIDENSKAB

Bør alle mødre amme, når miljøfremmede stoffer som PFAS findes i vores omgivelser?
Hvordan påvirker AI den måde, vi fører krig?
Hvordan kan kvantemekanik give os bedre, grønnere batterier?
Og hvordan kan vi skabe mere sikre fængsler i fremtiden?
Disse spørgsmål gav 4 udvalgte Sapere Aude-bevillingsmodtagere deres svar på. Og på 20 minutter hver fortalte de, på underholdende vis, hvorfor netop deres projekt er vigtigt.

Generalsekretær i Videnskabernes Selskab, professor Thomas Sinkjær bød velkommen, og bestyrelsesmedlem i Danmarks Frie Forskningsfond, professor Lone Gram præsenterede Sapere Aude-bevillingshaverne.

Siden 2010 har yngre forskningsledere fået et skub på vejen af bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond som en del af DFF's karriereprogram for særligt talentfulde, yngre forskere. Som tidligere år inviterer Videnskabernes Selskab en håndfuld af disse yngre talenter til at fortælle om deres forskningsprojekter ved et åbent arrangement i Selskabet.

Hvordan har vi mennesker historisk påvirket og tilpasset os naturen? Er rewilding en løsning på klimakrisen? Og hvad skal der egentlig til, for at vi ændrer syn på naturen som ressource?

Kom og deltag i debatten, når VidenSkaber sætter parcelhusets kulturhistorie ind i menneskehedens store historie for at blive klogere på, hvordan vi skal bo i fremtiden.

Det danske velfærdssamfund bygger på et tæt samspil mellem den offentlige og private sektor. I de senere år er samspillet blevet genstand for større politisk debat.

Hør om hvordan kryptering sikrer, at vi kan kommunikere fortroligt og færdes sikkert på internettet, og hør om hvad udviklingen af blockchain giver os af muligheder i fremtiden.

VidenSkaber inviterer til debat om naturen i byggeriet. Hvordan kan vi udvikle attraktiv arkitektur, samtidig med at vi forholder os kritisk til vores ressourceforbrug? Bæredygtige byggematerialer er ikke en uudtømmelig ressource, og mens træ er et bæredygtigt byggemateriale, påvirker produktionsskovbrug biodiversiteten negativt.

Godhavnsdrengene fik en undskyldning af statsministeren. Eksperimentbørnene fik en. Den officielle undskyldning er en kontroversiel genre og ofte en politisk kastebold. Men kan man overhovedet sige undskyld på andres vegne?

VidenSkaber deltager i RÆSONs Ideernes, visionernes og demokratiets festival i Imperial. Mød os på Foyerscenen, eller se med online, når vi livestreamer derfra.

De største hvaler er med en vægt på over 100 tons de suverænt største dyr, der nogensinde har levet på jorden, men hvorfor findes der ikke nogen små hvaler, og hvorfor er de største hvaler så store? 

Kom med, når Videnskabernes Selskab og Carlsbergfondet slår dørene op til vores historiske hus på H.C. Andersens Boulevard i anledning af Kulturnatten.

Tre forskere belyste vores energiforbrug fra forskellige vinkler.

Vi ser ind i en verden med havvandsstigninger, men klimakrisen har også rykket havet helt frem i vores bevidsthed som et fænomen, vi bør kende bedre. Store forfattere som Homer, Shakespeare og Victor Hugo har i deres litteratur behandlet "Havet.”

Vores insekter er i kraftig tilbagegang. Hør i dette foredrag om de mange årsager hertil, og hvordan vi kan rette op på det.

Nobelprismodtager William G. Kaelin, Jr., M.D. gav en forelæsning om sin forskning i nyrekræft og von Hippel-Lindaus sygdom, og hvordan mutationer i tumorsuppressorgener indvirker på udviklingen af cancer.

ARRANGEMENTET BLEV AFHOLDT I AARHUS.

Nobelprismodtager Joachim Frank gav en forelæsning om billeddannelse af biologiske molekyler - Hvordan denne har gennemgået tre teknologiske revolutioner, der nu gør det muligt at have detaljerede 3D-modeller, samt hvordan hans forskning har lagt byggestenene for denne udvikling.

Denne forelæsning er nr. 23 i rækken af Royal Academy Nobel Laureate Lectures som Videnskabernes Selskab afholder i samarbejde med Novo Nordisk Fonden. 

Videnskabernes Selskab afholder tre arrangementer på Folkemødet på Bornholm i år.

Professor og nobelprismodtager i kategorien 'fysiologi eller medicin' James P. Allison skulle d. 12 juni give et foredrag i serien Royal Academy Nobel Laureate Lectures. Dette måtte desværre aflyses.

Professor Kwame Anthony Appiah vil udforske, hvordan konceptet kulturarv bruges til at kuratere, hvad der udstilles på museum, og hvordan dets sammenvævning med andre lignende koncepter skaber forvirring omkring begrebets betydning.

Denne forelæsning er nr. 10 i rækken af Royal Academy Lectures in Humanities and Social Sciences som Videnskabernes Selskab afholder med støtte fra Carlsbergfondet.

OBS. Forelæsningens emne er blevet ændret siden tidligere annoncering

Efter anden verdenskrig blev menneskerettighederne på mange måder fornyet og genopdaget gennem forsøg på at sikre deres gennemslagskraft via internationale organisationer. Mens de Forenede Nationers Verdenserklæringen om Menneskerettigheder og Organisationen af Amerikanske Staters Menneskerettighedserklæring, begge fra 1948, var de første skridt i denne retning, så var det med Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention, at egentlige internationale institutioner blev etableret til at sikre beskyttelsen af internationale menneskerettigheder. Dette foredrag fortæller historien om den Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention og dens centrale institutioner, og hvordan de har forandret sig i et evigt foranderligt Europa: Fra Den Kolde Krig og de europæiske kolonimagters slutspil over jerntæppets fald og frem til de aktuelle udfordringer af en fælleseuropæisk beskyttelse af menneskerettighederne. 

The Danish For Women in Science prizes were launched in 2007 by L’Oréal in Denmark in partnership with the Danish national commission for UNESCO and the Royal Danish Academy of Sciences and Letters. The purpose of the program is to put a spotlight on promising women in science as role models to inspire more excellent women to have a career in science and to promote equality in Danish research. Since the launch, 36 promising scientists have become part of the For Women in Science network.

This evening this year’s award winners gave three short public lectures where we will get an insight of the research and what makes them strive for their goals.

The lectures were in English

Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi inviterede til en eftermiddag med tre spændende dobbeltforedrag, hvor forskermedlemmer fra Selskabet sammen med DUA-medlemmer eller -alumner fortalte om forskning i litteratur, om sikre og effektive computerprogrammer og om "den gode familie" som begreb nu og i tidligere tider.

Dr. Donna Strickland gag et foredrag om teknologien "chirped pulse amplification", kendt som CPA, der kan bruges til at skabe en puls af lys 1000 gange større end hidtil set. Efter at Donna Strickland og Gérard Mourou først udviklede en laser efter dette princip, er det sidenhen blevet taget i brug i eksempelvis øjenoperationer og i bearbejdningen af glasset i touchskærme.

Denne forelæsning er nr. 22 i rækken af Royal Academy Nobel Laureate Lectures som Videnskabernes Selskab afholder i samarbejde med Novo Nordisk Fonden. 

Vi kender fedtvæv som noget vi helst ikke vil have så meget af på vores krop. Men fedtceller fungerer ikke bare som et lager for energi, de kan også producere varme. Her kommer det brune fedt i spil. De brune fedtceller får signaler fra hjernen når vi fryser, til at starte varmeproduktionen. I den proces, forbruger cellerne energi. Parallelt med at varmen fordeles i kroppen via blodbanen, tager de brune fedtceller sukker og fedt op fra blodet. Under de første år i livet har vi meget af det brune fedt, men det bliver mindre aktivt med alderen. Som voksne varierer det hvor meget aktivt brunt fedt vi har, nogle har ikke noget tilbage ved 40 års-alderen, andre har det gennem hele livet. Vi ved i dag at dem der har aktivt brunt fedt har en mindre risiko for at udvikle metabolisme-relaterede sygedomer som for eksempel diabetes, selvom man er overvægtig. Min forskningsgruppe undersøger de brune fedtceller og prøver at forstå hvordan de reguleres og hvordan de kan regulere vores metabolisme.

Niels Stensen også kaldt Nicolaus Steno (1638-1686) var en multitalent-forsker, der bidrog til anatomi, palæontologi, geologi og krystallografi. Han blev født nær Rundetårn i København i det lutherske Danmark. Han konverterede til katolicismen i slutningen af ​​20'erne, da han var videnskabsmand tilknyttet den toscanske storhertug Ferdinando II de' Medici i Firenze. Tre århundreder efter hans død, i oktober 1988, blev han saligkåret af pave Johannes Paul II.

For hans ære afholdes nu et symposium i anledning af 350-året for hans indledningsforelæsning (prooemium) holdt den 29. januar 1673.

Disse to offentlige foredrag gives af Klaus Mølmer og Mathias Christiandl:

Kvantemekanikken beskriver mikroskopiske partikler med såkaldte bølgefunktioner, som om de er flere steder på samme tid. Den egenskab kan benyttes i kvantecomputere, som regner på flere tal på samme tid.  Regning på en kvantecomputer kan kun lade sig gøre, hvis vi kan kode data i hardware som består af enkelte atomer eller tilsvarende mikroskopiske komponenter. I foredraget vil vi se på, hvordan man fanger og fastholder kvantesystemer og hvordan man kan udføre regneoperationer på dem.

