Arrangementer

Videnskabernes Selskab inviterer til foredragsrækken Aktuelt fra Forskningen, The Royal Academy Lectures in the Humanties and Social Sciences, The Royal Academy Nobel Laurate Lectures og Forskningens Døgn samt foredrag med prismodtagere af EliteForsk, Sapere Aude og For Women in Science.

Deltagelse til foredragene er gratis, men kræver dog tilmelding. Tilmelding kan ske gennem arrangementerne nedenfor. Billetten sendes via e-mail og skal fremvises ved ankomst. 

Bemærk, at man tidligst kan tilmelde sig Aktuelt fra Forskningen-foredragene 14 dage før.

Videnskabernes Selskab indsamler personoplysninger til brug for registrering af tilmeldte til Selskabets arrangementer. Du kan læse om, hvordan Selskabet behandler personoplysningerne i Selskabets privatlivspolitik.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Trine Hagerup på th@royalacademy.dk eller tlf. 31492316

6. sep 2021

19.30-21.00

Dorthe Berntsen

Erindring

”Minderne har jeg da lov at ha’” lyder refrænet i en gammel dansk slager. Men erindringer om egne oplevelser i fortiden er ikke kun til for nostalgiens skyld. Erindringsevnen er tvært imod en helt grundlæggende egenskab, som er nødvendig for vor evne til at indgå i sociale fællesskaber og for oplevelsen af at være den samme person over tid. Mister man erindringsevnen, indskrænkes ens virkelighed til nuet, til det umiddelbart sanseligt nærværende, med den konsekvens at man i vid udstrækning er ude af stand til at orientere sig i tid, rum og socialt. I dette foredrag ser vi nærmere på selvbiografiske erindringer, deres funktioner i dagligdagen, deres fordeling over livet, og hvordan vi får dem frem. Vi vil også belyse erindringsevnen hos mennesker med demens, og hvordan man kan fremme dem.  Nogle forskere anskuer erindringsevnen som noget særligt menneskeligt, og dermed som noget kun den menneskelige hjerne kan producere. Mange kæledyrsejere siger noget andet, men hvad siger forskningen?

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553 København V

Tilmeld og læs mere

11. okt 2021

19.30-21.00

Anja Groth

Epigenetisk cellehukommelse – hvordan husker vores celler deres identitet?

Kroppens celler deler sig gennem hele livet, og dette er nødvendigt for dannelsen og opretholdelsen af en sund organisme. Alle kroppens celler indeholder samme DNA-sekvens, vores genom. Hvordan kan den samme ’opskrift’ give ophav til de mange forskellige celletyper? DNA’et er organiseret i en struktur kaldet kromatin, og kromatinstrukturen medvirker til at opretholde cellernes specielle egenskaber, der gør dem til f.eks. hudceller eller nerveceller. I kromatin vikles DNA omkring histonproteiner, der kan indeholde epigenetisk information i form af en bred vifte af kemiske modifikationer. Når celler deler sig, skal både DNA-sekvensen og kromatinstrukturen kopieres. Her dykker vi ind i cellens kerne for at forstå, hvordan genomets arkitektur er med til at bestemme cellernes specielle egenskaber, deres identitet, og hvordan denne videregives til dattercellerne.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553 København V

Tilmeld og læs mere

12. okt 2021

19.00-21.00

Bente Klarlund

Yngre med årene

Henover efteråret vil et lille udvalg af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab - Århus Universitet blive vist hos Videnskabernes Selskab. De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab - Århus Universitet, kan ikke ses online men kræver fysisk fremmøde.

Aftenens foredrag er med overlæge og professor Bente Klarlund, Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Forskning viser at ikke bare din livsstil, men også livsindstilling, i et vist omfang er med til at bestemme om du vil dø som en rask 90-årig eller som en syg 80-årig. Du har selv mulighed for at forsinke aldringen af dine celler og dermed af din krop.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553 København V

Tilmeld og læs mere

8. nov 2021

19.30-21.00

Ole Sigmund

Optimale strukturer: fra mega-broer til nano-resonatorer

Naturen er fuld af eksempler på komplekse strukturer, som knoglestrukturer eller nanostrukturede insektøjne, fremkommet gennem den naturlige evolution. Fra et ingeniørsynspunkt er det oplagt at skele til naturens bygningsværker, men der er en fælle forbundet hermed: naturens konstruktioner har sjældent helt de samme formål som menneskeskabte konstruktioner. På DTU udvikles en designmetode kaldet topologioptimering. Hermed kan vi frembringe optimale konstruktioner eller materialer for vilkårligt definerede målfunktioner. Trods den strikt matematisk definerede fremgangsmåde er resultaterne ofte meget naturligt udseende konstruktioner, som kan fremstilles ved hjælp af 3d print eller mikroforarbejdning. Igennem foredraget gives eksempler på brug af topologioptimering til design af mega-broer, varmevekslere og nano-optiske systemer, som bryder grænser for, hvad der kan realiseres og giver store vægtbesparelser eller reduceret energiforbrug til fordel for den grønne omstilling.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553 København V

Tilmeld og læs mere

9. nov 2021

19.00-21.00

Lotte Kaa Andersen og David Lundbek Egholm

Den inderste kerne

Henover efteråret vil et lille udvalg af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab - Århus Universitet blive vist hos Videnskabernes Selskab. De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab - Århus Universitet, kan ikke ses online men kræver fysisk fremmøde.

