Birgitte Kornum

Forstå din søvn

Birgitte Kornum

Foredraget ’Forstå din søvn’ handler om den nyeste forskning om, hvad søvn er, hvorfor det kan være svært at falde i søvn, og hvorfor det er vigtigt at sove hver nat. Der bliver også givet indsigt hvad der sker inde i hovedet, når du endelig sover.
I et moderne samfund med fart på kan det virke som komplet spild af tid at sove. Man udretter jo ingenting, mens man sover. Alligevel har et menneske brug for mindst syv timers søvn hver nat for at blive ved med at have en velfungerende krop og hjerne. For du kan ikke bare sove, når du bliver gammel. Søvnunderskud i længere tid påvirker helbredet og øger risikoen for blandt andet cancer og hjerte-kar-sygdomme. Især hjernen tager skade af for lidt søvn, hukommelsen forringes, humøret falder, og der ophobes skadelige affaldsstoffer, der kan forstærke udviklingen af Alzheimers sygdom.
Foredraget vil gøre dig klogere på søvnen og dens fascinerende biologi, og du vil høre om, hvordan det, du laver om dagen, også påvirker dig om natten.

Birgitte Rahbek Kornum er hjerneforsker og har specialiseret sig i søvnens biologi. Hun har en ph.d.-grad fra Københavns Universitet og har arbejdet som forsker både i USA på Stanford University og i Danmark på Rigshospitalet. I dag er hun lektor på Københavns Universitet, hvor hun forsker i søvn og søvnsygdomme.
Ud over sin forskning bruger Birgitte Rahbek Kornum en del tid på at formidle viden om søvn. Hun er en erfaren foredragsholder og forfatter til bogen ’Forstå din søvn’, som udkom på Gyldendals forlag i 2019.


21. okt 2019

19.30-21.00

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

  • Arrangement:

    Offentligt foredrag

  • Pris:

    Foredraget er gratis
    Tilmelding nederst på denne side

Tilmelding

Tilmeldingen åbner 8. oktober

hvor

Spørgsmål

  • Mette Miller Danielsen
  • Programkonsulent
  • 33435314
  • mda@royalacademy.dk

Hos Videnskabernes Selskab gør vi brug af cookies, med det formål at forbedre hjemmesiden, og give dig den bedste brugeroplevelse. Ved brug af hjemmesiden accepterer du, at vi lagrer dine cookies hos os.