Ud over drivhusgasser, såsom kuldioxid og metan, udveksler økosystemer med atmosfæren andre, mere reaktive gasser, flygtige organiske forbindelser (VOC), som kan påvirke luftkvaliteten og endda klimaet. VOC-gasser frigives hovedsageligt fra naturen, især busker og træer, og de er interessante fordi de kan via partikel- og skydannelse have en kølende effekt på klimaet. I foredraget vil vi kigge på de arktiske egne og de små planter der dækker landskabet i tundraområder. Hvordan påvirker klimaændringer VOC-udslippet fra arktiske planter? Dufter planterne mere når temperaturen stiger? Kan VOC-udslippet stige så meget, at det har en betydning for klimaet? Disse spørgsmål er relevante i Arktis, hvor temperaturen stiger op til fire gange hurtigere end den globale gennemsnitstemperatur.

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet dette forår transmittere to af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.

Aftenens foredrag er med Dorthe Dahl-Jensen, Professor i glaciologi på Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Det kræver fremmøde hos Videnskabernes Selskab at deltage i foredraget.

Hør om hvad boringer ned i Grønlands indlandsis fortæller os om klimaet, skovafbrænding, vulkanudbrud m.m. i historisk og forhistorisk tid. De dybeste boringer ned i mere end 100.000 år gammel is giver viden om hvor meget havspejlet vil stige i fremtiden.

Uddannelses- og Forskningsministeriet uddeler hvert år fem EliteForsk-priser til nogle af landets dygtigste og mest talentfulde forskere. Alle indstillinger vurderes af bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, som indstiller pris- og rejsestipendiemodtagere til uddannelses- og forskningsministeren.

Videnskaberne Selskab afholdte i den forbindelse en spændende foredragsaften med de fem EliteForsk 2023-prismodtagerne, hvor de fik lejlighed til at give publikum et indblik i de deres banebrydende forskning. 

I 1742 ankom en halvstor dreng ved navn Johan til Møns tugt- og manufakturhus. Johan kom fra Odense, hvor han ved byretten var dømt til tugthuset, fordi han havde været ulydig mod sine forældre. Ifølge gældende ret var det en forbrydelse, og vold mod forældre kunne straffes med døden. Lovgivningen var religiøst motiveret, og tog sit udgangspunkt i 4. buds påbud om at ære ens forældre. Med udgangspunkt i sager om ulydige børn, vil foredraget undersøge hvordan konges forpligtelse til at sikre at befolkningen levede gode kristne liv i overensstemmelse med Guds lov blev omsat ikke bare til lovgivning, men også til administrative praksisser og institutioner, der påvirkede folks liv og greb ind i hushold og familiers dagligdag. Dermed fortælles historien om hvordan enevældens undersåtter blev opdraget til gode, religiøse borgere i samspil mellem statsmagt og det enkelte hushold, og hvilke hensyn der formede forståelsen af, hvornår statsmagten måtte gribe ind og f.eks. tvangsfjerne børn.

Historikeren og den fri skribent Peter Frederik Suhm var den førende danske intellektuelle fra 1760-80'erne. I særdeleshed i Trykkefrihedstiden 1770-73 udnyttede han den nye frihed til at blande sig i politik med synspunkter, der kunne være meget radikale. Han kæmpede for Norges ret i dobbeltmonarkiet, han bakkede op om Trykkefriheden, men han formulerede også en skitse til en ny grundlov med et valgt parlament og en af de første lister over menneskerettigheder. På nogle punkter, som religion og moral, var han mere moderat, men på mange punkter repræsenterede han Radikal Oplysning i Danmark.
Foredraget præsenterer Suhms involvering i radikal politik, hvordan han spillede ind i kuppet mod Struensee og hvordan han gradvis bliver uenig med kupmagerne og i særdeleshed hans gamle ven Ove Guldberg, nu Danmarks diktator. 

I år er det 100 år siden, at Niels Bohr modtog sin Nobelpris i fysik. Derfor viser DR i øjeblikket videnskabsserien På skuldrene af Bohr, der sætter fokus på den store betydning, hans forskning stadig har i dag. For selv om det er mange år siden, at Niels Bohr trådte sine skridt i Københavns gader og forskningsinstitutioner, har hans epokegørende idéer stadig stor betydning for hvilke opdagelser, der bliver gjort af nutidens forskere den dag i dag.

På aftenen vil instruktøren bag filmene, Henrik Bjerring, fortælle om tilblivelsen af videnskabsserien og om, hvordan man omsætter videnskab, der til tider kan være tørt stof, til levende billeder.

Siden 2010 har yngre forskningsledere fået et skub på vejen af bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond som en del af DFF's karriereprogram for særligt talentfulde, yngre forskere. 

Som tidligere år inviterede Videnskabernes Selskab en håndfuld af disse yngre talenter til at fortælle om deres forskningsprojekter ved et åbent arrangement i Selskabet.

Carlsbergprojektet STAY HOME: Hjemmet under coronakrisen - og efter sætter fokus på hjemmet som sted, erfaring og følelse. Målet er at udvinde indsigter fra krisen, som kan bidrage til at skabe bedre hjem for flere. STAY HOME er et tværfagligt projekt, som forener forskere fra arkitektur, familiehistorie, teknologistudier og teologi i en undersøgelse af de erfaringer, vi gjorde os med hjemmet under corona, og en indkredsning af ideer, der kan bidrage til fremtidens hjem. Med udgangspunkt i STAY HOME undersøger foredraget hjemmets nuancer og forandringer gennem nedslag i fortid og nutid og med udblik til fremtiden. Det ser på den historiske baggrund for vores forestilling om hjemmet som en stabil enhed, hvor beboerne er afskærmet fra omverdenen, og hvor hvert rum har bestemte genkendelige funktioner, og på, hvordan corona udfordrede den forestilling. Vi skal tale om grænser mellem hjem og arbejdsplads, mellem det private og det offentlige og mellem trygge og utrygge hjem.

Dette foredrag stiller skarpt på nogle af de mindre kendte dynamikker ved den globale (u)orden. Med udgangspunkt i langvarigt feltarbejde med tidligere militsfolk i Guinea-Bissau belyser det, hvordan samfundsmæssig krise er blevet en kronisk normaltilstand i landet, og hvilke konsekvenser det har haft for dets befolkning både lokalt og globalt. Guinea-Bissaus historie er i dette perspektiv særlig interessant. Landet er gået fra at være en udpint portugisisk koloni til en marxistisk diktaturstat, en langvarig konflikt-zone, en såkaldt narkostat og et fattigt emigrantland. Det er en udvikling, der på interessant vis belyser, hvordan verden hænger sammen på ofte uforudsete måder, og hvordan et områdes samfundsmæssige problemer både skabes af og påvirker verden omkring det. Ved at bevæge sig fra den specifikke etnografi til de mere generelle globale dynamikker giver forelæsningen derved et indblik i den politiske samskrøbelighed, der præger vores nutid.

Videnskabernes Selskab inviterer til temaaften om baggrunden for krigen i Ukraine. Aftenens mål er at bidrage til en dybere forståelse af konflikten og de underliggende temaer og problematikker.

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet dette efterår transmittere et af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.

Aftenens foredrag er med Birgitte Rahbek Kornum, lektor i neurofysiologi på Københavns Universitet. 

Det kræver fremmøde hos Videnskabernes Selskab at deltage i foredraget. 

Mellem slut-1700-tallet og midt-1800-tallet genopdagede danske forfattere den nordiske og nordeuropæiske middelalder, dens sprog, kultur og litteratur, og de genfortolkede den i en ny tids optik. Med inspiration fra fx Saxos Danmarkskrønike, den norrøne digtning og folkeviserne skabte digtere som Ewald, Oehlenschläger, Ingemann, Grundtvig, Hertz og Hauch værker, der kom til at definere romantikken i Danmark, og som endvidere kaster lys over vores egen tids fascination af middelalderen. Foredraget vil se nærmere på denne såkaldte ’middelalderisme’ i dansk romantisk litteratur: Hvad fik digterne til at kaste sig over middelalderen, som forrige generationer havde afskrevet som en mørk og barbarisk tidsalder? Hvordan gen- og omskabte de middelalderen i digte, dramaer og romaner, og hvordan gjorde de den relevant for deres egen samtid? Kan den romantiske middelalderisme gøre os klogere på nutidens dyrkelse af den mere eller mindre fantasifuldt gestaltede middelalder i fx film og tv-serier?

Kom med, når Videnskabernes Selskab og Carlsbergfondet slår dørene op til vores historiske hus på H.C. Andersens Boulevard i anledning af Kulturnatten.

Lyt til fortællinger fra et af Danmarks knudepunkter i både dansk og international videnskabshistorie gennem flere århundreder, og få mulighed for at se P.S. Krøyers største maleri. Dyk ned i, hvordan Carlsbergfondet og Videnskabernes Selskab hænger sammen – både før og nu.

Professor Ewine F. van Dishoeck har gjort epokegørende opdagelser af komplicerede molekyler i det interstellare rum. Hun regnes for verdensledende i sit forskningsområde astrokemi. 
Professor van Dishoeck er i forvejen i København til en stor konference i Videnskabernes Selskab om sin forskning, så vi er glade for, at hun også gerne vil holde et offentligt foredrag. 

Professor van Dishoeck har blandt andre priser modtaget Kavli prisen, der regnes for den fornemste i astronomi.

THE LECTURE WILL BE IN ENGLISH

Magt er et notorisk svært fænomen at få greb om. Alligevel sidder mange med fornemmelsen af, at nogen har mere magt over samfundet end andre, og at værdien af forskellige former for magt forandrer sig over tid. Christoph Ellersgaard vil komme ind på, hvordan man kan få greb om magten og komme med et bud på, hvilke grupper og former for magt der for alvor betyder noget. Foredraget vil vise, hvordan man ved at trække på netværksdata kan komme ud over mavefornemmelser og komme med et forskningsbaseret bud på, hvem - og hvor mange - der har magten. Det gøres ved at bruge netværksanalyse til at finde en lille tæt integreret gruppe i toppen af det danske samfund. Denne gruppe er ikke blot tæt forbundet, men ligner også hinanden, når det kommer til køn, etnicitet, uddannelse, social baggrund, karriereveje og bopæl. Endelig kommer der et dugfriskt bud på, hvordan magteliten har forandret sig de sidste 110 år baseret på et igangværende forskningsprojekt.