Aftenens foredrag er med forfatter Lotte Kaa Andersen og geofysiker David Lundbek Egholm, Aarhus Universitet.

Hør om den danske seismolog Inge Lehmanns liv og forskningskarriere. Herunder hvordan hun vha. seismiske trykbølgers hastighedsfordeling blev verdensberømt ved at opdage at Jorden har en indre kerne og at Jordens indre dermed er tredelt og ikke todelt.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553 København V

Tilmeld og læs mere

10. nov 2021

16.00-18.30

Michael Tomasello

Origins of Human Cooperation

Kom og mød professor Michael Tomasello, når han fortæller om, hvorfor vi mennesker samarbejder og hvor denne samarbejdsevne stammer fra.

  • Sted:

    Dronningesalen, Den sorte Diamant, Det Kongelige Bibliotek
    Søren Kierkegaards Plads 1
    1221 København

Tilmeld og læs mere

12. nov 2021

16.00-18.30

Donna Strickland

Generating High-Intensity, Ultrashort Optical Pulses

Kom og mød nobelprismodtager Donna Strickland, når hun fortæller, hvordan hun ved hjælp af grundforskning udført blandt andre af H.C. Ørsted, har udviklet laserlys til at kunne langt mere end tidligere. Det gælder f.eks. i forhold til vores mobiltelefoner og øjenoperationer.

  • Sted:

    Niels K. Jerne Auditoriet, Panum, Mærsk Tårnet
    Blegdamsvej 3B
    2200 København N

Tilmeld og læs mere

22. nov 2021

19.30-21.00

Ulla Mannering

Var man virkelig velklædt i vikingetiden?

Hvad ved vi egentlig om, hvordan man gik klædt i vikingetiden? Hvordan kan vi moderne mennesker, som er vant til at imødegå enhver forhindring eller udfordring med nye opfindelser sætte os ind i, hvordan det var at leve i vikingetiden? I forsknings- og formidlingsprojektet Velklædt i Vikingetiden har forskere fra Nationalmuseet, Center for Tekstilforskning på Københavns Universitet og Sagnlandet i Lejre arbejdet sammen om at genskabe tekstiler og dragter fra vikingetiden, så blandt andet museumsgængere og andre interesserede kan få en mere visuel forståelig og taktil oplevelse af vikingetidens dragt. I dette foredrag fortæller jeg om det spændende, men også langsommelige og tidskrævende arbejde det er at rekonstruere en dragt fra vikingetiden, som i så høj grad som muligt bygger på de oplysninger, som kan udledes og listes ud af de arkæologiske fund. Jeg kommer også ind på den betydning og værdi, som klædedragten havde i vikingetidens samfund.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553 København V

Tilmeld og læs mere

6. dec 2021

19.30-21.00

Tom Gilbert

Hvordan lykkedes det vores forfædre at forvandle en aggressiv ulveflok til menneskets bedste ven?

Alle ved, at hunden er menneskets bedste ven! Arkæologiske beviser tyder på, at vi mennesker har levet og interageret sammen med hunde i mindst 10.000 år, hvilket med stor sandsynlighed gør hunden til det første dyr, som vores forfædre succesfuldt domesticerede. Når man ser på hunde i dag, er det tydeligt, hvorfor de har fået så essentiel en plads i vores samfund. Hunde kan udføre en bred vifte af opgaver, som har værdi for vores samfund såsom vagt, jagt, hyrdning og service samt sågar militær- og redningsmissioner, samtidig med at de viser deres ejere en imponerende grad af loyalitet og opmærksomhed, i en sådan grad at de ofte bliver anset som en del af familien. Alt dette er endnu mere imponerede, når man ser det i lyset af, at meget få af os har lyst til at komme tæt på hundens forfader den grå ulv. Det rejser spørgsmålet om, hvordan det lykkedes os at forvandle en aggressiv ulveflok til menneskets bedste ven. Nye fremskridt indenfor genetisk forskning hjælper os tættere på at besvare spørgsmål som dette, og disse nye opdagelser vil være omdrejningspunktet i foredraget.

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553 København V

Tilmeld og læs mere