En pionér og foregangsmand for moderne medicin – dét var den danske læge og fysiolog Peter Ludvig Panum (1820-1885). Men hvorfor er Panum ikke almindeligt kendt for sine store bedrifter? Hvad fandt han ud af? Og ville han måske endda være en Nobelpris værdig? I anledningen af Panums 202-års fødselsdag inviterer Videnskabernes Selskab og forskningscenteret PandemiX til et heldagsarrangement om mennesket og videnskabsmanden Panum.  

Panum var på mange måder forud for sin tid, men alligevel er hans virke stort set ukendt – udover Panum Bygningen ved Københavns Universitet og hans studie af mæslingeepidemien på Færøerne i 1846. Men med eksperimenter og laboratoriebaseret forskning løftede Panum det medicinske felt fra middelalderen og ind i den moderne medicin, som vi kender i dag. Han arbejdede bl.a. med karantæne og langvarighed af immunologisk beskyttelse, og han satte også fokus på socialmedicin og livsvilkårs betydning for sundhed og bekæmpelse af sygdom.  

Men hvorfor kender eftertiden ikke Panum for hans banebrydende forskning og metoder? Bliv klogere på en af dansk medicins mest glemte videnskabsmænd, når vi trækker tråde fra Panums forskningsindsats til sporene deraf på moderne dansk forskning og håndteringen af coronapandemien. Arrangementet afholdes lørdag d. 24/9 kl. 10-16 hos Videnskabernes Selskab. For yderligere information om arrangementet, kontakt Birgit Olsen på bo@royalacademy.dk

Denne forelæsning er nr. 21 i rækken af Royal Academy Nobel Laureate Lectures som Videnskabernes Selskab afholder i samarbejde med Novo Nordisk Fonden. 

Denne forelæsning stiller skarpt på nogle af de mindre kendte dynamikker ved den globale (u)orden. Med udgangspunkt i langvarigt feltarbejde med tidligere militsfolk i Guinea-Bissau belyser den, hvordan samfundsmæssig krise er blevet en kronisk normaltilstand i landet, og hvilke konsekvenser det har haft for dets befolkning både lokalt og globalt. Guinea-Bissaus historie er i dette perspektiv særlig interessant. Landet er gået fra at være en udpint portugisisk koloni til en marxistisk diktaturstat, en langvarig konflikt-zone, en såkaldt narkostat og et fattigt emigrantland. Det er en udvikling, der på interessant vis belyser, hvordan verden hænger sammen på ofte uforudsete måder, og hvordan et områdes samfundsmæssige problemer både skabes af og påvirker verden omkring det. Ved at bevæge sig fra den specifikke etnografi til de mere generelle globale dynamikker giver forelæsningen derved et indblik i den politiske samskrøbelighed, der præger vores nutid.

Internettet bruger i dag næsten 10% af al produceret elektricitet og regnes for at stå for ca. 2% af den menneskeskabte CO2-udledning. Samtidig er der de sidste 10 år sket en afmatning i udvikling af kommunikationsteknologier, der skaber en bekymring for, at internettets energiforbrug vil eksplodere de kommende år. Det til trods er der store forventninger til, at internettet kan bidrage til at reducere den menneskeskabte klimapåvirkning, og endda betragteligt. Hvordan hænger det sammen? Dette foredrag vil beskrive, hvordan øget digitalisering kan hjælpe i klimakampen, og hvordan lys er en nøgle til udvikling af energieffektive kommunikationsteknologier. Hver dag sendes der næsten en billiard (10^15) korte informations-bærende lysglimt rundt på kloden. Dette lys skabes af millioner af lasere, men grundforskningscentret SPOC (Silicon Photonics for Optical Communications) har netop vist, at en enkelt særlig lyskilde kan bære hele internettets datatrafik.

Nobelprismodtager Frank Wilczek fortalte om den kraftigste kraft i naturen – den stærke kernekraft.

Tre forskere fortæller hver en historie, hvor videnskaben udfordrer vores vanetænkning. Mød læge Ane Fisker, geolog Kristoffer Szilas og økotoksikolog Nanna Hartmann. Moderator: Peter Hyldgård.

Videnskabernes Selskab har inviteret biolog Carsten Rahbek, jurist Kristian Cedervall Lauta og ingeniør Frede Blaaberg til at give deres bud på, hvordan vores fremtid med klimaforandringer kommer til at se ud. Satiregruppen MAGT optræder med en sang. Moderator: Peter Hyldgård.

Michael Tomasello fortalte om, hvorfor vi mennesker samarbejder og hvor denne samarbejdsevne stammer fra.

Quantum information and computation has the potential to revolutionize our information-based society. In recent years, there has been an enormous growth in the field of research both internationally and in Denmark. Everybody wants to reap the benefit of the quantum future and states, foundations, universities, and private companies spend huge amounts of money on developing quantum technologies.

The newly established Committee for Quantum Information and Quantum Computing invites you to an afternoon of talks and panel debates on quantum information science. The event will give you an insight into the field of research, the historical background as well as a status of current research.

We will also discuss how quantum information technology will change our society in the future.

After the event, the Royal Danish Academy invites you to a reception.

Samfundet gennemgår i disse år en voldsom forandring pga. den omsiggribende digitalisering. Vi kender f.eks. alle til, hvordan vores liv er blevet fuldstændig ændret pga. sociale medier. En lige så kraftig ændring af den måde, vi fremstiller ting på i industrien, er i fuld gang, men den er ikke nær så synlig i den almene offentlighed. Dette betegnes ofte den ”4. industrielle revolution” eller kort Industri 4.0, og en vigtig del af denne transformation er det, vi kalder ”digitale tvillinger”, hvor vi vha. målinger og avancerede matematiske modeller, der beskriver den underliggende fysik, kan gå ind og lave en digital repræsentation af et produkt og dets fremstillingsproces. Disse digitale tvillinger kan, alt afhængig af formålet, være meget komplekse eller relativt simple og gå fra nanometerskala op til meterskala. I foredraget vil vi vise forskellige eksempler fra avancerede 3D printprocesser i metal og plastic til mere traditionelt fremstillede emner fra bil- og vindmølleindustrien.

NASA har planer om at sende de første mennesker til Mars indenfor en 20-års periode. I første omgang videnskabsfolk til at udforske Mars. Elon Musk tænker meget større tanker og fantaserer om storbyer på Mars. På Aarhus Universitet undersøger vi de udfordringer, bakterier møder, når de udsættes for forhold, som forefindes på Mars’ overflade. Vi er særlig interesseret i vind-erosion og studerer, hvad der sker med sandkornene, når de støder sammen og oplades. Jeg vil bruge foredraget til at fortælle om de forhold, der hersker på Mars’ overflade og hvad vi kan lære af undersøgelser, hvor vi erstatter astronauter med bakterier. Jeg vil også komme ind på‚ at forskning i at forstå processernes betydning for liv på Mars kan frembringe viden‚ som kan bruges til at fjerne drivhusgasser på Jorden.

Videnskabernes Selskab arrangerer hvert år et arrangement under Forskningens Døgn i samarbejde med Det Unge Akademi.

I anledningen af 100-året for Niels Bohrs Nobelpris i fysik valgte Selskabet, at temaet for arrangementet skulle være Niels Bohr, hans forskning og samtid. Niels Bohr var mangeårig præsident i Videnskabernes Selskab og har derfor en helt særlig tilknytning til Selskabet.

Vi åbnede vores hus op for offentligheden og inviterede indenfor til en eftermiddag med en rundvisning og dobbeltforedrag med seks fremragende forskere, som henholdsvis er medlemmer af Videnskabernes Selskab og medlemmer eller tidligere medlemmer af Det Unge Akademi. 

Vi tømte ud i beholdningen på vores boglager.

Derfor inviterede vi til GRATIS BOGDAG den 28. april i Videnskabernes Selskab.

Her kunne du få gratis eksemplarer af et udvalg af bøger udgivet af Selskabets forlag. Udvalget af bøger spændte bredt – lige fra arkæologiske udgravninger til atomfysik – men tog alt sammen udgangspunkt i videnskabens verden.

Gør den protestantiske etik os rigere? Eller er det vigtigere, hvor intenst vi dyrker religion, uagtet hvilken Gud vi tror på? I foredraget giver jeg et indblik i den seneste forskning inden for religionsøkonomi, et forskningsfelt der anvender økonomisk metode til at undersøge religion og dens konsekvenser for samfundet. Det viser sig, at en religiøs protestant har mere til fælles med en religiøs muslim, end han eller hun har med en mindre religiøs protestant. Altså at graden af religiøsitet er vigtig. Vha. nye teknikker kan vi aflure den gennemsnitlige religiøsitet for tusindvis af samfund i dag og langt tilbage i tiden. På den baggrund har den seneste forskning fundet frem til, at religiøse samfund i gennemsnit er bedre til at håndtere stress, men samtidig bygger de på mere traditionelle kønsrollemønstre og konservatisme, udslagsgivende i langsommere opbygning af viden, lavere økonomisk vækst generelt og mere autokratiske styreformer.

Siden 2010 har yngre forskningsledere fået et skub på vejen af bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond som en del af DFF's karriereprogram for særligt talentfulde, yngre forskere. 

Som tidligere år inviterede Videnskabernes Selskab en håndfuld af disse yngre talenter til at fortælle om deres forskningsprojekter ved et åbent arrangement i Selskabet.

AFLYST grundet sygdom.

Denne forelæsning stiller skarpt på nogle af de mindre kendte dynamikker ved den globale (u)orden. Med udgangspunkt i langvarigt feltarbejde med tidligere militsfolk i Guinea-Bissau belyser den, hvordan samfundsmæssig krise er blevet en kronisk normaltilstand i landet, og hvilke konsekvenser det har haft for dets befolkning både lokalt og globalt. Guinea-Bissaus historie er i dette perspektiv særlig interessant. Landet er gået fra at være en udpint portugisisk koloni til en marxistisk diktaturstat, en langvarig konflikt-zone, en såkaldt narkostat og et fattigt emigrantland. Det er en udvikling, der på interessant vis belyser, hvordan verden hænger sammen på ofte uforudsete måder, og hvordan et områdes samfundsmæssige problemer både skabes af og påvirker verden omkring det. Ved at bevæge sig fra den specifikke etnografi til de mere generelle globale dynamikker giver forelæsningen derved et indblik i den politiske samskrøbelighed, der præger vores nutid.

Dette foredrag blev afholdt i Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus, som Videnskabernes Selskab har indgået et samarbejde med. 

Christian 4. er en af danmarkshistoriens mest kendte – og omstridte – konger. Han er kendt som renæssancekongen, der gav København smukke bygningsværker som Rundetårn og Børsen, men også som den politiske fantast, der kørte rigets finanser i sænk i Trediveårskrigen. Og så er han blevet kaldet heksejæger, fordi han aktivt blandede sig i flere processer mod formodede hekse i hele riget. Foredraget tager udgangspunkt i mit forskningsprojekt om Christian 4. og bestræbelserne på at udrydde trolddom i de danske riger. Her arbejder jeg med “erfaringshistorie”, hvor man grundlæggende forsøger at forstå, hvordan fænomener, begivenheder og oplevelser blev erfaret af datidens mennesker. Kort fortalt: hvordan var det at være der. I mine studier lægger jeg vægt på efter-reformationens forestillinger om dommedag og frygten for “de andre”. Sammen med kongens stræben efter at være en god luthersk konge skabte det en særlig atmosfære, som nærede frygten for trolddom og troldfolk.

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet dette forår transmittere to af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab. 

Aftenens foredrag er med Tobias Wang, professor i zoofysiologi ved Institut for Biologi, Aarhus Universitet.

Det kræver fremmøde hos Videnskabernes Selskab at deltage i foredraget. 

Christian 4. er en af danmarkshistoriens mest kendte – og omstridte – konger. Han er kendt som renæssancekongen, der gav København smukke bygningsværker som Rundetårn og Børsen, men også som den politiske fantast, der kørte rigets finanser i sænk i Trediveårskrigen. Og så er han blevet kaldet heksejæger, fordi han aktivt blandede sig i flere processer mod formodede hekse i hele riget. Foredraget tager udgangspunkt i mit forskningsprojekt om Christian 4. og bestræbelserne på at udrydde trolddom i de danske riger. Her arbejder jeg med “erfaringshistorie”, hvor man grundlæggende forsøger at forstå, hvordan fænomener, begivenheder og oplevelser blev erfaret af datidens mennesker. Kort fortalt: hvordan var det at være der. I mine studier lægger jeg vægt på efter-reformationens forestillinger om dommedag og frygten for “de andre”. Sammen med kongens stræben efter at være en god luthersk konge skabte det en særlig atmosfære, som nærede frygten for trolddom og troldfolk.

Uddannelses- og Forskningsministeriet uddeler hvert år fem EliteForsk-priser til nogle af landets dygtigste og mest talentfulde forskere. Alle indstillinger vurderes af bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, som indstiller pris- og rejsestipendiemodtagere til uddannelses- og forskningsministeren.

Videnskaberne Selskab afholdte i den forbindelse en spændende foredragsaften med nogle af EliteForsk 2022-prismodtagerne, hvor de fik lejlighed til at give publikum et indblik i de deres banebrydende forskning. 

Kroppens celler deler sig gennem hele livet, og dette er nødvendigt for dannelsen og opretholdelsen af en sund organisme. Alle kroppens celler indeholder samme DNA-sekvens, vores genom. Hvordan kan den samme ’opskrift’ give ophav til de mange forskellige celletyper? DNA’et er organiseret i en struktur kaldet kromatin, og kromatinstrukturen medvirker til at opretholde cellernes specielle egenskaber, der gør dem til f.eks. hudceller eller nerveceller. I kromatin vikles DNA omkring histonproteiner, der kan indeholde epigenetisk information i form af en bred vifte af kemiske modifikationer. Når celler deler sig, skal både DNA-sekvensen og kromatinstrukturen kopieres. Her dykker vi ind i cellens kerne for at forstå, hvordan genomets arkitektur er med til at bestemme cellernes specielle egenskaber, deres identitet, og hvordan denne videregives til dattercellerne.

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet dette forår transmittere to af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.

Aftenens foredrag var med Birgitte Rahbek Kornum, lektor i neurofysiologi på Københavns Universitet. 

Siden 2010 har yngre forskningsleder fået et skub på vejen af bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond som en del af DFF's karriereprogram for særligt talentfulde, yngre forskere. 

Som tidligere år inviterer Videnskabernes Selskab en håndfuld af disse yngre talenter til at fortælle om deres forskningsprojekter ved et åbent arrangement i Selskabet.

Alle ved, at hunden er menneskets bedste ven! Arkæologiske beviser tyder på, at vi mennesker har levet og interageret sammen med hunde i mindst 10.000 år, hvilket med stor sandsynlighed gør hunden til det første dyr, som vores forfædre succesfuldt domesticerede. Når man ser på hunde i dag, er det tydeligt, hvorfor de har fået så essentiel en plads i vores samfund. Hunde kan udføre en bred vifte af opgaver, som har værdi for vores samfund såsom vagt, jagt, hyrdning og service samt sågar militær- og redningsmissioner, samtidig med at de viser deres ejere en imponerende grad af loyalitet og opmærksomhed, i en sådan grad at de ofte bliver anset som en del af familien. Alt dette er endnu mere imponerede, når man ser det i lyset af, at meget få af os har lyst til at komme tæt på hundens forfader den grå ulv. Det rejser spørgsmålet om, hvordan det lykkedes os at forvandle en aggressiv ulveflok til menneskets bedste ven. Nye fremskridt indenfor genetisk forskning hjælper os tættere på at besvare spørgsmål som dette, og disse nye opdagelser vil være omdrejningspunktet i foredraget.

Hvad ved vi egentlig om, hvordan man gik klædt i vikingetiden? Hvordan kan vi moderne mennesker, som er vant til at imødegå enhver forhindring eller udfordring med nye opfindelser sætte os ind i, hvordan det var at leve i vikingetiden? I forsknings- og formidlingsprojektet Velklædt i Vikingetiden har forskere fra Nationalmuseet, Center for Tekstilforskning på Københavns Universitet og Sagnlandet i Lejre arbejdet sammen om at genskabe tekstiler og dragter fra vikingetiden, så blandt andet museumsgængere og andre interesserede kan få en mere visuel forståelig og taktil oplevelse af vikingetidens dragt. I dette foredrag fortæller jeg om det spændende, men også langsommelige og tidskrævende arbejde det er at rekonstruere en dragt fra vikingetiden, som i så høj grad som muligt bygger på de oplysninger, som kan udledes og listes ud af de arkæologiske fund. Jeg kommer også ind på den betydning og værdi, som klædedragten havde i vikingetidens samfund.

Foredraget udskydes grundet corona-restriktioner til 2022/2023.

Kom og mød nobelprismodtager Donna Strickland, når hun fortæller, hvordan hun ved hjælp af grundforskning udført blandt andre af H.C. Ørsted, har udviklet laserlys til at kunne langt mere end tidligere. Det gælder f.eks. i forhold til vores mobiltelefoner og øjenoperationer.

Foredraget udskydes grundet corona-restriktioner til foråret 2022.

Kom og mød professor Michael Tomasello, når han fortæller om, hvorfor vi mennesker samarbejder og hvor denne samarbejdsevne stammer fra.

Henover efteråret vil et lille udvalg af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab - Århus Universitet blive vist hos Videnskabernes Selskab. De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab - Århus Universitet, kan ikke ses online men kræver fysisk fremmøde.

Aftenens foredrag er med forfatter Lotte Kaa Andersen og geofysiker David Lundbek Egholm, Aarhus Universitet.

Naturen er fuld af eksempler på komplekse strukturer, som knoglestrukturer eller nanostrukturede insektøjne, fremkommet gennem den naturlige evolution. Fra et ingeniørsynspunkt er det oplagt at skele til naturens bygningsværker, men der er en fælle forbundet hermed: naturens konstruktioner har sjældent helt de samme formål som menneskeskabte konstruktioner. På DTU udvikles en designmetode kaldet topologioptimering. Hermed kan vi frembringe optimale konstruktioner eller materialer for vilkårligt definerede målfunktioner. Trods den strikt matematisk definerede fremgangsmåde er resultaterne ofte meget naturligt udseende konstruktioner, som kan fremstilles ved hjælp af 3d print eller mikroforarbejdning. Igennem foredraget gives eksempler på brug af topologioptimering til design af mega-broer, varmevekslere og nano-optiske systemer, som bryder grænser for, hvad der kan realiseres og giver store vægtbesparelser eller reduceret energiforbrug til fordel for den grønne omstilling.

Kom med til Kulturnat i Carlsbergfondet og Videnskabernes Selskab.

Vær med den 15. oktober, når vi i anledningen af Kulturnatten åbner huset og dets historiske lokaler. Lyt med på fortællinger fra et af Danmarks knudepunkter i både dansk og international videnskabshistorie gennem flere århundreder, når vi fortæller om brygger J.C. Jacobsen og oprettelsen af bryggeriet Carlsberg, om husets historie og om, hvordan Carlsbergfondet og Videnskabernes Selskab hænger sammen – både i historien og i dag.  

Henover efteråret vil et lille udvalg af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab - Århus Universitet blive vist hos Videnskabernes Selskab. De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab - Århus Universitet, kan ikke ses online men kræver fysisk fremmøde.

Aftenens foredrag er med overlæge og professor Bente Klarlund, Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Foredraget er aflyst grundet sygdom.

Kroppens celler deler sig gennem hele livet, og dette er nødvendigt for dannelsen og opretholdelsen af en sund organisme. Alle kroppens celler indeholder samme DNA-sekvens, vores genom. Hvordan kan den samme ’opskrift’ give ophav til de mange forskellige celletyper? DNA’et er organiseret i en struktur kaldet kromatin, og kromatinstrukturen medvirker til at opretholde cellernes specielle egenskaber, der gør dem til f.eks. hudceller eller nerveceller. I kromatin vikles DNA omkring histonproteiner, der kan indeholde epigenetisk information i form af en bred vifte af kemiske modifikationer. Når celler deler sig, skal både DNA-sekvensen og kromatinstrukturen kopieres. Her dykker vi ind i cellens kerne for at forstå, hvordan genomets arkitektur er med til at bestemme cellernes specielle egenskaber, deres identitet, og hvordan denne videregives til dattercellerne.

For Women in Science er en global, årligt tilbagevendende prisuddeling indstiftet af L’Oréal og UNESCO, der skal få de gode rollemodeller blandt kvinder i naturvidenskabelig forskning frem i lyset - og tiltrække flere kvinder til de naturvidenskabelige fag.

For Women in Science-priserne er den danske del af programmet L’Oréal-UNESCO For Women in Science. Globalt set er priserne blevet uddelt siden 1998.

Mandag den 20. september 2021 gav professor i International Politik Ole Wæver et offentligt foredrag om "sikkerhedsliggørelse", geopolitik og globale trusler.

På førende angelsaksiske universiteter overvejer man alvorligt at lukke eller kraftigt reformere de klassiske studier. Studier i den græsk-romerske oldtid anklages nemlig for at reproducere stereotyper, og for at de i deres essens er både bygget på og fordrer strukturel racisme og eurocentrisme.

Til denne paneldebat vendte vi blikket mod antik-forskningen i Danmark. Fire danske antik-forskerne gav svar på de de brændende og dog bydende nødvendige spørgsmål: Bør vi lukke de klassiske studier? Eller er der mere end nogensinde behov for at lære fra antikkens tankegods?

Foredraget skulle oprindeligt være afholdt i december 2020.

Arrangør: Selskabet for Naturlærens oprindelse (SNU)

H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen, men det var andre, som satte gang i udviklingen af de elektriske teknologier, som former vores liv.  Året efter at Ørsted havde opdaget, at strøm kan få en magnet til at bevæge sig, havde den engelske fysiker Michael Faraday omsat denne viden til rotationsapparater, som er udgangspunktet for de utallige elektromotorer, som holder vores samfund i gang. Senere opdagede Faraday den elektromagnetiske induktion, altså at en bevæget magnet kan skabe strøm. Størstedelen af den elektricitet, som bliver brugt i verden, frembringes efter dette princip. Det vekselstrømssystem til elforsyning, som vi kender i dag, skyldes dog i høj grad den serbisk-amerikanske opfinder og elektroingeniør Nikola Tesla. Så det er ikke tilfældigt, at en vis hr. Musk har opkaldt sine elbiler efter ham.

Mandag den 6. september 2021 gav professor i psykologi Dorthe Berntsen et offentligt foredrag om menneskets erindringsevne.

”Minderne har jeg da lov at ha’” lyder refrænet i en gammel dansk slager. Men erindringer om egne oplevelser i fortiden er ikke kun til for nostalgiens skyld. Erindringsevnen er tvært imod en helt grundlæggende egenskab, som er nødvendig for vor evne til at indgå i sociale fællesskaber og for oplevelsen af at være den samme person over tid. Mister man erindringsevnen, indskrænkes ens virkelighed til nuet, til det umiddelbart sanseligt nærværende, med den konsekvens at man i vid udstrækning er ude af stand til at orientere sig i tid, rum og socialt. I dette foredrag ser vi nærmere på selvbiografiske erindringer, deres funktioner i dagligdagen, deres fordeling over livet, og hvordan vi får dem frem. Vi vil også belyse erindringsevnen hos mennesker med demens, og hvordan man kan fremme dem.  Nogle forskere anskuer erindringsevnen som noget særligt menneskeligt, og dermed som noget kun den menneskelige hjerne kan producere. Mange kæledyrsejere siger noget andet, men hvad siger forskningen?

Deltagerne til SPØRG VIDENSKABERNES SELSKAB, fik en unik chance for at kan få stillet deres videnskabelige hverdagsundren om alt mellem himmel og jord - inden for rumforskning, historie, software- og netværkssikkerhed, dansk sprog og biologi, da et hold af ledende forskere bestående af Jens Hjorth, Marie Louise Nosch, Kim Guldstrand Larsen, Eva Skafte Jensen og Tobias Wang stillede op til spørgsmål. Anders Lund Madsen (vild-)ledte arrangementet med sin evige sans for humor og underholdning. Hvis panelet ikke kunne svare på et spørgsmål, vandt man en velsmagende præmie fra Videnskabernes Selskabs mange årige historie.

Siden 2010 har yngre forskningsleder fået et skub på vejen af bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond som en del af DFF's karriereprogram for særligt talentfulde, yngre forskere. 

Som tidligere år havde Videnskabernes Selskab inviteret en håndfuld af disse yngre talenter til at fortælle om deres forskningsprojekter ved et åbent arrangement i Selskabet. Foredragsaftenen var planlagt til december 2020, men blev udsat på grund af forsamlingsforbuddet.

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover foråret transmittere et udvalg af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.
Foredragene kan ikke ses online men kræver fysisk tilstedeværelse i Videnskabernes Selskab

Aftenens foredrag er med professor i genomforskning Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet.

Bliv klogere på den nyeste forskning om de bakterier, svampe og virus som lever i og på hver enkelt af os livet igennem. De styrker vores modstandskraft mod farlige mikrober, beskytter os mod kroniske sygdomme og påvirker vores hjerne og stofskifte positivt.

Uddannelses- og Forskningsministeriet uddeler hvert år fem EliteForsk-priser til nogle af landets dygtigste og mest talentfulde forskere. Alle indstillinger vurderes af bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, som indstiller pris- og rejsestipendiemodtagere til uddannelses- og forskningsministeren.

Videnskaberne Selskab afholdt i den forbindelse en spændende foredragsaften med årets prismodtagere, hvor vi fik et indblik i de yngre forskeres banebrydende forskning. 

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover foråret transmittere et udvalg af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.
Foredragene kan ikke ses online men kræver fysisk tilstedeværelse i Videnskabernes Selskab

Aftenens foredrag er med professor i sansefysiologi Peter Teglberg Madsen, Aarhus Universitet.

Vores opfattede virkelighed er bestemt af den hukommelse og de sanser vi er udstyret med. Hør om hvor lille en del af vores omverden vi reelt opfatter og om de sære sanser der tillader nogle dyr en virkelighedsopfattelse der er meget langt fra vores egen.

Mandag den 3. maj 2021 gav professor i bakteriologi Lone Gram et offentligt livecastet foredrag om bakteriernes forunderlige verden. 

Hvorfor producerer bakterier antibiotika?

I 1928 opdagede Alexander Flemming, at en mikroorganisme, en skimmelsvamp, producerede et bakteriedræbende stof, penicillin. Både skimmelsvampe og bakterier kan producere antibiotiske stoffer, og 60% af de antibiotika, vi bruger i medicinsk behandling, er dannet af mikroorganismer. Analyser af mikrobernes arvemasse (genomer) viser, at der stadig er et enormt uudnyttet potentiale. Det er godt nyt for behandling af bakterie-infektioner. Vi har antaget, at bakterier og svampe bruger antibiotiske stoffer i deres indbyrdes konkurrence, en slags ”weapons of mass destruction”, men vi har ikke mange resultater, der viser, at det faktisk er disse stoffers naturlige funktion. Hvis vi fjerner en bakteries evne til at danne antibiotika, medfører det ofte store ændringer i vækst og adfærd hos producent-bakterien, hvilket indikerer at antibiotiske stoffer har andre funktioner end blot at være forsvar mod andre. Ved at forstå de (mange) funktioner, som antibiotika har i bakteriers biologi, kan vi både bliver klogere på, hvordan naturen fungerer, men også lægge nye og bedre strategier for at finde nye antibiotika.

Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi har fornøjelsen at invitere til en foredragsaften med tre dobbeltforedrag med seks fremtrædende forskere. 

Foredragene bliver LIVE TRANSMITTERET fra den smukke Gl. Mødesal i palæet på H.C. Andersens Boulevard 35.

Hvordan fortæller vi historien om Caribien? Foredraget præsenterer forskningsprojektet, In the Same Sea, som sigter på at vise, at de øsamfund, som opstod på De Små Antiller (øerne i det østlige Caribien) i 1700- og 1800-tallet, blev afgørende præget af forbindelser mellem øerne. Øerne var små. Der var få ressourcer. Slavebunde afrikanere, frie farvede og europæiske kolonister levede i sårbare samfund, som var præget af racebaseret slaveri, plantage produktion og lang-distance handel. Derfor vendte øboerne sig mod naboøerne, som lå tæt på. Her kunne de få adgang til friske madvarer, fersk vand, nye ideer og rygter. Kolonister kunne få hjælp, når oprør truede, og de lærte om tiltag til at sikre slaveriets fortsatte eksistens. Slaver kunne dele viden om oprør, få spirituel lindring og et frirum, fra det hårde, ofte farlige, liv på sukkerplantagerne. Sammen og hver for sig skabte øboerne en fælles verden præget af slaveri og frihed.

Det interstellare rum, området mellem stjernerne, er hjemsted for overraskende komplekse molekyler. Man har f.eks. observeret vand, methanol og glycolaldehyd - et forstadie til sukker. De mest komplekse molekyler findes i de områder, hvor nye stjerner og planetsystemer bliver dannet. Her spiller de en stor rolle for dannelsen af nye stjerner. Asteroider og kometer har gennem jordens historie leveret kemisk komplekse interstellare molekyler fra rummet til planetens atmosfære og overflade – her kan de have bidraget til livets oprindelse. Hypotesen er, at de komplekse molekyler dannes via katalytiske reaktioner på overfladen af interstellare nano-støvkorn. I laboratoriet kan vi teste den hypotese og undersøge hvor komplekse molekyler, det er muligt at danne under interstellare betingelse. Målet er at bestemme, om livets molekylære byggesten – aminosyrer, DNA-baser, sukker og fedtsyrer – kan dannes i det interstellare rum, før dannelsen af stjerner og planeter.

Vi ved meget om sproghistorie, men der er endnu mere, vi ikke ved. Vi har først og fremmest svært ved at danne os nogen forestilling om sproghistorien i den lange periode af menneskehedens historie, hvor vi var jæger-samlere. Jæger-samlere skriver ikke. Først når skriften opstår, har vi nogenlunde fast grund under fødderne.

Men skrift er ikke tale, og der skal altid en slutningsproces til, før vi får greb om, hvordan folk har talt. Og så er der det yderligere ømme punkt, at folk helt op til i dag i langt større tal boede på landet end i de byer, hvor skriften opstod og blev praktiseret. Måske er skriften kun en afspejling af, hvordan fine folk i byerne talte? I foredraget opridser jeg, hvordan by og sprog hænger sammen gennem historien og afslutter med nogle forslag til, hvordan vi kan forstå landbefolkningens tale, før vi får solid viden om den i og med, at dialektologien opstår i midten af 1800-tallet. Måske er det sorte hul ikke helt uigennemtrængeligt.

Coronakrisen har stor samfundsøkonomisk betydning. For at begrænse smittespredningen har det i flere omgange været nødvendigt med nedlukninger, restriktioner og anbefalinger. Disse tiltag har haft til formål at begrænse omfanget og formen af kontakt mellem mennesker, men dette har samtidigt stor økonomisk betydning. Kontakt mellem mennesker er et grundlag for meget økonomisk aktivitet. Virksomhedernes afsætning afhænger af det, og kontakt mellem mennesker er selvsagt også af stor betydning på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Coronakrisen har derfor affødt to store samfundsøkonomiske spørgsmål. Hvordan skal sundhedsmæssige hensyn afvejes med de samfundsøkonomiske konsekvenser, både ved nedlukninger og ved genåbninger? Hvordan kan hjælpepakker indrettes, så de økonomiske konsekvenser af de sundhedsmæssigt begrundede restriktioner kan aflastes for virksomhedsejere og lønmodtagere, og hvilke implikationer har det? Foredraget behandler disse spørgsmål og gør samtidig en midtvejsstatus over, hvordan coronakrisen indtil nu har påvirket dansk økonomi.

Pandemier kommer med jævne mellemrum, og en kortlægning af mikroorganismer med pandemisk potentiale siden H1N1 influenzapandemien i 2009 har klargjort trusselsbilledet. Alligevel blev verden overrasket primo 2020. Frygten og usikkerheden var stor. Den politiske ledelse og ledelse af kritiske institutioner, der er afgørende i en hurtigt udviklende krise, blev stress-testet. Et forskningsapparat, der var forberedt, kunne hurtigt besvare kaos med nøgterne analyser. Forskning på tværs af naturvidenskabelige, økonomiske, juridiske og antropologiske felter blev skabt. Samarbejder på tværs af lægefaglige discipliner accelererede. En folkeoplysningsproces som ikke er set magen gik i gang; befolkningen var problemet (læs: smittekilden) men også løsningen (læs: ved ændret adfærd afbrydes smitteveje). Dette skete nationalt og internationalt. Udfordringer, trusler, stres, kølig analyse, panik, og åbenbaringer – i et sammensurium. Og langsom men sikkert blev aftegningerne af reelle løsningerne klarere og klarere. En forunderlig rejse.

**** Foredraget er UDSKUDT til 2021 grundet skærpede corona-restriktioner ****

Foredraget er planlagt til at finde sted mandag den 7. juni 
Arrangør: Selskabet for Naturlærens oprindelse (SNU)
Læs mere her

H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen, men det var andre, som satte gang i udviklingen af de elektriske teknologier, som former vores liv.  Året efter at Ørsted havde opdaget, at strøm kan få en magnet til at bevæge sig, havde den engelske fysiker Michael Faraday omsat denne viden til rotationsapparater, som er udgangspunktet for de utallige elektromotorer, som holder vores samfund i gang. Senere opdagede Faraday den elektromagnetiske induktion, altså at en bevæget magnet kan skabe strøm. Størstedelen af den elektricitet, som bliver brugt i verden, frembringes efter dette princip. Det vekselstrømssystem til elforsyning, som vi kender i dag, skyldes dog i høj grad den serbisk-amerikanske opfinder og elektroingeniør Nikola Tesla. Så det er ikke tilfældigt, at en vis hr. Musk har opkaldt sine elbiler efter ham.

Bemærk venligst at foredraget begynder kl. 19.00.

**** Foredragsaftenen er UDSKUDT til 2021 grundet skærpede corona-restriktioner ****

Siden 2010 har yngre forskningsleder fået et skub på vejen af bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond som en del af DFF's karriereprogram for særligt talentfulde, yngre forskere. 

Som tidligere år vil Videnskabernes Selskab invitere en håndfuld af disse yngre talenter til at fortælle om deres forskningsprojekter ved et åbent arrangement i Selskabet.

**** Foredraget er UDSKUDT til 2021 grundet skærpede corona-restriktioner****

Alle ved, at hunden er menneskets bedste ven! Arkæologiske beviser tyder på, at vi mennesker har levet og interageret sammen med hunde i mindst 10.000 år, hvilket med stor sandsynlighed gør hunden til det første dyr, som vores forfædre succesfuldt domesticerede. Når man ser på hunde i dag, er det tydeligt, hvorfor de har fået så essentiel en plads i vores samfund. Hunde kan udføre en bred vifte af opgaver, som har værdi for vores samfund såsom vagt, jagt, hyrdning og service samt sågar militær- og redningsmissioner, samtidig med at de viser deres ejere en imponerende grad af loyalitet og opmærksomhed, i en sådan grad at de ofte bliver anset som en del af familien. Alt dette er endnu mere imponerede, når man ser det i lyset af, at meget få af os har lyst til at komme tæt på hundens forfader den grå ulv. Det rejser spørgsmålet om, hvordan det lykkedes os at forvandle en aggressiv ulveflok til menneskets bedste ven. Nye fremskridt indenfor genetisk forskning hjælper os tættere på at besvare spørgsmål som dette, og disse nye opdagelser vil være omdrejningspunktet i foredraget.

****Forelæsningen er flyttet til efteråret 2021****

Kom og mød nobelprismodtager Donna Strickland, når hun fortæller, hvordan hun ved hjælp af grundforskning udført blandt andre af H.C. Ørsted, har udviklet laserlys til at kunne langt mere end tidligere. Det gælder f.eks. i forhold til vores mobiltelefoner og øjenoperationer.

Ilt i luften er nødvendigt for alt dyreliv. Hvor mennesker dør efter få minutter uden adgang til luft, lever andre dyr i den tynde luft i bjergenes top eller kan overleve endda måneder uden ilt overhoved. I dette foredrag vil jeg vise eksempler fra min egen forskning om genetiske ændringer i blodet, som gør det muligt for fugle at leve i højder i Andesbjerge eller flyve over Himalaya og for hjortemuspopulationer at tilpasse sig forskellige højder i Rocky Mountains i USA. Jeg vil også præsentere de mest ekstreme hvirveldyr, ferskvandsskildpadder, som i naturen overlever de lange vintermåneder uden ilt i frosne søer og vise data, der forklarer, hvorfor deres hjerte ikke tager skade af iltmangel i modsætning til menneskehjertet. Disse dyr er glimrende eksempler fra naturen, hvor fysiologien bliver presset til det yderste, og som øger vores forståelse af, hvordan kroppen fungerer under de mest ekstreme forhold.  

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover efteråret transmittere et udvalg af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.

Aftenens foredrag er med professor i kvartærgeologi Nicolaj Krog Larsen, Globe Institute, Københavns Universitet og professor i geofysik David Lundbek Egholm, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet.

Gennem de tyske filosoffer Immanuel Kant og Friedrich Schelling lod H.C. Ørsted sig inspirere af en filosofisk tradition, der både var metafysisk og erkendelsesteoretisk. I Anjas foredrag vil hun hovedsageligt fokusere på de metafysiske aspekter af denne romantiske filosofi, der inspirerede Ørsted i hans videnskabelige arbejde og stædige holdning til naturen. Gennem eksempler fra hans fysik og kemi vil hun belyse Ørsteds dynamiske verdensbillede og de videnskabelige begreber, som er fremmede for os i dag, men som han benyttede til at forklare fænomener såsom lys, varme, elektrisk strøm og kemisk affinitet. Nøglebegreberne er her polaritet og konstant vekselvirkende modsatrettede kræfter.

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover efteråret transmittere et udvalg af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.

Aftenens foredrag er med professor i DNA-forskning Eske Willerslev. 

Vedvarende energi er blevet en helt essentiel teknologi til reduktion af verdens CO2-udledning. I næsten alle tilfælde fremstilles strøm fra sol, vind, vand og bølger. Verdens målsætninger for CO2-reduktioner i 2030 og 2050 vil kræve, at vi installerer langt flere solceller og vindmøller sammenlignet med i dag. For at kunne hente mest mulig energi ud af de vedvarende energikilder er det vigtigt at kunne styre dem. Dette gøres ved elektronik, der kan styre store effekter –i daglig tale kaldet effektelektronik. Foredraget vil fortælle om, hvordan vi henter mest mulig energi ud af solceller og vindmøller. Hvad skal der til for at tilslutte elnettet, og hvordan integreres den vedvarende energi bedst i fremtidens større elnet? Hvilke muligheder har vi for at lagre store mængder af el-energi? Dette er en udfordring, vi arbejder meget med for tiden. Men nye løsninger kan være på vej.

Produktionen af plastik tog for alvor fart i 1950'erne. Producenterne lovede, at plastik ville ændre dagligdagen, og de fik ret. Brugen af ​​plastik inden for f.eks. teknologi, medicin og tøj har bidraget positivt til uendelig mange sider i husholdningerne og samfundslivet. Bagsiden er den stigende plastforurening af vores økosystemer. Trods en omfattende forskning i plastforurening er der mange ubesvarede spørgsmål. F.eks. antyder simulerede ældningsforsøg publiceret af plastindustrien, at nedbrydningen af plastik varer hundredvis af år. Dette harmonerer dårligt med, at den første mikroplast i naturen blev opdaget i 2004.

Gennem årene har museer indsamlet genstande af plastik for eftertiden. I dag repræsenterer disse genstande en unik mulighed for at studere materialets nedbrydning i ‘real time’. I foredraget belyses det, hvordan forskning i plast på museer kan bidrage til at forstå materialets forurening i det naturlige miljø.

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover efteråret transmittere et udvalg af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.

Aftenens foredrag er med professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen og professor i biogeokemi Ronnie N. Glud.

The Earth's magnetism results from vast electrical currents generated by motions in our planet's liquid metal core. The Earth's magnetic field is a fundamental aspect of our natural environment that provides protection from the charged particles that stream from the sun. Yet it is far from steady - the magnetic pole in the northern hemisphere is moving towards Siberia and the field strength is decreasing in the South Atlantic. There are many unresolved questions regarding the mechanism generating the field and driving its changes. This talk will provide an overview of the Earth's magnetism, describe recent progress using magnetic observations from satellites to track its changes in great detail, and discuss what this is teaching us about the electromagnetism of Earth's deep interior.

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover efteråret transmittere et udvalg af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.

Aftenens foredrag er med seniorforsker i marin økologi Annette Bruhn. 

Der er et stort behov for nye lægemidler til behandling af hjernesygdomme, f.eks. ved Alzheimers sygdom, blodprop i hjernen og ved psykiatriske sygdomme. Selv for de hjernesygdomme, hvor der i dag findes effektive lægemidler, vil der stadig være nogle, der enten ikke har tilstrækkelig gavn af det, eller som ikke tolererer bivirkningerne.

Der er derfor behov for mere grundlæggende viden om hvad der går galt i hjernen ved bestemte sygdomme – hvorfor opstår de og hvad er mekanismen bag det? Imens der forskes videre i de spørgsmål, kan man spekulere på, hvorfor nogen lægemidler virker bedre på nogle mennesker end på andre. Én mulighed er naturligvis at der kan være forskelle i, hvordan et lægemiddel optages, men der er en del der tyder på at hjernesygdomme, herunder psykiatriske sygdomme, som vi i dag klassificerer som én sygdom reelt udgøres af flere forskellige sygdomme. Ved foredraget vil nye tilgange til at afklare dette, f.eks. med hjerneskanninger eller ”big data”, blive gennemgået.

Selskabet for Naturlærens Udbredelse og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab inviterer til offentligt foredrag med modtageren af H.C. Ørsted Guldmedaljen i fysik, professor Charles Marcus.

Mandag den 19. oktober 2020 kl. 19.00-21.00 i Auditorium 1 i H.C. Ørsted-bygningen, Universitetsparken 5, København Ø

Mød chefbrygmesteren fra Carlsberg Laboratorium og en velfortællende videnskabshistoriker i dette dobbeltforedrag, der både byder på viden om, hvordan man opfinder og udvikler en ny øl, hvilken betydning H.C. Ørsted havde for udviklingen af den danske ølbrygning og såmænd også smagsprøver på en helt ny øl.

I år er det 200 år siden, at Ørsted opdagede elektromagnetismen og lagde grundstenen til det moderne elektrificerede samfund. Hvad langt færre ved er, at han med sine andre videnskabelige landvindinger samt inspiration fra brygger J.C. Jacobsen fra Carlsberg havde en enorm betydning for Danmark som ølbrygningsland.

Der bydes på en smagsprøve af nyudviklet øl. 

Foredraget arrangeres af Videnskabernes Selskab i samarbejde med Husbryggeriet Jacobsen og Copenhagen Beer week

Mød chefbrygmesteren fra Carlsberg Laboratorium og en velfortællende videnskabshistoriker i dette dobbeltforedrag, der både byder på viden om, hvordan man opfinder og udvikler en ny øl, hvilken betydning H.C. Ørsted havde for udviklingen af den danske ølbrygning og såmænd også smagsprøver på en helt ny øl.

I år er det 200 år siden, at Ørsted opdagede elektromagnetismen og lagde grundstenen til det moderne elektrificerede samfund. Hvad langt færre ved er, at han med sine andre videnskabelige landvindinger samt inspiration fra brygger J.C. Jacobsen fra Carlsberg havde en enorm betydning for Danmark som ølbrygningsland.

Der bydes på en smagsprøve af nyudviklet øl. 

Foredraget arrangeres af Videnskabernes Selskab i samarbejde med Husbryggeriet Jacobsen og Copenhagen Beer week

Den 14. september 1770 indførte Christian 7. og hans livlæge J.F. Struensee pludselig trykkefrihed. De næste tre år væltede nye skrifter frem. Trykkefrihedstiden blev et eventyrligt eksperiment i stor skala. Hvad skete der, når en europæisk stat pludselig gav ordet frit og fjernede al censur? Vi drager tilbage til 1770’ernes København, hvor vi følger udvalgte debatter og fejder og indrammer den nye offentlighed. Vi portrætterer et udvalg af de nye, uforfærdede stemmer uden for den lærde verden. Vi følger skrifternes eksplosive blanding af emner og genrer i det ny København, der også blev et resultat af Trykkefriheden, med trykkerier, bogboder, aviskiosker og visekællinger, men også med matroser, fiskerkoner, spækhøkere, værtshuse, bordeller. Vi beskriver, hvordan kuppet mod Struensee 17. januar 1772 var et chok, der med ét satte helt nye grænser for, hvad der kunne trykkes, samtidig med at en ny storm af skrifter om og imod Struensee brød frem. Vi følger hvordan det ny styre efterhånden kvalte Trykkefriheden i efteråret 1773.

Foredraget bygger på bogen Grov Konfækt. Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73, som udkommer 14. september 2020.

I jubelåret for Ørsted og elektromagnetismen kan der være grund til at anlægge et bredere og mere kritisk perspektiv på Ørsteds virke og hans betydning for dansk naturvidenskab. Dette virke var ikke kun positivt men også negativt, da Ørsteds synspunkter på visse områder var ude af trit med udviklingen. Bl.a. afviste han atomteorien, han forstod ikke mekanikken, og var fremmed over for matematisk fysik. Skyggen efter Ørsted var lang og prægede dansk fysik i lang tid efter hans død. Der er ingen naturlig forbindelse mellem Ørsted og Bohr – tværtimod.

Portrætfoto: privat

Miniaturiseringen af elektriske komponenter er nået til vejs ende. En enkelt transistor på Samsungs seneste microchips måler kun 4 nanometer, altså godt samme størrelse som bredden af en DNA helix eller omtrent 40 brintatomer på række. På disse længdeskalaer har kvantemekanikken for længst gjort sit indtog med Plancks konstant og flydende strømme er blevet til elektroner, som kvantetunnelerer gennem energibarrierer. 

I dette foredrag fortæller Jens Paaske om bestræbelserne på at forstå samspillet mellem elektronernes magnetiske og elektriske frihedsgrader i nanoskopiske systemer. Hvad er den elektriske modstand af et brintatom, og gælder Ohms lov forresten stadig? Kan vi gentage Ørsteds forsøg og få en elementarkompasnål til at slå ud under påvirkning af tunnelerende elektroner?

Muhammad er på én gang en central person i verdenshistorien og muslimernes profet. Men hvem var Muhammad? Hvad har han betydet, og hvad er meningen med ham i dag?

Ligesom kristne fra barnsben lærer om Jesu liv, lærer muslimer om Muhammad liv. Og ligesom Jesus har Muhammad undergået mange tolkninger. Fra Guds lys til menneskets barn, fra lovgiver til kærlighedsobjekt, fra samfundsstøtte til socialistisk revolutionær. Disse tolkninger har ikke efterfulgt hinanden, men er akkumuleret over tid, og de sameksisterer i større muslimske byer, mere eller mindre fredeligt. Elsket som han er, er Muhammad en person, som muslimer strides om. Derfor er nye fremstillinger af Muhammads liv ofte kontroversielle.

De mange fortolkninger er ikke bare nedfældet på skrift. Muhammad er også blevet fremstillet på billeder og gestaltet på teatret og i film. Foredraget følger fremstillingerne af Muhammad på scenen i Europa og på film og fjernsyn i den Arabiske Verden, og fortæller om de valg, der er foretaget, og den modstand, de har mødt.

H.C. Ørsted foreslog, og brugte selv, ca. 2000 nye danske ord som fagtermer. De to vigtigste succeser er ordene ’ilt’ og ’brint’, men der var mange flere, som ikke blev brugt af andre end ham selv. I foredraget sættes Ørsteds indsats som sprogfornyer ind i en historisk kontekst: Ørsted stod for det naturvidenskabelige gennembrud i det danske forskningslandskab, og hans politiske overbevisning tilsagde, at almindelige mennesker skulle engageres; derfor dansk terminologi.

Derefter gennemgås baggrunden for de to signifikante succeser – Ørsted havde bl.a. kontakt med den danske sprogforsker Rasmus Rask, som frarådede brugen af ordene ”ilt” og ”brint”. Endelig kontrasterer Frans Gregersen succeserne med en vigtig fiasko, før han afslutter med at se på Ørsteds praksis i forhold til nutidig sprogpolitik.

Portrætfoto: privat

Aftenens foredrag vil være et dobbeltforedrag med Peter Nørgaard Larsen og Bjarke Moe. Selskabets redaktør Marita Akhøj Nielsen introducerer foredragsaftenen.

Foredraget er AFLYST for at inddæmme smittespredning af Corona-virus.

Det interstellare rum, området mellem stjernerne, er hjemsted for overraskende komplekse molekyler. Man har f.eks. observeret vand, methanol og glycolaldehyd - et forstadie til sukker. De mest komplekse molekyler findes i de områder, hvor nye stjerner og planetsystemer bliver dannet. Her spiller de en stor rolle for dannelsen af nye stjerner. Asteroider og kometer har gennem jordens historie leveret kemisk komplekse interstellare molekyler fra rummet til planetens atmosfære og overflade – her kan de have bidraget til livets oprindelse. Hypotesen er, at de komplekse molekyler dannes via katalytiske reaktioner på overfladen af interstellare nano-støvkorn. I laboratoriet kan vi teste den hypotese og undersøge hvor komplekse molekyler, det er muligt at danne under interstellare betingelse. Målet er at bestemme, om livets molekylære byggesten – aminosyrer, DNA-baser, sukker og fedtsyrer – kan dannes i det interstellare rum, før dannelsen af stjerner og planeter.

Portrætfoto af Liv Hornekær: Erik Holst Mortensen/ Institut for Fysik og Astronomi, AU

Foredraget er AFLYST for at inddæmme smittespredning af Corona-virus.

Samfundet gennemgår i disse år en voldsom forandring pga. den omsiggribende digitalisering. Vi kender f.eks. alle til, hvordan vores liv er blevet fuldstændig ændret pga. sociale medier. En igangværende lige så kraftig ændring er den måde, vi fremstiller ting på i industrien. Ændringen er dog ikke nær så synlig i den almene offentlighed. 

Dette betegnes ofte den 4. industrielle revolution eller kort Industri4.0, og en vigtig del af denne transformation er det, vi kalder ”digitale tvillinger”, hvor vi vha. målinger og avancerede matematiske modeller, der beskriver den underliggende fysik, kan gå ind og lave en digital repræsentation af et produkt og dets fremstillingsproces. Disse digitale tvillinger kan alt afhængig af formålet være meget komplekse eller relativt simple og gå fra nanometerskala op til meterskala. 
I foredraget vil vi vise forskellige eksempler fra avancerede 3D printprocesser i metal og plastic til mere traditionelt fremstillede emner fra bil- og vindmølleindustrien.

Portrætfoto: Flemming Jørgensen, DTU

Foredraget er AFLYST som følge af regeringens tiltag for at begrænse smitten af COVID-19 (Corona-virus). 

NY DATO: TORSDAG DEN 3. SEPTEMBER 2020 (tilmelding fra 3. august her)

Kom og mød nobelprismodtager Donna Strickland, når hun fortæller, hvordan hun ved hjælp af grundforskning udført blandt andre af H.C. Ørsted, har udviklet laserlys til at kunne langt mere end tidligere. Det gælder f.eks. i forhold til vores mobiltelefoner og øjenoperationer.

Videnskabernes Selskab arrangerer hvert år foredrag og rundvisninger i huset på H.C. Andersens Boulevard sammen med Det Unge Akademi.

*****Foredraget er UDSKUDT som følge af regeringens tiltag for at begrænse smitten af COVID-19 (Corona-virus) VIL BLIVE AFHOLDT 7. SEPTEMBER 2020*****

H.C. Ørsted foreslog, og brugte selv, ca. 2000 nye danske ord som fagtermer. De to vigtigste succeser er ordene ’ilt’ og ’brint’, men der var mange flere, som ikke blev brugt af andre end ham selv. I foredraget sættes Ørsteds indsats som sprogfornyer ind i en historisk kontekst: Ørsted stod for det naturvidenskabelige gennembrud i det danske forskningslandskab, og hans politiske overbevisning tilsagde, at almindelige mennesker skulle engageres; derfor dansk terminologi.

Derefter gennemgås baggrunden for de to signifikante succeser – Ørsted havde bl.a. kontakt med den danske sprogforsker Rasmus Rask, som frarådede brugen af ordene ”ilt” og ”brint”. Endelig kontrasterer Frans Gregersen succeserne med en vigtig fiasko, før han afslutter med at se på Ørsteds praksis i forhold til nutidig sprogpolitik.

Portrætfoto: privat

Livestreamingen er AFLYST for at inddæmme smittespredning af Corona-virus. 

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover foråret transmittere fem af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.

AFTENENS FOREDRAG AFHOLDES PÅ ENGELSK.

*****Livestreaming er AFLYST for at inddæmme smittespredning af Corona-virus*****

Aarhus Universitet vil bestræbe sig på at afholde foredraget på en senere dato.

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover foråret transmittere fem af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.

Aftenens foredrag er med professor i biogeokemi Ronnie N. Glud og professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen.

*****Foredraget er AFLYST for publikum som følge af regeringens tiltag for at begrænse smitten af COVID-19 (Corona-virus), dog vil det blive optaget og lagt på YouTube*****

Hans Christian Ørsted, der var uddannet som farmaceut, havde under studieophold i udlandet haft lejlighed til at se en opblomstrende industri, baseret på naturvidenskabelige undersøgelser. Efter Ørsteds opfattelse kunne et tilsvarende resultat opnås i Danmark ved forbedringer af undervisning og eksamen i naturvidenskaberne – for den farmaceutiske uddannelses vedkommende især i kemi. 

Efter flere initiativer fra Ørsteds side og senest tillige sammen med hans medarbejder, William Christopher Zeise, blev der i 1828 indført en eksamensordning for den farmaceutiske kandidatuddannelse med anbefaling af lærebøger. Herved blev farmaceutuddannelsen, der hidtil havde været en apotekeruddannelse, både en apoteker- og en kemikeruddannelse. Denne uddannelsesprofil videreførtes efter oprettelsen af Den Farmaceutiske Læreanstalt i 1892 og blev en væsentlig forudsætning for opstart af en dansk lægemiddelindustri.

*****Foredraget er AFLYST som følge af regeringens tiltag for at begrænse smitten af COVID-19 (Corona-virus)*****

Der er et stort behov for nye lægemidler til behandling af hjernesygdomme, f.eks. ved Alzheimers sygdom, blodprop i hjernen og ved psykiatriske sygdomme. Selv for de hjernesygdomme, hvor der i dag findes effektive lægemidler, vil der stadig være nogle, der enten ikke har tilstrækkelig gavn af det, eller som ikke tolererer bivirkningerne. 

Der er derfor behov for mere grundlæggende viden om hvad der går galt i hjernen ved bestemte sygdomme – hvorfor opstår de og hvad er mekanismen bag det? Imens der forskes videre i de spørgsmål, kan man spekulere på, hvorfor nogen lægemidler virker bedre på nogle mennesker end på andre. Én mulighed er naturligvis at der kan være forskelle i, hvordan et lægemiddel optages, men der er en del der tyder på at hjernesygdomme, herunder psykiatriske sygdomme, som vi i dag klassificerer som én sygdom, reelt udgøres af flere forskellige sygdomme. Ved foredraget vil nye tilgange til at afklare dette, f.eks. med hjerneskanninger eller ”big data”, blive gennemgået.

*****Foredraget er AFLYST som følge af regeringens tiltag for at begrænse smitten af COVID-19 (Corona-virus)*****

I jubelåret for Ørsted og elektromagnetismen kan der være grund til at anlægge et bredere og mere kritisk perspektiv på Ørsteds virke og hans betydning for dansk naturvidenskab. Dette virke var ikke kun positivt men også negativt, da Ørsteds synspunkter på visse områder var ude af trit med udviklingen. Bl.a. afviste han atomteorien, han forstod ikke mekanikken, og var fremmed over for matematisk fysik. Skyggen efter Ørsted var lang og prægede dansk fysik i lang tid efter hans død. Der er ingen naturlig forbindelse mellem Ørsted og Bohr – tværtimod. 

Portrætfoto: privat

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet henover foråret transmittere fem af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.

Aftenens foredrag er med professor i økologi Jens-Christian Svenning.

Hans Christian Ørsted foretog otte udlandsrejser, hvoraf nogle varede ret længe. Hans oplevelser er veldokumenterede i hans breve hjem. Disse breve havde ofte form af en dagbog til familie og venner og er således i høj grad en envejskommunikation. Ørsteds videnskabelige skrifter indeholder klare eksempler på hans videnskabelige verdenssyn, men de beskæftiger sig ikke med spørgsmålet om, hvorledes det ble